Hvem skriver?
Jeg er så heldig at bo i Danmarks hovedstad. Jeg har boet her i 13 år nu, men der gik nogle år før jeg for alvor begyndte at sætte pris på byen. Jeg er mor til Spunken og Katten, forlovet med Kjærsten, kaffeglad, nørdet, musikelskende, fotointeresseret og det meste af tiden ret glad i låget.
CopenhagenDaily, handler om min hverdag og hvad der rører sig. For tiden er jeg på barsel, så der er masser af babydimseri, billeder fra trilleture, historier om gylp og den slags.
Velkommen til :-)Søg
Kommentarer
-
De seneste skriblerier
-
Instagram
-
Inspiration







More Pins
Kategorier
Arkiv
Jeg besøger gerne
- Andrea
- Anita
- Anne
- Annette
- Babybite
- BabyBusiness
- Camilla
- Catarina
- Claus Dalby
- Ella
- Et Cetera
- Fisker & Fernández
- Flødebollerne
- Grønlandsposten
- Hende
- It's fashion baby
- Katja
- Liselotte
- Livet Leker
- Livsnyderen
- Lotte
- Ludvig og familie
- Marianne
- Marianne-prinsesse
- Mona
- Ohhh-Happy
- Polkapigen
- Rappedikke
- Rebecca
- Rejen
- Sifka
- Trine-Louise
- Valdemarsro
- Vevika
- Vibeke
- Øglemor
Bloglovin’
Monthly Archives: september 2006
Når det aldrig aldrig aldrig aldrig aldrig..
I dag er det Kaspers fødselsdag, hurra hurra hurra !
Stod op klokken halv ti, og skal ha støvsuget, ryddet op, pakket gaver ind, ha’ elev, vasket op, forberedt skole i morgen, pyntet lagkage, gå i Irma, hænge flag op, klargjort cuvette-steg (hvor lang tid skal sådan en fætter ha, og skal den bare i ovn?) skiftet tøj, hænge vasketøj op……
Hvorfor starter jeg aldrig i god tid, kunne da sagtens ha gjort lidt mere i går for eksempel !
Nå i sving med mig
Postet i mig
5 kommentarer
Den store svampejagt
Vi tog med stoget til Klampenborg. Kasper, Mie, Bjarke, jeg og lille Elliot på 1 år. Lige da vi kom ind i Dyrehaven, kom vi i tanke om at det jo er den tid hjortene er i brunst….men vi fortsatte dog ind i den mørke skov (som ikke var så mørk endda, for solen skinnede og der var langt mellem bøgetræerne). Vi fandt hurtigt lidt svampe, men det var da ikke fordi der var svampe overalt. Der var selvfølgelig masser af giftige fluesvampe og andre uspiselige! Men de var flotte de giftige svampe.
Vi havde en plan! Hvis der kom nogle ældre mennesker med kurv og svampebog, ville vi snige os efter dem – og når de så lignede nogle der havde fundet noget ville vi løbe forbi dem (de kan vel ikke løbe så hurtigt) og nappe svampene!! Men der kom ingen ældre mennesker med svampebøger, så vi måtte gå lidt selv.
Vi fandt nogle mælkehatte af en slags og lidt rørhatte. Men ingen kantareller eller Karl Johan. Øv. Så engang i næste uge, må vi et smut ud i Hareskoven og se om der er mere bid dér.
Vi mødte også mange hjorte. Jeg spjættede en halv meter op i luften hvergang de bøvede. Og det er højt de bøver! Lyder som en kæmpe bøvs – lavet af en kæmpe på 5 meter !!
Elliot virkede ikke super imponeret over vores svampejagt, men sagde “brrrr” hvergang der kom en hest eller hestevogn forbi. Dem var der mange af – heste. Og Mie og jeg blev helt hestepige-gale. En dag skal Kasper og jeg i Dyrehaven igen, og ha den laaange hestevognstur. Det ér da romantisk!
Mine ben er helt ømme af brændenældestik. Tror jeg blev immun tilsidst, men her nogle timer efter er det begyndt at prikke vild meget. Ligner skægpest….
Vi gik rundt i 4 timer, så mine lår og lægge er pænt brugte. Men hvor var det en skøn tur!! Det skal vi helt klart gøre igen!
Henriette havde joket en del med at jeg skulle have tørklæde og ternet forklæde på, men det havde jeg altså ikke frøken! Men hat havde jeg da på :-)
Når jeg har identificeret svampene, skal de bruges i morgen til en lille forret. Ristet i smør og på brød.

