Monthly Archives: januar 2006

Jeg flytter mig ikke!

Katten ligger på ryglænet på sofaen, og flytter sig ikke. Så må Kasper sætte sig et andet sted. Hun er jo trods alt Dronningen herhjemme…..

Uanset hvor strengt man ser på hende eller hvor meget man skubber hende, blir hun hvor hun er. Men et surt blik kan hun sagtens sende én…..


Lille kat, lille kat, lille kat på vejen
Hvis er du, hvis er du
Jeg er sgu min egen

Postet i Ikke kategoriseret | 4 kommentarer

I morgen

I morgen er det at jeg skal til læge. Jeg må indrømme at jeg er nervøs. Jeg har galopperende lægeskræk og frygter det værste. Mit blodtryk er allerede steget betydelig meget og jeg har kriller i maven. Jeg HADER det!
Jeg kan ikke finde ud af om jeg har fået det bedre med følenerverne, eller om det bare er fordi jeg har vænnet mig til følelsen af sovende hud. Mine fingre føles stive, og det er svært at skrive på tastaturet. Det er nok godt at jeg skal til læge, men….åh gid jeg bare var rask!

Postet i Ikke kategoriseret | 2 kommentarer

Lisså smuk som de kendte !!….


Er også røget med på bølgen. Det nye tidsfordriv. Upload et billede af dig selv, og du får at vide hvem du ligner.
Yes. Det gør jeg!!

Jeg ligner Scarlett Johansson, Liv Tyler og Gwyneth Palthrow.
Så næste gang i ser en af de tre kvinder på denne side, så ku det jo være at det rent faktisk var MIG ! Fnis
Det er et ret sjovt legetøj.
Tror jeg vil ta et billede af manden og lægge det ind. Gad vide hvem han ligner? Udover sig selv, som jeg jo synes er helt fantastisk dejligt.
Nu vil jeg snart smutte i seng, og føle mig som en film stjerne :-)

Forresten så jeg i dag en reklame på tv om et slankeplaster….som ku få en til at tabe sig lynhurtigt….Altså helt ærligt, nu ér der virkelig plastre for alting! Rygestop-plastre, Sex-Plastre (de virker ikk),
Slanke-Plastre og Hormon-Plastre. Så tør man godt ta på campingtur, man mangler bare Kaffe-Plastret…

Postet i Ikke kategoriseret | 3 kommentarer

Lidt rosa forår


Den står der så pænt. Jeg har købt den for en flad femmer, og den har lige overrasket mig ved at gemme på endnu et skud. Jeg kan nyde den lyserøde blomst længe endnu.
Den får ikke for meget lys, for så holder den ikke så længe. Den står ved siden af tv’et og hygger sig på sin fine porcelænstallerken. Den dufter så skønt, en duft så stor at man kan dufte den når man kommer ind i stuen.
Tænk at en lille blomst kan dufte så meget. Tænk at man kan få så meget glæde for en femmer!

Postet i Ikke kategoriseret | 3 kommentarer

Maledag

I dag har jeg malet det meste af dagen. Det har været dejligt! Jeg har fået lavet et temmelig ok billede. Problemet når jeg så har prøvet at ta billede af det, så i kan se, er at farverne bliver for lyse. Akrylfarven sender lyset tilbage, så de steder hvor der er lyse farver bliver billedet overbelyst.
Man kan heller ikke se dybden i billedet på samme måde, og det ødelægger også indtrykket en del synes jeg… øv.
Så nu putter jeg det bedste af de billeder jeg tog ind på bloggen, jeg er ikke helt tilfreds, men prøver at ta et bedre ! På mandag køber jeg en ramme, og så kan det være det bliver nemmere at få et flot foto af det.

Free Image Hosting at www.ImageShack.us

Klik på billedet for at se en større udgave.

Er allerede gået i gang med et nyt maleri, og det vil jeg male videre på i morgen.
Der er ingen bedring i “nerve” situationen, så hvis det på ingen måde er blevet bedre, ringer jeg til lægen igen på mandag. Noget må da kunne gøres ?!??

