Monthly Archives: juli 2006

Den bedste fødselsdagsgave !

Min søsters x-mand/gode ven og far til lille Rose, har fået nye lunger i nat. Han har det godt. Han trækker vejret selv nu. Han har ventet nogle måneder, og i går bippede hans bipper om at der var et par lunger. Afsted på Riget, og 3 timer efter lå han på operationsbordet.
Operationen varede 12 timer.
Nu er han nogenlunde vågen, og det er hans fødselsdag. Han bliver 35. Kan man få en bedre gave ???

Postet i mirakler | 10 kommentarer

Didilin

Hedder denne unge Frøken. Jeg passer hende i disse dage for min sanglærer, i hendes lejlighed. Didilin er en lille net persermis og noget så snaksalig. Hver dag når jeg kommer, har hun 100 ting hun skal fortælle. Jeg er sikker på at der sker meget i løbet af dagen. Hun har slet ikke tid til at spise, og lægger sig villigt på gulvet når jeg tager kammen frem. Sådan en frøken skal børstes ca. 15 min dagligt så der ikke kommer knuder i pelsen.
I morgen er sidste dag jeg skal passe hende, og jeg tror hun glæder sig til at se sin rigtige Mor igen.
Men hun er noget så dejlig. 1/3 så stor som min kat, det er noget meget andet. Men kat er hun. Hun er helt sin egen også.

Postet i kat | 8 kommentarer

Strand-idyl

Jeg huskede lige at jeg tog dette billede fra Amager Strand. Det er fra lagunen. Der var skønt. Vi har ikke været der i går og i dag. Kasper blev lidt for rød på sin krop til at vi turde ta derhen i går. Selv med faktor 20….

I dag har vi været i studiet det meste af dagen. Min elev Anders, skulle indpille et par sange, og det gjorde han temmelig godt. Men han har jo også mig som sanglærer….hi hi…

Bagefter skulle jeg hen at gi en lille frøken mad, hende kommer der et billede af om lidt. Efter det tog jeg til hovedbanen og hentede mor. Hun skal til Norge i morgen, og “mellemlander” lige her et døgn inden hun flyver videre i morgen eftermiddag. Det bliver godt for Mormor at få besøg, og det er i mange dage min mor skal være der. De har fået lov til at låne naboens bil, så der bliver kørt lidt omkring.

Postet i familien | Skriv en kommentar

En dag på stranden

I går var vi på amager strand. Det skal vi også lige om lidt. Der var skønt, med hvidt sand, lagune og varmt vand. Jeg glæder mig til vi snart skal op på jernhesten igen, og afsted. Jeg har købt ny bikini, noget så “bling bling” med guld og kolibrier på :-) Og så godt med faktor 20, så kan det ikke gå galt.
Jeg skal lige lave en tortilla til madpakken. Med æg, kartogler og andet grønt godt.

I aften skal vi høre en brasiliansk musiker. Milton Nascimento. Jeg har aldrig hørt ham live før, så jeg glæder mig.

Og afsted med mig.

Postet i Ikke kategoriseret | 5 kommentarer

Den dag valutakurser blev interessante…

Hver dag, 2-3 gange tjekker jeg dollarkursen. Hvor meget den mon lige når at falde til i næste uge???
Jeg håber på meget. Nu er den på 590,4700. Ku vi få den ned på det halve?? Hi hi

Postet i New York | Skriv en kommentar

Sommerfugle i maven #2

Jeg er så småt begyndt at købe ting til New York turen. I dag røg der en rejsetandbørste i kurven. Tandbørste, tandpasta og tandstik i én. Tandstikken snupper de nok i lufthavnen, den kan nok bruges til hi-jack af fly….tsk tsk….
Jeg har fundet en fantastisk New York side, lidt som vores egen AOK. Jeg har kunnet læse mig til alt muligt. Jeg skal helt sikkert se dette sted (hvor man ikke behøver at betale indgang, men man må gerne og helst 20$ hvis man har lyst…..de er skøre de amerikanere).
Jeg skal også på dette 3 timers cruise. Har læst i min guidebog at man skal sidde i venstre side, for at få alle de gode views.

Jeg har også indsat en vejrpige, så i kan følge med vejret derovre. Der er ligeså varmt som her.

Det bliver for fedt!!

Postet i New York | 4 kommentarer

Hvilken Rejseforsikring?

Er der nogen der har gode forslag til hvilket forsikringsselskab jeg skal vælge til rejseforsikringen?? Det er jo en jungle det her…

Postet i New York | 5 kommentarer

Husmor

Så har jeg bagt to store brød. Der er masser af rugmel, spelt og andet godt i. Til at putte på brødet, har jeg lavet 2 glas mandarin/grape marmelade. Det skal blive en lækker morgenmad i morgen.

Postet i mad | 6 kommentarer

Sommerfugle i maven #1

Tænk, der bor flere mennesker i New York end i hele danmark. Næsten dobbelt så mange….

Postet i New York | 4 kommentarer

Besøg fra landet

Så er mor ankommet. Vi har skvadret siden klokken 12, og vi er slet ikke færdige med det. Vi har spist is, drukket oceaner af vand og cola light og om en times tid skal vi spise løgtærte med salat og feta.
Vi har købt mors billet til Norge, og ringet til Mormor og fortalt hvornår mor kommer derop. Mormor glæder sig så meget. Hun er også glad på mine vegne over at jeg skal til New York, men også lidt skuff’ over jeg ikke skal med Mor derop på besøg. Det må blive til næste år.
Vi hygger, selvom vi er ved at gå til i varmen. Her er minimum 30 grader og vi sveder tran. Selv albuerne sveder…

Postet i familien | 2 kommentarer