Det er Kaspers fødselsdag så der skal laves lækker mad. Jeg er ved at koge vanillecreme til lagkagen nu, så kan den lægges sammen så den er ekstra saftig. Der skal mango og brombær og passionsfrugt i den.
Postet i mad, udenfor
3 kommentarer
Meget tidligt….
Pyh vækkeuret har lige ringet, jeg er temmelig groggy….vi skal i Dyrehaven og plukke svampe. Der har bare at være mange!
Postet i mad
3 kommentarer
Søndags-stemning
Hele morgenen har jeg bildt mig selv ind at det er søndag. Ved ikke hvorfor, men det føles bare som søndag. Blev vækket klokken 9 af telefonen, en af Kaspers elever. Prøvede på at falde i søvn igen, men kunne ikke.
Jeg skal hjem til dejlige Rikke fra min folkeskole i dag, hun er flyttet så jeg glæder mig til at se hendes nye lejlighed på Østerbro!
Senere skal jeg måske mødes med min fars kone. Hun (og resten af familien) bor i Norge, og nu er hun på venindeferie med 4 andre her i København. Så vi skal nok mødes og hygge lidt med en kop kaffe. Jeg kan også vise dem andre shoppemuligheder end Strøget.
Ha en dejlig dag alle!!
Postet i mig
4 kommentarer
Dyt dyt
Den 25. i denne måned skal jeg begynde at tage kørekort. Uhh det bliver spændende. Jeg fik et kørekort i fødselsdagsgave af min mor, og nu skal jeg så i gang. Til næste sommer skal vi køre i bil op til familien i Norge. Jeg tilmeldte mig på nettet i går, og har i dag modtaget mail om at de har bekræftet min tilmelding.
Jeg havde en drøm forleden om at jeg vandt en Mini Cooper, og så i går da jeg gik forbi Jysk havde de en konkurrence – præmien: Mini Cooper. Hvor skørt er det? Jeg må derned i morgen og melde mig til.
Jeg tar kortet hos Citytrafikskolen, så hvis der er nogle der kender noget til skolen, så sig endelig pip.
Dyt dyt dyt det bliver fedt! Skal ned til mor på landet jævnligt og øve i hendes bil, ellers går det da aldrig godt.

Postet i dyt dyt, mig
2 kommentarer
Hjælp
Vejret er skønt, og nu kan jeg smutte ud i det. Har lige haft en elev, og nu er resten af dagen MIN.
Jeg skal ha’ hentet grøntkassen, solet skuldrene, lavet noget sund og lækker mad (de dér new yorker deller vil ikke helt smutte væk alligevel) og så kommer vi til det store. Købe gave til Kasper. Han har fødselsdag på søndag, og jeg har INGEN idé om hvad han skal ha’ !!!
HJÆLP
Postet i mig
2 kommentarer
“Mande”-syndromet
Da Kasper og jeg blev kærester for 4 års tid siden, kunne han ikke UDSTÅ fodbold. Det var noget vi kunne grine af, hvordan det dog kunne være at voksne mænd ville sidde og se det hver onsdag….Landskampe -ok- men kun hvis det var store kampe. Mod Frankrig eller Brasilien for eksempel.
Nu, 4 år senene, har han smidt mig væk fra sofaneseren. Knap nok var Desperate H. færdig, før han havde zappet over på Tv3.
FCK-Benfika ….
Ender alle mænd med før eller siden at sidde i sofaen hver uge, klø sig i skridtet, spise chips og se klubfodbold???
Postet i sport
11 kommentarer
Nåå ja forresten
Jeg glemte jo helt at fortælle hvordan det gik i går i skolen, med sammenspils-undervisningen.
Holdet var rigtigt søde. Det at jeg var så velforberedt gjorde det nemmere for mig, og jeg synes egentlig det gik meget godt. Det er dog ret svært, og jeg kommer da til at bruge meeeeeget tid på forberedelse hver uge. Hvis fx. trommeslageren keder sig, er det irriterende at jeg ikke lige kan vise ham en sværere rolle, men på den anden side så må jeg jo så lære at være kreativ.
Vi skal til eksamen allerede til jul med dette hold, som er fortsætter hold. Og til sommer skal vi til eksamen med et begynder hold.
Men jeg tar det som det kommer.
Der er ret mange der dumper, så jeg må holde hovedet koldt og gøre meget ud af forberedelsen.
Postet i konservatoriet
3 kommentarer
“Bolle”-update…
Kasper skubbede ikke kødbollerne over til mig med sin næse…..men det var romantisk og lækkert alligevel.
Opskriften var meget nem, så den kommer lige her:
Kødboller:
400 gram hakket okse (jeg brugte øko. 12%)
1 hakket løg
1 fed hvidløg presset
chili eller cayennepeber efter smag
salt
peber
basilikum
1 æg
Sovs:
2 dåser tomater
samme krydderier som i bollerne
1 løg
1 fed hvidløg
2 spsk olie
evt. 1 dl. fløde, jeg brugte mælk og en skefuld rød pesto
Farsen blandes og hviler i 30 minutter. Løg hvidløg og krydderier svitses i olie, tomater kommes i og sovsen skal boble i en halv times tid under låg. Så formes fars til små valnøddestørrelse kugler, og lægges ned i sovsen. Det hele simrer i 10-15 min.
Jeg serverede det med “De Cecco” spaghetti, som jeg synes er den bedste pasta på markedet, hvis man ikke gider lave selv.
Ps. Undskyld den lumre overskrift….jeg kunne ikke lade være….
Postet i mad
7 kommentarer
Sommerfugle
Når jeg skal noget nyt for første gang, får jeg sommerfugle i maven. Det har jeg i dag. Jeg skal undervise mit sammenspilshold for første gang. Jeg gruer. Jeg kan ikke blive mere forberedet, og inderst inde ved jeg måske også godt at det kommer til at gå helt fint….jeg skal bare gøre det en gang eller to før jeg bliver helt tryg!
Jeg skal først køre herfra klokken 15.30 men jeg kan ikke meget andet end at sidde og drikke kaffe og se mit undervisnings materiale igennem…Nå, i næste uge er det sikkert meget bedre.
Vi fik ikke Lady og Vagabonden mad i går. Netto havde ikke noget kød, så det blev til takeaway lasagne og artiskok salat istedet. Men i aften, skal der være spaghetti, kødboller og romantik !
Postet i mad, musik
5 kommentarer





