Monthly Archives: august 2006

I aften har vi set tema på DR2 om skyskrabere. Jeg har højdeskræk, og får ondt i maven bare ved at kigge ned når jeg står på rulletrappen i Illum. Alligevel var jeg oppe i Empire State Building da jeg var i New York. Det var fantastisk!!! Og jeg har minder for livet, i form af smukke billeder jeg tog deroppefra.

En formiddag gik Nana og jeg lidt rundt. Vi var rundt omkring, og lige pludselig stødte vi på ham her, en berømthed uden lige. Vi sagde begge to hej til ham, og beundrede hans meget troværdige udtryk. Ja, det var jo udenfor voksmuséet, men vi fik da narret Rasmus med billedet (og også Kasper da jeg kom hjem).

Vi stoppede ved en lille kyllinge “snask”, Nana skulle ha sig en sandwich. Jeg valgte en banansmoothie, men blev noget skuffet da det viste sig bare at være isterninger med “banan”-konsentrat…..i det hele taget var det ikke de store kulinariske oplevelser jeg blev udsat for derovre. Budgetet var da også den største årsag til dette, så den stod de fleste dage på hvidt brød, sanwich, burgere og wraps. Min mave kunne slet ikke klare det, så forstoppelsen trådte hurtigt i kraft, og maven er egentlig først kommet i orden nu!!

Vi fik lyst til at gå i biffen, og lige den dag var der verdenspremiere på “World Trade Center” af Oliver Stone. Det var jo inden vi hørte om terror i Londonog alt det dér, så vi tænkte ikke over sådan noget.Filmen var faktisk god, til tider meget amerikansk på patriotisme måden, men det var ikke hele tiden. Der blev klappet af publikum de mest vamle steder, og Nana og jeg kunne ikke andet end at grine…Det var underligt at se en masse af de locations i filmen, som jeg selv havde set med mine egne øjne.

Et smut i Chinatown blev det også til. Vi skulle egentlig ha besøgt en Budhistisk tempel, men der var desværre lukket…det kunne ellers ha været spændende at se.Chinatown var fuldt af liv, masser af mennesker, boder, restauranter, falske håndtasker (folk stod på gadehjørnerne og når man så gik forbi dem sagde de “handbag, gucci, chanel, you wanna Miss, handbag, taka-look”..)Der var fiskebutikker, fisk i alle regnbuens farver og utrolige størrelser. Der var også store spande med frøer, stablet….desværre levende. Havde lyst til at købe alle spandene og slippe dem løs i Central Park…Men sådan er det vel. De har ikke samme respekt for de små frøer, og sådan er det vel bare. Selvom det var trist at se.Mens vi sad på en lille café, gik der hul på himlen. Regnen væltede ned på en måde jeg aldrig før har set. Det var ret fantastisk!

Vores varme aftensmad blev indtaget i Little Italy. Vi fandt et hyggeligt lille sted, hvor de lokkede med gratis sangria. Det siger vi jo ikke så let nej til. Jeg bestilte mig en ordentlig pastaret med kylling og svampe. Den var dejlig. Jeg havde egentlig mest lyst til en hummer-ret, som var ret billig i forhold til danske priser, men en skaldyrsforgiftning i New York var ikke lige hvad jeg havde lyst til at risikere.Det er en skam at Little Italy ikke er meget andet end en gade med restauranter mere. Chinatown kommer tættere og tættere på, og alle de nye generationer rykker mod Bronx og Brooklyn. Jeg er glad for at jeg så det, for hvem ved hvordan der ser ud næste gang man kommer forbi.Rasmus købte os en rose hver, så Nana og jeg var solgt til stanglakrids resten af aftenen :-)

Så vil jeg spare resten af turen til i morgen, der er vist kun til ét indlæg mere om min fantastiske tur ! Er stadig lidt ærgerlig over at jeg ikke kan pryde bloggen med billeder, men jeg flytter forhåbentlig min blog på fredag, og så virker “lortet” måske..

