Monthly Archives: september 2008

Sær med alderen

kat12.jpg

Katten er født i 1995, hvilket gør hende til en aldrende dame. Hun er dog ikke træt og inaktiv, tværtimod. Nu har hun fået den skøre vane, at hun står BAG vandskålen når hun skal drikke. Madskålen står hun foran. Måske smager vandet bare bedre baglæns?

Postet i kat | 3 kommentarer

Stik mig noget lattergas..

Jeg er i dårligt humør i dag. Har været det siden jeg stod op. Jeg kunne mærke det allerede da vækkeuret galede (yes, det siger som en hane..).

Jeg kiggede til min venstre siden, og dér lå Kasper. Det burde han ikke, for han skulle møde tidligt. Jeg spurgte om ikke han skulle på arbejde, og “shit, shit, pis” var svaret.
Han gik i bad, og jeg kunne sætte mig i sofaen og vente. Min morgenrutine var brudt, for jeg når jeg står op går jeg i bad, tar’ tøj på, spiser morgenmad, tørrer hår, lægger makeup og pakker tasken. Istedet sad jeg i sofaen, og kunne ikke komme i bad…grr.

Nu er jeg så på arbejde, og jeg knurrer for mig selv. Måske går det over, måske gør det ikke. I morgen er der en ny dag.

Postet i brok | 4 kommentarer

Skønne omgivelser

loebetur.jpg
Dagens gå/løbe-tur, var i Kildevældsparken. Det er en smuk lille park, med en stor sø i midten og sti hele vejen rundt. Der er græs, en masse træer og et springvand. Ænderne rapper rundt, og i vandkanten står altid en fiskehejre. Dejligt sted. Skønt at ha’ noget pænt at kigge på når man knokler!
loebetur2.jpg

Nu sidder jeg i sofaneseren, med benene oppe. Aftensmaden bestod af en laksesteak, lavet i ovnen. Dertil tomater og grønne bønner. Let og lækkert!
Nu venter næste afsnit af Seinfeld – har allerede set to !

Postet i løb, mig | 4 kommentarer

Når jeg kommer hjem

Så skal jeg

-Have mine løbesko på, og smutte en tur i parken.
-Rydde lidt op.
-Spise fiskefrikadeller (tror jeg, hvis de har god fars et eller andet sted).
-Læse i det nye Fit Living.
-Drikke te.
-Se Seinfeld indtil jeg skal i seng (har lånt hele sæson 3 og 4 af en kollega).

Lyder som en dejlig dag! Men der er lige 3 timer til jeg har fri….

Postet i løb, mig | 3 kommentarer

26 år

Jo jo, ét år yngre end mig – jeg har altid været efter kuvøseguf….hi hi.

morgenmad.jpg
Kasper blev vækket med stil, og fik morgenmad med det hele. For syns skyld lagde jeg lidt frugt frem efter jeg tog dette billede, men det blev ikke spist. Det gjorde al bacon og æg dog…..

Af min mor fik han tre flotte langærmede trøjer. De var et hit, og den ene efter den anden blev prøvet og studeret.

Jeg gav ham et romantisk slotsophold. Dragsholm slot ser fantastisk ud, og deres restaurant fik for nylig fuldt hus i Politiken. En overnatning i et slotsværelse skal nok blive dejligt – bare vi ikke får besøg af “Den hvide dame”.

Nu skal jeg på arbejde, og i eftermiddag mødes Kasper og jeg på Frederiksberg. Vi skal spise os lidt indermad (ja Liselotte, jeg har altså ikke kunnet få det ud af hovedet….), og bagefter skal vi i biffen. Vi kan lige nå at fange Batman, inden den bliver taget af plakaten.

Postet i Ikke kategoriseret | 11 kommentarer

Våd som en druknet mus…

Jeg smuttede et smut ind i Frederiksbergcentret, for at købe lidt ind til Kaspers fødselsdag i morgen. Manden skal jo vækkes med stil, så appelsinjuice, æg og bacon røg ned i kurven.

