Monthly Archives: november 2005

Danske mænd vil have mere “Gamle-Ole”

“Hver dansker spiser i gennemsnit 16 kilo ost om året” – hold da op en hørmer! Læste inde under finans (?!!) at danske mænd gerne vil have flere valgmuligheder når det gælder stærk ost.

Da vi boede i Norge, savnede min mor det med at kunne købe en rigtig stærk ost. Dengang var jeg kun 11 år, så min hang til osten var ikke så stor. Vi skulle på ferie til Danmark, og så så min mor selvfølgelig sit snit til lige at købe en ost med hjem. Der blev sparet på den ! Så meget at efter nogle måneder, havde den skiftet farve OG konsistens. Man kunne faktisk fløjte på den hvis det ringede på døren og man ikke selv gad at åbne – og den ville slime sig afsted ud af køleskabet og ned på gulvet. Men hun NØD det. Dengang syntes jeg det var klamt, men nu kan jeg på en måde godt forstå det. Af og til får jeg selv lyst til et stykke rugbrød med stærk ost. Det er sjældent jeg får det – min Kasper er ikke så stor fan af ost. Kun smøreoste og mozarella.

Nå, nok om det.

Jeg er stadig højest bydende på min jakke på E-bay. Den udløber i morgen, så jeg skal være super hurtig på tasterne for at være sikker på at få fingrene i den.

Postet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

En anden vinter-bebuder


Tivolis Julemarked er åbnet for 11. år i træk. I år er der endnu flere lyskæder og julesjov! De har også fået egen juleøl og kage – i speciel indpakning…hvad det så en er ?! Der er så hyggeligt. Jeg har ikke været der endnu i år, men skal ta mor i hånden snarest og jule for fuld knald.

Jeg synes det er en fin tradition. Ved egentlig ikke helt hvad min mening om det her med at lave fast byggeplan for Tivoli. Jeg ville blive ked af det hvis der kommer flere ligeså store og grimme forlystelser som dæmonen, men på den anden side vil det måske også være en smule træls hvis haven ikke forandrer sig de næste 20 år?! Hva synes I?

Postet i Ikke kategoriseret | 2 kommentarer

Velkommen til Kong Vinter

Koldt, meget koldt! Har lige været i Fakta, og det var koldt, meget koldt. Havde alm. sko på, alm. jakke og alm. strømpebukser. Næste gang jeg skal ud bliver det vinterstøvler, vinterfrakke og uldstrømpebukser. Kong Vinter går virkelig til den. Har også hørt noget om at den første sne i landet ér faldet. Øv! Tænk bare fordi man er syg og indendørs 3 dage, er der dømt helt ny årstid så snart man åbner døren?!! Tror jeg holder mig inde en uge mere, i håb om at det så er forår når jeg igen går ud.

Min mission angående Stella M.C. jakken er nu auktion på e-bay. Jeg har beholdt min egen str. Large, og håber at jeg kan finde en Medium til ikke alt for mange kroner over købspris. Nu ligger de ca. en plov over købspris både på tysk og engelsk e-bay. Jeg har budt på én jakke nu, auktion udløber om 2 tage und 5 stunde… Så vil jeg så sælge min egen jakke til laaaaangt over købspris..

Nu er jeg ved at lave mad. På super stram slankemåden. Skal til diætist i morgen – oh God! Har endnu en dag spist suppe hele formiddagen, og nu skal jeg til at spise meget sund og tør grønkål og kogt hamburgerryg. Skyllet ned med Cola Light og litervis af kaffe så systemet er renset inden i morgen kl 10.00

Fitnesscenter spørger I ? Jo der skal jeg ned på Lørdag. Nu har jeg også kun haft det skide kort i 1½ uge…

Over and out

Postet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Så er det op til Ritt!

I går var der valg. Jeg stemte på Ritt som overborgmester, og hun blev det også. Nu er jeg så spændt på at se hvordan det går med hende. Hun er kommet med ret mange gode forslag bla. bedre forhold for os cyklister og billigere boliger for børnefamilier. Jeg glæder mig til at følge med i det. Føles som om at København starter på en frisk (IKKE på “frisk pust over landet” Dansk Folkeparti nederen måde).

Vil begynde at interessere mig lidt mere for det dér politik. Har faktisk meldt mig ind i et parti – for et år siden, men jeg har ikke været til ét eneste møde…må blive nytårsforsæt.

Ved i øvrigt ikke rigtigt hva jeg skal mene om Louise Freverts porno optræden

Nu sidder jeg på 3. aften med snot i hovedet. Har spist suppe hele dagen. Lavede stoor portion gulerodssuppe med masser af ingefær og chilli, og den har jeg så spist af hele dagen. Varm solbærsaft med glögg krydderier er der også røget store mængder ned af. Nu er min mave en smule udspilet…hjælper nok at der bliver skyllet lidt kaffe ned.

Diætist på fredag i øvrigt…gruer, har intet tabt, og det ved jeg! Min egen skyld. Gik lige lidt død i meget kød og grønt, men håber at jeg kommer på rette spor. Når jeg er rask og kan spise fast føde kører bussen igen! Og det ku jo være man taber sig liidt af al den suppe?!

