Hvem skriver?
Jeg er så heldig at bo i Danmarks hovedstad. Jeg har boet her i 13 år nu, men der gik nogle år før jeg for alvor begyndte at sætte pris på byen. Jeg er mor til Spunken og Katten, forlovet med Kjærsten, kaffeglad, nørdet, musikelskende, fotointeresseret og det meste af tiden ret glad i låget.
CopenhagenDaily, handler om min hverdag og hvad der rører sig. For tiden er jeg på barsel, så der er masser af babydimseri, billeder fra trilleture, historier om gylp og den slags.
Velkommen til :-)Søg
Kommentarer
-
De seneste skriblerier
-
-
Inspiration





More Pins
-
Kategorier
Arkiv
Jeg besøger gerne
- Andrea
- Anita
- Anne
- Annette
- BabyBusiness
- Bitterfissen Bethany
- Camilla
- Catarina
- Claus Dalby
- Ella
- Et Cetera
- Fisker & Fernández
- Flødebollerne
- Grønlandsposten
- Hende
- It's fashion baby
- Katja
- Liselotte
- Livet Leker
- Livsnyderen
- Lotte
- Malene
- Marianne
- Marianne-prinsesse
- Mette
- Mona
- Natmaleren
- Ohhh-Happy
- Rebecca
- Rejen
- Sifka
- Trine-Louise
- Ursula
- Valdemarsro
- Vevika
- Vibeke
- Øglemor
Bloglovin’
Monthly Archives: november 2005
Så træt så træt

Startede dagen med en rask tur i fitness centeret kl 0900. Mette og jeg er sgu gode synes jeg, og det kører efterhånden på rutinen det med træningsmaskinerne. Det er stadig hårdt, men jeg kan mærke at jeg bliver gladere og friskere for hver gang. Det bliver mindre surt. Det er selvfølgelig stadig hårdt at stå op, men når jeg først er der, og er i gang er det ikke så slemt.
Bagefter i skole, indtil kl 17 så nu er jeg liiidt smadret. Skal stadig ha lavet lektier til i morgen, men planen går ud på at gå tidligt i seng, og så stå tidligt op. Møder først kl 11, så burde ku lade sig gøre.
Ellers er der ikke sket så meget der er værd at skrive om.
Jeg skal skrive i julestafetten den 6. december! Så følg med i den, også alle de andre decemberdage!
Har bestilt en pakke julekort hos Liselotte, i burde gøre det samme :-) De er flotte!!
Postet i Ikke kategoriseret
Skriv en kommentar
Aaaav min mave
Så kan jeg lære det! Smid overskudsrisengrøden fra dagen før ud! Ellers ender det med at man laver klatkager, og spiser for mange så man får ondt i maven! Puhhhh
Sidder lige nu og ser film på kanal 5 (der er pt reklamer) “Gangs Of NY” med Leonardo d Caprio. Den er ret dårlig…og lang…og kedelig, men kan ikke overskue at lave andet, når mave gør ondt….
Skal i Fitness i morgen tidlig, væk m klatkagerne.

Postet i Ikke kategoriseret
1 kommentar
Advents-søndag nr. 1
I går havde jeg besøg af Kaspers lillesøster Katja. Hun får sangtimer hos mig, og i går havde vi aftalt at hun skulle blive her lidt længere så vi ku hygge lidt. Vi lavede julekort og hun lavede en juledekoration med kalenderlys som vi fandt i Netto. Det var smadder hyggeligt. Jeg fik malet 3 julekort, og skal også købe et par af Charlotte.
Ahh, jeg elsker det! Advent, adventskrans, æbleskiver, duften af ægte stearinlys.
Lagde ud med at stå op kl 9, åbne adventgave fra mor – en parfume og shower fra Isabella Rosselini. Mm, den dufter dejligt! Tog selvfølgelig et sprøjt på, selvom jeg skulle i fitteren.
Mødtes med Mette lidt over 10 og trænede hårdt i næsten 2 timer. Tiden flyver dernede. lagde ud med 15 min på crosstrainer, min puls kome helt op på 158, det har den aldrig været på før, og jeg synes det var ret meget, min hvilepuls ligger på de 60-65. Nå, men fortsatte på styrkemaskiner og sluttede af med 20 min på kondicykel med et program der skiftede mellem op ad bakke og så videre. Så haglede sveden også. Godt at Isabella var med mig, ellers så ville jeg da nok ha vippet nogle af løbebåndene med min odeaur.
