Monthly Archives: oktober 2006

Fredag eftermiddag begav jeg mig mod køreteknisk anlæg på Amager. Jeg var i god tid, så stod et stykke tid på Sundbyvester Plads og ventede på bussen videre. Mens jeg ventede kom en af de andre elever fra køreskolen, så vi fik snakket lidt inden bussen kom. Han havde prøvet at køre lidt bil før, og jeg var temmelig grøn bortset fra de gange jeg har kørt de ca. 20 meter ned af mors indkørsel.

Da vi ankom stedet (som i øvrigt lå lige ved en landingsbane med omkring fly-let og fly-land hver 10. minut) blev vi mødt af en af kørelærerne fra Citytrafikskolen. Hans navn var Parviz, og virkede meget sød og sympatisk. Hans dansk var en smule gebrokkent, men det var ikke noget problem at forstå ham, man bor vel i Nordvest!
Han fortalte os om hvilke øvelser vi skulle igennem, og derefter satte vi os ind i en bil sammen med ham og han gav en introduktion til start og stop af bil og fortalte om koblingspunkt.

Derefter var det vores tur. Vi var 3, og der var 3 biler. De to fyre gik efter de splinternye Toyota Yaris, og jeg selv valgte den lille smarte sorte Hyundai. Det skulle jeg så måske ikke have gjort….den var godt slidt, havde godt med ratslør (hvilket jeg jo har lært til teori de ikke må ha) og var svær at sætte i gear….nå, men jeg tænkte jeg måtte få det bedste ud af det og indrettede bilen med dametaske på forsædet, jakken på bagsædet og min Evian flaske i flaskeholderen. Så var Die Auto Frau klar til kørsel.

Kørsel mellem “stolper”:
Første øvelse var at man på koblingspunktet skulle bakke og køre forlæns og baglæns mellem to stolper. De var lavet af noget skum tror jeg, og kunne bøjes helt ned hvis man nu kom til at køre ind i dem. Øvelsen gik ud på at få en fornemmelse for bilens længde. Forlæns gik fint. Jeg fik startet bilen, huskede både kobling og håndbremse i første forsøg og var da ret stolt siden en af de andre fik bilen til at sige meget sjovt og æselagtigt ved opstart.
Baglæns…tja, da jeg troede den var i bakgear, var den i 5. så den kørte i et hug forlæns og den stakkels stolpe mistede et liv. Efter et stykke tid begyndte jeg dog at få taget på det, og fik lov til at gå videre til næste bane.

Slalom forlæns og baglæns mellem “stolper”:
Øvelsen sagde sig selv, og man skulle stadig køre på koblingspunktet. Min bil var ret svær syns jeg. Den havde ikke ligeså karakteristisk lydskift som Toyotaerne, så det var svært at fornemme hvornår man lissom havde punktet…hvis I forstår…Ikke det mest tydelige bil-ordforråd jeg har endnu…Forlæns gik endnu engang godt, og fik lavet pæne små buer om stolperne. Baglæns var helt af h til. Jeg fik lavet meget store cirkler, og havde svært ved at hitte ud af spejle og rat. Hele tiden kom der dog små pep-talks fra Parviz “Therese du skal bakke den bil!!” “Therese, den stolpe skal ikke køres over, men køres udenom” Han kunne ikke høre hvad jeg svarede, så jeg sad for mig selv og sagde “ja ja, det skal jeg nok, ups, hov” osv.
De andre gik til pause, men jeg fortsatte med at bakke…

Parallel-parkering og parkering i bås samt U-vending og tre punkts vending:
Parviz fortalte os hvordan vi skulle lære at parkere, og afsted det gik. Parallel parkeringen var jeg ret god til. Det skal siges at nu var klokken omkring 20 og det var mørkt. Banen var ikke oplyst, så vi havde kun alm. lygter på og de lyser altså ikke siden op, så det var en smule svært at se de punkter man skal rette ind efter når man parkerer.
Parkeringen i bås var også fint, bortset fra da vi skulle bakke ind. Det var altså ikke lige noget jeg var god til!
U-vendingerne var jeg god til, og tre punkts vendingerne var også fine – hvis altså det er ok at køre et godt stykke op på kantstenen…

Hurtig kørsel, skift af gear, brug af speeder og hårde opbremsninger:
Sidste øvelse var ret sjov. Det var af en eller anden grund den jeg frygtede mest, men den jeg synes var fantastisk bagefter. Parviz satte sig ind i min bil (efter at have flyttet 10 kg. dametaske og jakke osv) og startede med at sige “Åh nej, der er jo ikke den ekstra pedalsæt i den her bil”. Jeg sagde til ham at det jo nok var på eget ansvar, og han tog chancen og kørte med på den første tur. Det var en ligeud strækning hvor man skulle nå at sætte bilen fra første til anden gear og bremse om når han sagde brems. Ikke før ikke efter. Bagefter skulle man på koblingspunktet dreje og så køre den anden vej på samme måde.
Det var superfedt, og jeg fik at vide min reaktionsevne var god. Det var altså svært at blive ved med at ha’ speeder i bund når man inderst inde har lyst til at bremse, men ikke må før han siger til. Jeg klarede det dog godt, og jeg kunne mærke den indre fartdjævel komme frem. Denne øvelse lavede vi alle tre i 40 min, og det var sjovt. Jeg kom kun op på omkring 55 km. i timen, men det føltes som meget når man nu har trillet rundt i 15 km. i timen, i to timer.

Jeg bestod manøvrebanekurset, og vi var færdige klokken 22. Desværre kørte der ingen busser, så vi vadede i 35 min. i regnvejr til nærmeste kørende bus. Jeg var virkelig sent hjemme, og gik på hovedet i seng efter at ha’ spist lidt aftensmad.
Morgenen efter vågnede jeg med meget øm forstrakt venstre halsmuskel, efter at have set mig så meget over skulderen i mine bakkeøvelser…den gør stadig ondt og jeg må lægge noget koldt på den.
Snart er jeg nødt til at tage ned til mor og låne hendes bil og øve mine parkeringer på nærmeste parkeringsplads. Er nødt til at være lidt bedre til det og til at bakke inden jeg skal ud i real trafik i København K.