Monthly Archives: september 2008

Top tunet

Min Vaio, begyndte at hoste lidt i lørdags. Den slukkede hvis jeg kørte for mange spor i Cubase, og var i det hele taget lidt feber agtig. Det var tid til en make-over.
computerfix.jpg
Noget mere ram, skrue et par skruer godt fast rundt om processoren og et par pift luft i ventilationen. Så blev den så god som ny!
Godt at man kan selv, og har en kæreste der også kan selv. Livet er for kort til at aflevere den bærbare til rep.!

Postet i teknisk | 1 kommentar

Skøn weekend

efterar1.jpg
Vejret har været dejligt i weekenden. Jeg har nydt ture i parken, og timer på langs i sofaen. Jeg er udhvilet og klar til en ny uge.
efterar2.jpg
Selv en bænk og en skraldespand, kan se flotte ud i det rigtige efterårslys.

efterar3.jpg
Jeg bor jo i en stor rundkørsel. I midten af den, står der store træer. Nu begynder de så småt at miste bladene. Ret så hyggeligt og pænt at se på! – jo, prøver virkelig at nyde denne årstid nu.

Postet i mig, udenfor | 3 kommentarer

I’ll kiss a girl…

Jeg kan ikke andet end at elske Ellen DeGeneres! Kvinden der fik Obama til at danse frække mooves, har nu lavet en parodi på Katy Perrys hit-sang.

Elsker verset om Ellens kone Portia; “remember her on Ally McBeal, she did not look gay, but she is the real deal” eller “we registered for flannel shirts and bedding…”

Postet i udenfor | 4 kommentarer

Fanclub

Jeg har min egen fanside på Facebook. Du kan finde mig her, og blive fan hvis du vil.
Jeg har lige nu lagt endnu flere sange på siden, en del af dem live fra min eksamen.

Postet i musik | 2 kommentarer

Hauuuhmmm

huhm2.jpg

Lidt langhåret er jeg jo….så jeg tænkte for noget tid siden, om jeg mon ikke skulle prøve at meditere. Det har jeg gjort nogle gange nu. Sidst for 10 minutter siden. Jeg elsker den energi jeg får bagefter. Jeg får tømt hovedet for tanker, jeg tømmer lungerne for “gammel” luft og jeg sætter kroppen på pause og sjælen fri, i tyve minutters tid.

I et lille hjørne, står en gammel træ-ølkasse. På den står der lys, røgelse, et billede af den jeg elsker og lidt forskelligt jeg holder af. Tæppet jeg sidder på, er fra min gamle pap-bedste, som døde for nyligt. Jeg synes tæppet er noget særligt, og det er dejligt både at sidde og se på.

huhm1.jpg

Hvis du nu sidder og tænker at du da gerne vil prøve at meditere, så findes der en masse små meditationer på YouTube. Vælg en af dem, sæt dig så du sidder godt, luk øjnene og slap af.

God fornøjelse!

Postet i mig | 4 kommentarer

Shop amok – hjemmefra

Jeg er stor tilhænger af at shoppe på nettet. Min dejlige svigerinde, introduserede mig i dag for Asos. Fedt tøj, fede sko, fede tasker, make-up og alt muligt. Jo jo, det kunne være man skulle købe sin vintergarderobe dér.

Postet i mig | 4 kommentarer

Den heldige vinder er – mig !

For lidt siden blev jeg ringet op af en engelsktalende dame. Hun kunne fortælle mig at jeg har vundet en artist hjemmeside fra “mubito” , med 12 måneders abonnement.
Uh hvor er det FEDT! Og nu behøver jeg ikke at svede over at min nuværende hjemmeside skal laves om af en prof. Jeg er glad lige nu!!

Postet i musik | 6 kommentarer

Ingen julefrokost i år!

Sidste år var vi på Bjørnekælderen med mit arbejde. Jeg mener at huske at det var en onsdag, fordi vi ikke i god nok tid havde booket. Derfor har jeg i år været meget obs på at vi skulle se at få planlagt i tide. Jeg havde forskellige forslag til restauranter og så frem til en fredag i godt selskab med sild og snaps og det hele.

MEN!
Chefen kom ind til mig i sidste uge og sagde, “julefrokosten er aflyst”. Nå?? Sagde jeg så.
“Jo, istedet tar’ vi en lille uge til Cannes, i slutningen af Januar. Vi bor i et lækkert hus, en halv times kørsel fra Cannes. Vi skifter sild og snaps ud med bouillabaise og champagne.”
cannes11.JPG

Jeg ved ikke helt om jeg kan undvære sylten ;-)
cannes21.JPG

Postet i arbejde | 14 kommentarer

Godmorgen søndag

Hm, jeg kan ikke helt finde ud af hvad jeg skal finde på at lave denne formiddag. Kasper kom hjem fra job klokken 6 i morges, så han sover i noget tid endnu.

Jeg kunne svinge støvsugeren ude i køkkenet, gøre badeværelset rent, rydde op i spisestuen, løbe en tur, lave pilates, læse lidt i en bog, spille noget guitar, sende mails til højskoler ang. spillejobs, booke en vasketid….

Der er så meget jeg kunne.

Jeg vil starte med at lave en kande kaffe – så kan jeg lige tænke over det ;-)

Postet i mig | 4 kommentarer

Aftenen er min

I gryden bobler karrysuppen. Mens jeg spiser den, skal jeg se Seinfeld. Aftenen er min alene.

Jeg har en kæreste som jeg sjældent ser. Som regel er det ok. Vi har begge kreative liv, og af og til må vi leve med at vi ikke ser hinanden så tit. Faren ved at have lange perioder uden hinanden, er at vi glemmer at tale sammen når vi har tiden. Tale dybt og længe om følelser og meninger. Istedet så misforstår vi ofte hinanden, og det leder til diskussioner. I går og i dag har vi diskuteret. Det har ikke været let, og det har været over telefonen. Det har ikke gjort det meget lettere. Vi har snakket om vores forventninger til hinanden. Snakket om fremtiden og nutiden. Mange ord er sagt, som burde have været sagt for længe siden.
Nu er knuderne rettet ud, og jeg kan slappe af. Vi skal begge være bedre til at sige tingene når de kommer, og kræve hinandens tid til at snakke ud. Vi skal give hinanden mere plads, men også huske at den ekstra plads kan flytte os væk fra hinanden. Det må ikke ske. Vi vil gerne hinanden, vi vil gerne tale sammen.

Ah jeg kan slappe af. Aftenen er min – i morgen det meste af dagen og hele aftenen og natten min og Kaspers, sammen.

Postet i Ikke kategoriseret | 5 kommentarer