Den første uge i villakvarteret

I morgen er det en uge siden vi flyttede til “Hytten på Havdrupvej”. Det skulle man ikke tro når man ser vores stue, som er fuld af papkasser. Sagte men sikkert tygger vi os igennem udpakningen, og hver aften samler Kjærsten møbler eller vi kører i Ikea. To gange Ikea på én uge – to gange kødboller på én uge… Det må vist være rigeligt.

Spunken kommer i dagpleje om morgenen (nu kun 600 meters transport), og når han er der pakker jeg ud og sætter på plads. Køkkenet er ved at være som det skal være, og i går fik jeg samlet Spunkens garderobeskab. Vi har heller ikke fået pakket vores eget tøj ud endnu, så hver morgen er det med hovedet først i papkasserne, efter et par rene underhylere…

Man lærer mange nye ting når man blir’ husejer for første gang. Den tidligere ejer havde fx. efterladt en skraldespand der var proppet til randen, så hvad gør man så når der skal afhentes skrald og man selv har en masse ildelugtende bleposer og andet godt der skal med? Man køber en stor kasse lakridspiber og lægger en fin seddel. Haps, så tog skraldemændene de ekstra poser med 😉 Nød lærer nøgen kvinde….

Posten er jeg kommet på fornavn med. Jeg var jo blevet så glad for at slippe for det postcirkus vi havde på Vesterbro, men vi har åbenbart dårlig postkarma. Det store posthus for enden af vejen, bliver nedlagt, så nu skal hele Brønshøj til Føtex i Husum for at hente post…. Fedt når man sender pakker hver uge… Men postdamen ringede til sin chef, som har sat mig i forbindelse med Post DK erhverv. Nu må vi se om de kan strikke et godt tilbud sammen til mig, ellers må jeg gå over til fjenden. 

Nu må jeg hellere komme i sving igen. Jeg har sat en vaske over i ny vaskemaskine, samt tumbler. Det sæt der stod her, var fyldt af mug (aaaaaadr), så nu har vi måttet købe et nyt sæt, men det er til gengæld super lækkert, stor kapacitet, energivenligt og alt muligt andet. Skønt.

Nå ja, tænk at det man kan mangle mest lige pludseligt er en løvrive og en fejekost… Må vist i Bauhaus, inden huset blir’ dækket af gamle blade og nedfaldsæbler.

21 comments
  1. Det vækker minder om, da vi flyttede ind i vores hus for et lille halvt års tid siden. Samme dag vi rykkede ind gik vi igang med at skure opvaskemaskinen godt og grundigt ren. Det tog et par timer – og da vi tændte maskinen brændte den sammen, vi måtte have fat i elektriker og betale en sur regning(!) – og sådan dukkede der et par eller ti uventede overraskelser op de første par uger.. 😉
    Det lyder dog lækkert med ny vaskemaskine og tumbler 🙂 og hvor må det være skønt at have 600 meter til dagplejen, skøn have og fin fin villa!

    1. Pyha, man skal åbenbart ha problemer med et eller andet når man flytter hva!? 🙂 Vaskemaskine og opvaskemaskine er så svært at undvære, når man først har prøvet at ha det.

  2. Trods alle genvordighederne lyder det pragtfuldt 🙂 Jeg sætter endnu mere pris på at sælger i vores tilfælde insisterede på at alt var gjort grundigt rent da vi overtog. Det tog noget tid fordi førstesalen ikke var godkendt til beboelse (det ville vi have klaret). Pludselig gik det stærkt men fordi huset havde stået tomt noget tid insisterede sælger på at der kom er rengøringshold forbi før vi fik nøglen. Svært at vente på, men også rart, og ingen ulækre opdagelser nogen steder… Håber I falder godt til!

  3. Velkommen til Havdrupvej, her bor vi også 🙂 Vil du ud med navnet på Spunkens dagplejemor? Hun lyder fantastisk og da vi lige har fået en søn, bliver det aktuelt med pasning til næste sommer! Hvis det er for privat forstår jeg det godt, hvis ikke så er min mail (fjernet af Therese, så du ikke får Spam) 😉

  4. Det er lidt ærgeligt med de småting I har mødt undervejs som ikke har været helt ok, men I skal nok få styr på, med eller uden flere kødboller 🙂
    Post Danmark er et spøjst foretagende, de har lige nedlagt vores posthus, og istedet for at lægge området om så vi kunne bruge det tættest på ja så kan vi nu køre 1 km længer for at hente pakker. Og det er ikke sjovt når man skal hente 10 kg. fuglemad på cykel…..