Er det kun mig der får ondt i gummerne af at se på de der Colgate-Super-Sonic el-tandbørster? De vibrerer på sådan en måde at mine gummer lissom trækker sig sammen og siger “av og adr”. Hva er der galt med almindelige tandbørster?

Sidste nyt om jakken. Jeg står med en Large, vil gerne ha en medium. Har en annonce på trendsales om at jeg gerne vil bytte, og dér er en pige der har en i str medium og mangler en Small…HVIS nu der var én der gerne vil have L og har S, så ku jeg få den i M…forvirrende, ohh yes det syns jeg også. Men jeg HAR jakken, til forskel for hundredevis af New Yorker kvinder som ikke nåede at få fingrene i den. HA HA HA

Postet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Hvem har proppet en rundsav i min hals?

Avavavavav det gør ondt! At spise, drikke, snakke, synge, sove og alt andet. Skal i Fakta og købe et par liter suppe, for intet andet kan kommes ned gennem hævet spiserør. Ku man måske bare få sådan en sonde eller noget?

Skal ned at stemme om lidt. Er i tvivl. Skal jeg stemme personligt eller på parti? Hmm, må gå ud fra at jeg bestemmer mig inde i boksen!

Hvordan kan det være at en urne kun bliver brugt til stemmesedler og døde mennesker?

I dag skal jeg se om jeg kan finde min jakke i medium – i hope!

Skal jeg mon få rykket alle mine tidligere posts fra mit gamle space herover?

Nå, vil lægge mig i fosterstilling i sofa og se noget ligegyldig tv indtil jeg tager mig sammen til at gå hen og stemme.

Postet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

ØØØØØØVVVV

Jakke er for stor!
Altså normalt vil jeg være glad for det, men lige i dette tilfælde er det sur røv (pardon my french) pis pis pis pis pis pis
Skal se i morgen om jeg kan finde en i Medium, men de er lissom udsolgt bla. i New York og London – så det er de vel også her.
Pispispispispispispispispispispispispispispispispispispispispis

Postet i Ikke kategoriseret | 1 kommentar

Yes – fik den!

Er nu lykkelig ejer af fantastisk Stella McCartney jakke! Har endnu ikke et billede af mig med den på, men det kommer. Hurra hurra hurra.

Postet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Så er den her!

Jeg har i lang tid haft et msn-space. Det var jeg egentlig rigtig glad for, men synes jeg er “vokset” fra det. Har lidt en drøm om at få en rigtig fin og personlig side, men det kan man ikke rigtig med msn. Så HERE IT IS min nye blog!

Jeg cruiser rundt på nettet og beundrer andres blogs. Vil meget gerne ha mig et digitalkamera, så jeg kan tage smukke billeder af min by og mit liv. Her er så flot i denne gamle by. Må være tegn på at jeg er ved at blive vel moden i det – denne pludselige interesse for byens historie…men jeg synes faktisk at vi er dårlige os københavnere til at bruge byen! Og se på alle de flotte bygninger her er! Nyhavn er om sommeren min favorit. At sidde der på kajen, med en kold øl og mine bedste veninder. Det er noget jeg glæææder mig til, der går så lige et halvt års tid…

Dengang jeg boede i Næstved og var håbløs teenager i Palladium sko og sorte cowboybukser, var det meget stort at skulle til København. Så sku man handle i Hennes og Movritz! Jeg havde en veninde i min klasse, hvis mormor boede i Kbh. så hun var tit herinde – og havde derfor selvfølgelig meget af det smarte tøj som ikke liiige var blevet eksporteret ned til Næstved Storcenter. Min 2. dag var også herinde. Mig og min veninde startede med strøgtur og endte i Tivoli. Uhhh det var tider. Vi havde selvfølgelig pengekat og bæltetasker på – på den fornuftige og uden på tøjet agtige måde. Der er jo mange “tyvknægte” herinde i storstaden.

Nå, nok om gamle dage.

I dag har jeg nydt efterårsvejret. Gik ned for at handle og blev blæst godt og grundigt igennem! Hår überalles! Ikke så gennemtænkt at ha lipgloss på … lignede Animal fra muppets. Men det var dejligt – altså at gå tur!

I fredags var jeg til koncert. Min heltinde Jonatha Brooke! WOW hvor var det fedt! Hun er så fantastisk. Staklen havde ondt i halsen, så hun gik hurtigt kold
Det var lidt synd for hende. Men hold da op. Jeg sad til koncerten og fik 1000 idéer til hvad jeg godt kunne tænke mig at få lavet! Skrive nogle sange, øvet noget mere, blive god til at spille gutar….hold da op hvor havde jeg mange planer. Men når så jeg sidder herhjemme, så kan jeg simpelthen ikke tage mig sammen! Kender I det? I takt med at det bliver mørkere og mørkere, jo sværere er det at bedrive andet end at se tv og drikke kakao! I morgen tidligt skal jeg i Fitness Center – kl 7.45….jeg skal nok fortælle om det.

Hej så længe

Postet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar