Hvem skriver?
Jeg er så heldig at bo i Danmarks hovedstad. Jeg har boet her i 13 år nu, men der gik nogle år før jeg for alvor begyndte at sætte pris på byen. Jeg er mor til Spunken og Katten, forlovet med Kjærsten, kaffeglad, nørdet, musikelskende, fotointeresseret og det meste af tiden ret glad i låget.
CopenhagenDaily, handler om min hverdag og hvad der rører sig. For tiden er jeg på barsel, så der er masser af babydimseri, billeder fra trilleture, historier om gylp og den slags.
Velkommen til :-)Søg
Kommentarer
-
De seneste skriblerier
-
-
Inspiration





More Pins
-
Kategorier
Arkiv
Jeg besøger gerne
- Andrea
- Anita
- Anne
- Annette
- BabyBusiness
- Bitterfissen Bethany
- Camilla
- Catarina
- Claus Dalby
- Ella
- Et Cetera
- Fisker & Fernández
- Flødebollerne
- Grønlandsposten
- Hende
- It's fashion baby
- Katja
- Liselotte
- Livet Leker
- Livsnyderen
- Lotte
- Malene
- Marianne
- Marianne-prinsesse
- Mette
- Mona
- Natmaleren
- Ohhh-Happy
- Rebecca
- Rejen
- Sifka
- Trine-Louise
- Ursula
- Valdemarsro
- Vevika
- Vibeke
- Øglemor
Bloglovin’
Monthly Archives: august 2007
Begavet
Jeg havde en dejlig dag i går. Kasper vækkede mig med guitarspil og sang, og havde købt morgenbrød. Jeg fik nogle gaver, en bog af Mor. Menneskeføde af Tor Nørretranders. Den glæder jeg mig til at læse! Af Kasper fik jeg nogle smukke Pilgrim smykker, og fra Norge var der kommet fødselsdagskort. Efter morgenvækning og hygge med Kasper, tog jeg på arbejde. Der havde min chef sat flag på skrivebordet, købt lækker valnøddelagkage og alt muligt. Som en gave, fortalte de mig at de gerne vil give mig et legat. WOW. Jeg var helt mundlam, og rørt. Jeg har arbejdet der i halvanden måned, og så gør de sådan noget. Dejligt dejligt, og helt ufatteligt. Så nu er London helt og aldeles sikker.

Bagefter tog jeg hjem, og fik sidste etape af min gave fra Kasper. Han havde godtnok været opfindsom! Frækt undertøj, dvd med Dixie Chicks, lækker te fra Perchs og en pick-up til min guitar. Så kan jeg spille højere :-) Bagefter tog vi i Tivoli, og hyggede i mange timer. Vi spiste middag på Færgekroen Bryghus, og det var bare så lækkert. Jeg bestilte smørstegt rødspætte, og Kasper fik øl-marineret lammeskank. Dertil deres egen hjemmebryggede øl. Det kan virkelig anbefales!