En dag vi gik rundt downtown, gik vi forbi en skyskraber. Nå ja, det gjorde man jo tit, men denne var ganske speciel. Den var i færd med at blive bygget, og når den er færdig vil det være verdens første “økologiske” skyskraber.
Den er bygget af genbrugsmaterialer, den renser luften der kommer ind i den til at den bliver endnu renere når den kommer ud, den sørger selv for energi til drift af alt fra varme til elektricitet og meget meget mere. Er det ikke fantastisk. Den vil ikke være nogen belastning for miljøet over hovedet.
Det er Bank Of Americas hovedbygning, og den forventes færdig i 2008.

Vi gik ned mod biblioteket. Det var kæmpestort, og fuld af gamle bøger og skrifter. Udover dem var der også internet-sal, så jeg fik skrevet en hej-mail til Kasper samt tjekket kommentarer på bloggen. Desværre tillod tiden ikke at jeg skrev et indlæg, selvom jeg savnede det. Tænk man egentlig er så afhængig af at putte sine tanker og oplevelser online!

I subwayen var en masse breakdancere. Hold op hvor var de dygtige. De flikflakkede, rullede rundt og stod på hovedet. De fik en skilling af mig, og jeg ærgrede mig over at se så mange talenter (og det var ikke kun dansere, men også især musikere) gå “tabt” derovre. Der er jo slet ikke de samme muligheder som i Danmark, og det er meget få der klarer den og kan leve af det. Vi talte med en fantastisk jazzmusiker Josh en aften. Han spillede rigtig godt. Men han kunne kun leve af det i sommerhalvåret. Ellers var han sekretær til hverdag fra november til maj. Øv. Vi sagde han måtte komme til DK hvis han en dag fik mulighed for det. Han ville kunne tjene en del herovre på jobs.

En formiddag havde Rasmus og jeg sat os for at vi skulle i Empire State Building. Jeg med min højdeskræk var ikke helt frisk på det, men på den anden side ville det også være en skam ikke at opleve det.
Vi stod i kø i 2 stive timer !!! Og da vi endelig kom ind i elevatoren fra 2. sal, tog det få sekunder før vi var på 86. etage.
Wow et syn. Vi kunne se ALT. Vejret var fantastisk, så det var en oplevelse uden lige, og egentlig var det ok selvom der var lidt sommerfugle i maven.
Det gode var at jeg havde været nogle dage i byen da vi kom derop, så jeg kunne lynhurtigt spotte Central Park, Chrysler Building, Brooklyn Bridge og mange andre ting. Det var helt fantastisk.

Vejret var smukt, og vi besluttede os for at tage i Central Park. Den er kæmpestor, og ligger som et fristed midt på Manhattan. Vi startede i Strawberry Fields, en mindelund Yoko Ono har lavet for John Lennon. Der er dejligt, og fredfyldt og på jorden er en stor sten mosaik pyntet med blomster.
Yoko bor stadig i den samme lejlighed, på hjørnet ved Central Park, og går stadig tit ned til mindestenen og lægger friske blomster.

Længere inde i parken var der capoeira. Det er en brasiliansk kampsport. Nøj de var dygtige. Vi sad der i mindst en time før vi slentrede videre.

Parken er koloenorm, så vi fik ikke set meget. Ved et tilfælde kom vi forbi en scene, og der kunne vi se at en af mine brasilianske helte Lenine skulle spille samme aften. Feeeeedt!
Det så vi selvfølgelig, og jeg var ikke til at skyde igennem.

Efter koncerten smuttede vi downtown. Vi tog en subway der ville føre os lige til Times Squares lysshows, og jeg var spændt. Da vi kom op, kunne jeg ikke få et ord ud. Det var for vildt. Alle de lys, trafik, reklamer, mennesker og indtryk. Det var fantastisk. Tivolis Julemarked go home, her var lys nok til hele verden på ét sted. Wow.
Vi gik i Virgin Megastore musikbutik, og jeg købte en masse musik. Mest sangerinder jeg ikke kendte, det var fedt.
Bagefter i en skobix, hvor jeg fik købt mig et par fede Converse Sko, en model der ikke kan købes herhjemme. Til 40$. Yep.