Så hjem igen (motionscenter ligger 6 km fra hvor jeg bor, så det er en rask 20 min cykeltur frem og tilbage). Kørte forbi Føtex og købte adventsgave til Kasper. Det blev til showergel og en masse juleslik. Han kan jo tåle det. Han var ude at spille job i går, så han kom først hjem her i eftermiddag.
Da han kom hjem, åbnede han sin gave og blev glad. Jeg fik også en. En make-up kalender fra MATAS, så kan faktisk først åbne den på torsdag, men dejligt at ha en og jeg blev rigtig glad for den! . Kan jo med min kur ikke ha chokoladekalender eller sådan noget.
I aften skal vi hygge med risengrød og tv. Nu er det snart jul!!
Ønsker mig et digitalkamera, så jeg kan vise jer billeder !
Postet i Ikke kategoriseret
1 kommentar
Hvad du ønsker skal du få!
Jeg ønskede mig sne, og det fik jeg! Tænker at det måske er sådan at alt hva jeg ønsker på denne blog går i opfyldelse. Det kunne da være fantastisk!
Jobbet i går gik godt. Min stemme holdt, trods snot og forkølelse. Der kom rigtig mange mennesker, og mange af mine dejlige veninder var der. Det var virkelig dejligt.
I dag har jeg været til diætist. Er nu oppe på at ha tabt lidt over 8 kg. Så at nå 10 kg inden jul, er ret realistisk. Især hvis jeg er fresh i fitness centeret! Skal derhen igen på søndag. Har i øvrigt virkelig ømme muskler, især bryst og arme. Men det skal jo gøre ondt for at gøre godt og alt sådan noget.
I dag har jeg også fået lavet adventskrans og kalenderlys-deko. Jeg har i år valgt rigtige stearinlys istedet for det billige alternativ. De dufter sådan af jul stearinlys!
Jeg glæder mig til søndag, så får jeg adventsgaver :-)

Vinterens første sne i Danmark, så smukt altså!!!!
Postet i Ikke kategoriseret
Skriv en kommentar
Alt i alt en god dag! – so far..
Dagen startede med beslutning om at pjække fra arrangement. Jeg drak min morgenkaffe og det ringede på døren. Pakke! Må dog desværre først åbned sændag, da det er adventskalendergave fra moar. SÅ dejligt! hun havde også sendt en julebamse med. Så aftalte jeg med Mette at vi skulle i “fitteren” så der tog jeg ned. Havde mit første møde med en “Crosstrainer” det var enormt sjovt/hårdt!
Lidt over en time var vi dér. Føler mig meeeget sund nu! Har også spist top-sund frokost.
På vej hjem, kørte jeg forbi posthus og hentede Stella McCartney jakke, og den passer som fod i hose!! Den er så flot, og glæder mig til at have den på i aften!
Skal spille job med mit brasilianske orkester i aften. Så nu skal jeg se at lave de sidste forberedelser, og finde ud af hvad jeg skal ha på. Kan jo desværre ikke stå på scenen, kun iført en jakke!
Kommer der i øvrigt ikke snart noget sne? Er træt af våd og kold asfalt!
Postet i Ikke kategoriseret
Skriv en kommentar
100 ting
- Jeg blev født 1 måned for tidligt
- I Namsos i Norge
- Min mor er halvt norsk halvt dansk
- Min far er norsk
- Vi flyttede til Danmark i 1985
- Uden min far, han bor stadig i Norge
- Jeg ser ham ca. en gang om året
- Jeg har boet i Præstø, Næstved, Fensmark og København
- Jeg spillede en masse børneteater i Fensmark
- Og jeg spillede violin, fordi min veninde christine gjorde det
- Vi mødte hinanden da vi var 5 år, og hun er min bedsteveninde
- Jeg gik i folkeskolen i danmark, bortset fra 5 og 6 klasse, dem tog jeg i norge
- Jeg gad ikke at gå på gymnasiet mere end 6 mnd
- Det var ok med mor, bare jeg fandt noget andet
- Så blev det FUU, men musik som hovedinteresse
- Et led af FUU var højskoleophold på Ærø
- Dér mødte jeg Morten, som er fantastisk dejlig og en god ven
- Bagefter begyndte jeg på MGK i smallegade
- Dér gik jeg i 2 år med sang som hovedfag
- Jeg mødte Bjarke, som elsker brasiliansk musik
- Vi lavede et “band”
- Det har vi stadig, det hedder “Sambrazil”
- I jazzfestivalen 2002 mødte jeg Kasper
- Vi var på et par dates, og lynet slog ned
- I år har vi 3 års jubilæum, under jazzfestivalen, dét er romantisk!