    1. Jamen det er bare så irriterende. “Mit” postbud, sagde at planen er at der kun skal være 3 store posthuse i Danmark. Resten er så postbutikker i Føtex, Brugsen osv…. Så er det lidt svært at synes der er nogen grund til at betale så mange penge for at få sendt pakker… Så hellere vælge GLS samt webshops der tilbyder GLS eller andre i den dur.

      Mon ikke der blir flere kødbolle-aftener? 😉 hi hi

  5. Øv at posthuset bliver nedlagt, det vidste jeg ikke. Det er(var) så rart med posthus tæt på, og så har GLS pakkeshop i Bøger og Papir på Frederikssundsvej, så plejer man at være dækket godt ind.
    Efter en længere periode med lidt mange indkøb over nettet er jeg nu blevet næsten venner med pakkeposten 😀 vi vinker til hinanden selv når vi mødes rundt omkring i byen 😀

    Håber udpakningen går godt, det er lidt af et puslespil når man samtidig lige skal indrette et hjem, og vi flyttede bare til 100 kvm lejlighed 🙂

    Sidsel

  6. Åh ja, Post Danmark er bestemt ikke, hvad det har været. Jeg savner sådan mine tre postbude, som skiftedes til at komme som regel om formiddagen, når jeg stod foran køkkenvinduet og vaskede op. Nu er postkassen blevet flyttet ned til vejen for enden af indkørslen (påbud), og det nye postbud leverer posten uden at stige ud af bilen. Indtil for ikke så længe siden så et af postbudene efter os gamle. Hvis hun syntes, at det var længe siden, at hun havd set en, kom hun ind, eller hun kom for at spørge, om fx ens bekendte ude på Kors Hage mon var syge, for det var længe siden, at hun hade set dem, og postkassen var vandaliseret.
    Faktisk bider Post Danmark sigselv i halen, for nu hvor porto er blevet så dyrt, sender vi jo næsten kun e-mails, og mine børnebørn i Amerika får ikke længere gaver købt i Danmark, for det koster jo en herregård bare at sende en lille smule. I stedet for overfører jeg penge til forældrene, og så ordner de sagerne – lidt ærgerligt synes børnene.
    Rigtig hjertelig til lykke med det nye hus
    og når den tid kommer
    Happy Gardening
    Jytte
    http://www.danishknitdesign.com

    1. Det er super ærgerligt, Jytte. Jeg kan godt forstå at posten gerne vil have postkasserne ned i vej-niveau. Den gang de gik helt op til 5. sal inde i byerne, må der have været mange der døjede med knæproblemer.
      Men hvis man kommer til at ha’ lang vej til postkassen selv, fordi den skal stå helt ude ved landevejen, så kan det jo også være super irriterende for en selv. Der er mange ældre der får problemer, fordi de til vinter ikke kan gå ind og ud af indkørslen for at hente post, fordi der er glat.

      Nu vel. Jeg er glad for at have et så positivt pakkepostbud, og det er hyggeligt at få en snak med hende. Jeg kan sagtens forstå at du savner dine postbude 🙂

      Sikke nogle fine strik-sager der er på din side. Strikker du mon børnetøj?

  7. Man lærer at bestikke sine skraldemænd, når man har 2 børn i ble-alderen og går hjemme med dem. De alene kan jo fylde sådan en skraldesæk 😉
    Tillykke med det fine nye hus

  8. På trods af alle nedturene er det så ikke lovende for fremtiden alligevel? Starten på et nyt liv og alt det der. Jeg håber (og tror), I også nyder det.
    Når man som jeg står over for at skulle tage beslutning om at flytte væk igen, så kan jeg godt savne den der virkelig forventningsfulde følelse af, at nu skal alt bare ske.

      1. Vi vil helst blive i området, og det bliver nok heller ikke lige på stedet, vi får os taget sammen. Men snart, synes jeg godt, det må blive.
        Vi har haft tanken om at blive byboere oppe at vende, meeeeeeeen …
        en lillebitte plet have eller stor altan må der nu godt være.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om
default_featured_image.jpg

Næsten klar

I morgen kl 10, kommer flyttefolkene. Skal lige pakke nogle småting, fragte Katten til den nye adresse og…
Læs mere

Muuuh ?

Hvis nu der var nogen der undrede sig over hvad/hvem Koen var, som beskrevet i dagens tidligere indlæg,…
Læs mere