Da jeg kom ud af centret, pissede det ned. Op på cyklen, og nu er jeg hjemme. 20 minutters cykeltur i regn, kan gøre én temmelig våd.

Nu vil jeg spise resterne af karryen fra i går (så burde jeg få varmen) og bagefter er det på med løbeskoene. Det regner nemlig ikke mere!

Postet i mig | 8 kommentarer

10 timer!

Jeg gik i seng klokken 22. Var bare så møgtræt. Havde sat vækkeuret til kvart i syv, og tænkte at jeg så måske kunne løbe mig en tur inden arbejde.
Jeg stod først op klokken 8…10 timers søvn.

Sidder nu på arbejde, og er helt groggy. Løbeturen venter når jeg kommer hjem !

Postet i løb, mig | 2 kommentarer

Nye venner

Af og til kan man blive træt af den vennekreds man har….og så må man gå på udkig efter nye venner.
slange1.jpg
Først Hr.Snog. Han var meget sød og rolig. Helt glat og blød.

slange2.jpg
Ham hér var ganske hyggelig, og lidt mere robust end Hr.Snog.
slange3.jpg
Smil til kameraet.
slange4.jpg
En lille møsser?…ej tak.

slange6.jpg
Så var der ham hér. Mon det kunne blive til et venskab for livet?
slange5.jpg
Han fik et lille luftkys med på vejen.

slange7.jpg
Sidst men ikke mindst, var der hende hér. Jeg var lidt skeptisk i starten!
slange8.jpg
Hun fik dog hurtigt vundet mit hjerte, med sin girlpower!!

Men hvis jeg skulle ha’ nye venner, som jeg kunne sladre i flere timer med. Så skulle det nok være de to her.
slange9.jpg

Postet i venner | 6 kommentarer

Sved på panden!

Så er jeg kommet hjem efter en tur i parken. 35 minutter blev det til. 4 af dem var løb…..men resten var powerwalk vil jeg kalde det.
Ligesom i går, var mit outfit top-labert. Sorte klaskede bukser med knæ, grønne sokker (eneste tynde jeg havde), grøn hummel t-shirt og sort sportsjakke. Hår sat op i hestehale og mascara dryppende ned af kinden…

F**** hårdt at løbe! Fik instant ondt i lægge og fødder….er nu ikke i tvivl om at skoene er de rigtige, men det dér med kondisko bruger jeg ikke, så bare dér skal mine fødder lære en masse. Jeg er vandt til hæle, eller helt flade sko uden støtte – så mine fødder kan “platfode” sig derudaf.

Men nu er jeg hjemme, og det føles godt! Min krop er brugt, og der pipler stadig sved frem på panden. Snart skal jeg ha mig et bad, men inden da vil jeg spise noget mad. Meget sulten nu. Noget fuldkornspasta med tomatsnask tror jeg det blir’ til. Har også en gang magert okse, måske den skulle vippes med ned i?

Løbeskoene har jeg købt på Løbeshoppen hvor der har en masse gode ting. Skoene var 400 kroner billigere end i butikkerne.

Postet i løb | 7 kommentarer

Dagens udfordring

Jeg har købt et par løbesko. Fik dem i posten sidste uge (inden da havde jeg været inde i en løbebutik og tjekke min løbe-”stil”). Men dem jeg fik var for små, så tilbage med dem. Men nu er de rigtige kommet, og i eftermiddag skal jeg på min første løbetur. Tror måske jeg glæder mig! Jeg følger et løbeprogram, der over 10 uger forbereder mig til at løbe i 30 minutter. I dag skal jeg løbe i 3 minutter – og gå 15.

Det er et forsøg på at få noget mere motion. Som det er nu, får jeg 30 minutter på cykel dagligt, men det er i byen med mange stop og forskellige tempi.

Kombineret med pilates, burde det være fint at løbe tre gange om ugen.

Løber I ? Hvordan kom I i gang med det?

Postet i løb | 9 kommentarer