Om lidt kommer Kaspers mor og mormor. Vi skal istedet for kage, have italienske lækkerier. Det kommer der et andet indlæg om – det kræver flere billeder og øje-godt.
Postet i mig
2 kommentarer
At blive gammel
Jeg ved godt der vil være mange der ryster på hovedet, og tænker “pip-gok” når de læser dette indlæg.
Jeg har altid forestillet mig, at når jeg var 26 ville jeg have styr på mit liv. Jeg var sikker på at jeg ville:
-have minimum ét barn.
-have styr på min økonomi.
-have lejlighed, andel eller hus som ikke var fremleje.
-have et fast job, eller hvertfal tjene nok.
-have en mand der ligeså havde styr på sit liv.
-have færre ubesvarede spørgsmål.
-have en bmi på under 25.
-have set noget mere af verden.
-have en plade bag mig.
Sådan kan man ha’ en masse forventninger om sit liv. Jeg er glad for mit liv som det er nu, men jeg håber da om et år, at jeg kan sætte hak ved mindst 6 af ovenstående.
Nå, men tillykke til mig!
Postet i mig
19 kommentarer
Ved godt mod
Jeg har lige haft en guitartime. Det går godt, og jeg har nu en masse nye ting at øve mig på. Jeg skal nok nå det! Målet denne måned, er at lære mindst 3 af mine sange på guitar. Dem skal jeg så spille i London.
Nu skal Margit ha’ nye strenge, og så vil jeg øve mig noget mere.
Postet i london, musik
Skriv en kommentar
Et tegn?
Sidder her på arbejde, og pludselig strømmer denne sang ud af høretelefonerne. The Clash – London Calling. Det må da være et tegn :-)
Postet i tanker
2 kommentarer
4 !
Har lige “regnet” på det. Har sgu’da 4 fødselsdage i år. Havde i går, på torsdag, fredag og på søndag! Søndag kommer nogle af mine sangerinde veninder (og så lige søde Rikke) til fødselsdagsbrunch. Skønt! Godt man ikke bliver ældre for hver fejring….
I går fik vi spist lagkage og boller. Så dejligt så dejligt var det. Der kom en dejlig håndfuld gæster, og vi hyggede os da en 5 timer. Jeg fik flotte blomster, og nogle engelske pund. Jeg har taget et billede af lagkagen, den og en opskrift kommer på senere.
Kasper og jeg smutter hjemad i aften. Vi har egentlig fået tilbud om at snuppe bilen med ind, men jeg ved ikke lige hvornår jeg skulle få tid til at køre den tilbage igen i weekenden. Det må blive en anden gang.
Postet i mig
3 kommentarer
Pre-fødselsdag
Ved 15 tiden kommer der lidt familie her forbi mor. Jeg har fødselsdag på torsdag, og derfor tænkte vi at vi kunne holde lidt fødselsdag mens jeg nu var hjemme hos mor. Der skal bages nogle af Liselottes boller, og lagkagen med fersken og vanilie, er lagt sammen. Mums siger jeg bare.
Torsdag, på dagen, skal Kasper og jeg i Tivoli. Det har jeg endnu ikke været i år.
Fredag har svigerfamilien meldt dere ankomst. Tre dages fødselsdag, det er helt ok. Så den dag jeg skal giftes, vil brylluppet nok også vare 8 dage og 8 nætter – mindst! ;-)
Postet i fest, mig
4 kommentarer
Ro
- fuglesang
- snak og sladder
- middagslur
- læsestof
- nylavet kaffe
Jeg er ankommet på landet, og det er bare dejligt.
Postet i familien
2 kommentarer
En tur på landet
Lige om lidt, pakker jeg mine ting sammen og smutter ned til mor nogle dage. Kasper kommer derned i morgen. Det skal nok blive dejligt, selvom vejret ikke er helt som ønsket (men jeg har været optimist, og har pakket bikinien…).
Svigermor var her i går, hun havde talt med Katja. Katja er kommet godt til Venezuela, og hendes familie er bare så søde. De er også top tålmodige med Katjas spansk (hun har kun haft 2 ugers kursus), og skrald-griner (på den gode måde) når Katja kommer til at sige buenos nachos (gode nachos) istedet for buenos noches (god nat).
Hun har sendt en mail med billeder, og der ser bare SÅ dejligt ud!!! Det er jo vinter (omkring 20-25 grader), så de lokale går og fryser. Katja synes det er deeeejligt. De har pool og i nærheden er der stadion, så hun får rørt sig og nyder det. Byen San Cristóbal, er omkranset af bjerge. Der ser bare så smukt ud. Jeg er sikker på hun får et helt fantastisk år!!! Skolen starter om en måned, og dét er hun meget spændt på. Hun starter i klasse med sin værts-søster, så det er trygt og godt.
Postet i familien, mig
Skriv en kommentar
Bedre humør…
Humøret er bedre. Den skønne Henriette kom forbi, og drak en øl med mig. Vi fik ikke brokket os over kongehuset, men vi fik snakket og sladret og hygget os. Skønt.
Jeg har lige set den nye serie Heroes på Kanal 4. Jeg var ikke helt så imponeret, og det irriterer mig lidt at de bruger de samme fire sekunders intromusik som “4400″ serien…
Nu vil jeg øve guitar. Har mailet med Rosa i London. Hun bestiller billet til KT Tunstall og Damien Rice koncert, i Oktober. Jeg glæder mig. Jeg må hellere se at få øvet med det samme. Jeg skal VIRKELIG til London. Hurra det bliver så fedt altså!
Postet i london, mig
4 kommentarer
UD med Kongehuset!!!
Dronning Margrethe og Prins Henriks fond, har valgt ikke at ville støtte min studierejse til London. Ud med kongehuset siger jeg bare, slut med at være skabs-royalist !!!! Dronningen kan stikke sit dovne øje “#%¤”-op…. ARGHHHH jeg er sur lige nu! Er der én der kommer forbi og drikker en øl med mig og hører mig bitche????

….sorry…
Postet i brok
13 kommentarer