Postet i Ikke kategoriseret | 7 kommentarer

Hvor romantisk


Har i øvrigt fået smukke tulipaner af manden. De står og pryder spisebordet, med deres dejlige forårsfarver.
Jeg elsker at få blomster. Tror uanset hvor sur jeg er, vil blomster altid kunne redde mit humør. Orkidéer, tulipaner, liljer og juleroser er mine favoritter. Liljekonvaller, franske anemoner og “danske” anemoner kommer ind på en andenplads.

Har siddet i 10 min og fedtet med “blomster” funktion på digitalkamera. Man skal holde hænderne MEGET stille hvis billederne skal blive skarpe. Men når den er der, er den der så også. Uhh hvor er jeg glad for mit kamera :-)

Vi har set Eddie Murphy film, “Frækkere end politiet tillader”. Den er sjov. Jeg er vild med Eddies latter. Bliver heller aldrig træt af temaet. Som Kasper sagde, “I 5 år syntes jeg dét tema var det fedeste i verden”.
Om lidt vil jeg finde min seng. Jeg fik ikke malet i dag, men håber på at det bliver i morgen. Det skulle vistnok blive en tåget weekend, så der er vel alligevel ikke meget udendørs at ta sig til.

Postet i Ikke kategoriseret | 5 kommentarer

Med smag af – Mystisk??

Jeg så den i Super Best, og var nødt til at købe den. Saftevand med “Mystery” smag. Så skal man gætte hvad den smager af og man kan vinde en rejse!!!
Ser det for mig:
Hey Bo, hva har du puttet i den her saft???
Øhhh det kan jeg ikke huske, lidt af den og den og den dér og så en anden…..hva var det nu for en…
Erj, Bo for helvede, og nu har vi 1000000 liter af en saft vi ikke aner hva smager af!!
Men kan vi ikke bare lave det til en konkurrence, og så tjene stort på det?
Jo skide god idé Bo, du er alle tiders!

Og hvad smager den så af? Ganske almindelig multifrugt ananas agtig saft….ikke noget særligt.

Postet i Ikke kategoriseret | 1 kommentar

I dag er det Wolfgangs fødselsdag, hurra hurra hurra …

Denne unge fyr fylder i dag 250 år. Han holder sig godt. Har sat Mozart plade på, og ærgrer mig nu over ikke at ha nogle Mozart chokolade kugler så jeg rigtigt kan komme i stemning.
Tillykke gamle jas..

Postet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Kulturkanon

Har lige læst i Politiken at, Lars Von Trier er blevet meldt til politiet, efter sin hilsen til Brian Mikkelsen. Han er utilfreds med at være kommet med i Brians kulturkanon, og havde derfor lavet Brian en videohilsen.
I den video, klipper han Dannebrog i stykker og forvandler det til en rød fane.
Brian var ikke så glad for det, men sagde dog “vi lever i et land med ytringsfrihed”.

Men det var Lars Kinner fra Bøvlingbjerg ikke glad for, så han har nu meldt Lars Von Trier til policen…

Postet i Ikke kategoriseret | 1 kommentar

Diagnose

Så har jeg talt med en læge. Det er følenerver der spiller mig et pus. Man kan ikke gøre noget ved det, og det plejer at gå over af sig selv. Men det er irriterende!!! Arghh, jeg vil ha en normal mave. Synes også at mine fingerspisser er lidt følelsesløse, men det kan også være fordi jeg fryser.
Hvis det bliver værre skal jeg ringe tilbage. Så kan jeg ha fået infektion i nerverne.

Det er en smuk morgen. Smuk og kold. Jeg nyder det opvarmede badeværelsesgulv. Ku være man sku ta en bog og en kop te og så slå sig ned på det varme gulv. Få gennemvarmet bagen :-)

Postet i Ikke kategoriseret | 5 kommentarer