- Vi bor sammen i Nordlædervest
- Nu går jeg på rytmisk musikkonservatorium på Holmen
- Er lige blevet færdig med 2. år, efter katastrofale eksaminer
- Har sommerferie indtil den 22 august
- Den 30 august har jeg fødselsdag, det er en tirsdag
- Min yndlingsdag er fredag
- Så er det nemlig weekend, og jeg kan sove længe
- Jeg ELSKER at sove længe
- Sover helst til kl 11 eller 12
- Måske også til middag, sådan et par timer
- Sidste år var jeg på charteferie i Bulgarien med Kasper
- Vi fik stjålet vores punge og telefoner fra værelset
- MENS vi sov
- Har også været i Barcelona
- Synes ikke byen er så fantastisk som folk siger
- og den er DYR!!!
- Vi havde indbrud her i nordvest for et halvt år siden
- De tog ting for 30.000 kr
- Vi havde ikke forsikring ….
- Det har vi nu
- Glæder mig til vi en dag flytter til Vesterbro
- Vi kan købe en andel!
- Men der går nok et års tid desværre
- Har ingen børn endnu
- Men vil gerne ha et, måske to indenfor de næste tre års tid tror jeg – piger helst!
- Jeg er enebarn, bortset fra 3 halvsøskende på min fars side
- og 3 halvsøstre på min mors ekskærestes side
- Stine er hende jeg snakker mest med, hun er 10 år ældre og mor til fantastiske Rose
- Jeg ryger ikke
- Drikker gerne en drink med paraplyer i
- Elsker Sex and the city
- Ser lidt for meget tv
- Spiller lidt for meget computerspil
- Især Sims2
- Jeg har en kat, hun er 10 år og hedder Speedy
- Kan bedst li katte, men vil også gerne ha en hund en dag
- Den dag vi flytter i hus på landet
- Jeg vil også gerne ha høns, hest og en hygge-ko
- Jeg er medlem af Enhedslisten
- Jeg kan ikke fordrage Anders Fogh og Pia Kjærsgaard
- Dilemma er at jeg heller ikke er så vild med Gucci Helle, men hun skal lige læres at kende
- Min skostørrelse er 38, nogengange 37
- Jeg hader mit bildæk på maven
- og min store røv
- Hvis jeg havde råd ville jeg i smug rejse væk en måned og få en fedtsugning
- Jeg drømmer om at ta til Brasilien i 6 mndr med min elskede
- Har verdens bedste mor
- Hun maler
- Faktisk meget godt! Ville ønske hun udstillede mere!!!!!
- Jeg vil gerne ha et kørekort snart
- Leje en bil og køre på landet i weekenderne
- Jeg hader selleri, men spiser det fordi det er sundt
- Jeg elsker kaffe og drikker for meget af det
- Vi har fået et akvarie
- Fisk er ret sjove! Og beroligende
- Får ikke dyrket 30 min motion dagligt
- Det burde jeg se at få gjort
- Jeg har lært at spille guitar, bas og trommer i år
- Vil gerne blive bedre til det med guitaren
- Jeg er dårlig til at passe mine venner, men elsker at være sammen med dem
- Jeg har blå øjne
- Jeg har langt krøllet hår, som nu er mørkebrunt
- Var blondine sidste år, det var for besværligt
- Burde øve mere sang
- Jeg er 166 høj, det er for lidt
- Ville gerne være 170
- Jeg elsker blomster, især orkidéer
- Har 3, kun én blomstrer lige nu
- Jeg burde ikke ha et dankort med kassekredit
- Men det har jeg
- Jeg vil aldrig mere arbejde på et plejehjem
- Jeg elsker min kæreste
- Jeg siger det for sjældent
- Jeg vil lave en cd indenfor de næste 2 år
- Jeg kunne nok godt skrive 100 mere, men nu er det slut
Postet i Ikke kategoriseret
1 kommentar
Beauty is definitely in the eye of the beholder, isn’t it?
Sam, verdens grimmeste hund er død. Jeg kondulerer….OG håber at Sam var kastreret. Forestiller mig et helt kuld Sams indtage verden, uha skummelt.
Postet i Ikke kategoriseret
Skriv en kommentar
Siden sidst…
Var inde at se Harry Potter 4 i søndags. Orj den var god! Den var utrolig lang hvilket jeg eeelsker (blev lettere skuff´ da jeg var inde og se Nynne og den kun varede 1.33 time!) den varede 2.37 timer. Det eneste minus var at vi sad på 3. række i Imperial, så min nakke var (og er stadig) lettere stiv i det.
Filmen var super, lidt mere uhyggelig end de andre. Det er meget skægt at tænke på at da jeg var inde at se etteren, sad min veninde og jeg som de eneste over 12 år. Nu er det selv de seje fyre fra Brønshøj som er inde at se den.
Der er nu noget særligt over ham her Snape fra Harry P…

Nu har jeg sat min Stella jakke til salg på E-bay. Er ret spændt på hva den kommer op på. Har set at nogen er kommet op over 250 $, og det er jo liiidt mere end jeg selv har givet for den. Har endnu ikke modtaget Medium jakken i posten endnu, men regner da med at den kommer snart!
Vi skal spille job med mit Brazilband på torsdag. Det er inde på Huset, kl 23. Så alle der læser dette og har mulighed for det – kom!!
Det blir dog en lidt underlig koncert, da vores pianist ikke er med :-( Men vi får måske snart en ny med.
Det er første søndag i advent på søndag!! Går og tænker over hvordan årets adventskrans skal se ud! Må snart se at komme i Tivoli og lade mig inspirere.
Nå, nu vil jeg gå ud og røre i min gulerodssuppe. Hej så længe
Postet i Ikke kategoriseret
Skriv en kommentar
God film
Mmm Bruce Willis når han er allerbedst! Har lige set nervepirrende- actionpacked- total underholdnings- mavepine-film.
Skulle egentlig ha set Harry Potter 3, da vi skal ind og se den nye Harry P 4 i morgen, men den var udlejet i samtlige Blockbusters i omegnen.
Lidt corny filmanmeldelse (fra Blockbusters hjemmeside): “LAPD gidselforhandleren Jeff Talley har slået sig ned i provinsen efter et gidseldrama, der gik drabeligt galt. Nu bliver han kastet tilbage i ilden! Tre ungdomsforbrydere har indtaget en millionærvilla og holder ejeren og hans familie som gidsler. Talley afgiver ansvaret til myndighederne, men der er mere på spil bag villaens top-security installationer, end han aner… Pludselig står Talley over for et ultrabrutalt gangstersyndikat, der har kidnappet hans egen familie for at få ham tilbage i spil. Gidselforhandleren er fanget i et dobbelt gidseldrama – på en dårlig dag!”

Så ved i hva den handler om..
Postet i Ikke kategoriseret
1 kommentar
Så gjorde jeg det sgu!
Var i “fitteren” i morges! Er pavestolt. Afsted på løbebånd med en gang Powerwalk i 23 min. Pyh det var hårdt, men gav den også gas. Så så man lige mig, rimelig svært ved at holde balancen på sådan et monstrum. Heldigvis er der en masse ting man kan holde fast i, men når man kommer over en hvis fart “anbefales det ikke” at holde fast i noget. Jeg klamrede mig dog stadig fast! Den er så sød sådan en maskine, at starte med at VEJE én når man står op på den. Helt ærligt, den ku ligesågodt sige højt og tydeligt ” det var sguda på tide” og hen ad vejen suplere med “kom så hurtigere hurtigere”… Den måler også puls og “health-status” og det var først da min puls kom op på 140 at jeg var “healthy”, ellers havde jeg “ok health”…
Sådan så jeg ca. ud på løbebåndet
I øvrigt – JAKKEN ER I HUS! Eller næsten, har købt en M på e-bay så nu skal jeg ha solgt den jeg har til samme pris så jeg ikke taber på det. Den blev kun 200 kr dyrere end købspris, så det er helt top.
Postet i Ikke kategoriseret
Skriv en kommentar