Nå, det var alt jeg når i dag. Skal til familie tam tam i Næstved, så næste afsnit kommer på Søndag :-)
Jeg kan stadig ikke få billeder på bloggen, så tjek min Flickr ud, der ligger lidt af hvert.

Der vil blive fortalt i etapper. Jeg lider stadig under jetlag, så det er ikke meget af “onkel Mac’s” dagbog I får at høre i dag, men lidt kommer der da.

Jeg rejste mod Holland, tidligt om morgenen den 4. Jeg tjekkede ind klokken lidt i 4 om morgenen. Flyturen var ikke så slem, men da jeg lider af flyskræk var jeg noget nervøs da piloten meddelte at vi skulle lande i en storm over Amsterdam….Jeg ventede 6 timer inden jeg kunne hoppe ombord på det store fly mod Amerika. Det var ren luxus. Egen tv-skærm, 90 forskellige film (jeg så Ice Age2 og Family Stone) masser af mad og service.

Jeg ankom til JFK, og det tog omkring 2 timer at komme ind i landet. Skulle have taget fingeraftryk og foto samt hente bagage. Nana og Rasmus ventede på stationen hvor jeg kom ind med AirTrain. Vi hoppede ned i den 45 grader varme metro, og ind i det -10 grader kolde metro-tog. Usa er virkelig airconditionens land, og jeg blev ofte smådårlig af den store varmeforskel.

Oppe på land var temperaturen nær de 35 grader de første dage, og luftfugtigheden var høj. Det gjorde mig ikke noget, vi kunne købe vand til 1 $ på alle gadehjørner. Man kan ellers godt drikke vandet i NY, men det lugter og smager stærkt af klor. Min hovedbund og hud er også helt ødelagt af al den klor. Lejligheden lå på hjørnet af Broadway og 171 street. Det er et latino/sort kvarter, men det føltes slet ikke skummelt. Er nok hærdet lidt af at bo i Nordlædervest.

På 169 street lå café “Jou Jou”, hvor jeg fik indtaget mit første måltid mad og en stor café latte. Udtales “Laahtey” med tydeligt t. Lærte hurtigt at bestille en “Double shot large latte with skimmed milk”.Overfor “Jou Jou” var skadestuen, på George Clooney måden, og der kom hele tiden læger, kirurger og sygeplejersker rendende efter en kop kaffe to go. Med stetoskop, pager og skrubs (det der grønne tøj) på.
Selve lejligheden var ikke fantastisk, men havde vel sin charme. Udover Nana, Rasmus og jeg var der et stort antal kakerlakker. De var ikke kæmpestore, men pænt klamme alligevel. Heldigvis havde vi insektgift (med blomsterduft ?!??!!) som de blev gasset med hvis de kom i overtal.
I lejligheden stod et klaver og et trommesæt, så vi fik jammet og hygget os.

Den anden dag smuttede vi downtown og tog “Staten Island Ferry” en hyggelig gul færge der sejler én gratis fra Manhattan til Staten Island. Det var en smuk tur, på ca. 30 minutter. På Staten Island drak vi en cola og nød udsigten en times tid, inden vi smuttede tilbage igen.Vi sejlede også forbi Frihedsgudinden. Vi tog ikke ud til hende, for efter 9/11 er hun blevet lukket, så man kan kun komme op i soklen hvor der er patriotisk museum af en eller anden art.

Efter færgeturen gik vi op ad Wall Street, som var lukket helt af for trafik. Der var istedet gadebasket-turnering. Hold ferie hvor var de dygtige til det. Børn fra 5 år og op til helt voksne mænd spillede. Selv politiet kunne ikke finde på andet at lave, end at lade sig underholde af det glade spil. Det var første bid. Der kommer flere. Mange flere :-)

Lige nu kan jeg ikke få nogle billeder på bloggen, men prøver senere !!!