mig

Kvinder og kure

torsdag 18. juli 2013

imagesNu skal jeg ikke spille hellig…bevares…jeg har været hooked på flere slags kure og metoder de sidste 10 år;

Kernesund Familie
10 år yngre på 10 uger
Madlog
Diætist (der var stor fan af sødemidler)
Charlotte Bircow
Lotte Arndal

Det er gået mere eller mindre godt, men fælles for dem alle, er at jeg ikke har kunnet få det til at fungere på en afslappet måde. Enten er jeg gået helt i religions-mode, eller også har jeg givet op efter to uger fordi det hele har været for kompliceret og fuldt af regler (den ene ville fx. ha’ mig til at motionere 2 timer dagligt, udover cykelturen til arbejde, og den anden ville ha’ mig til at sove 10 timer HVER nat, trods et spædbarn der ikke kunne sove…).

Jeg har brugt en masse penge på det, og med samme formål. Tabe de skide 15 kg som jeg gerne vil tabe. For pokker, hvor svært kan det være, tænker jeg hver gang….og Googler så efter den nyeste og bedste kur/metode.
Havde jeg ikke skullet betale i skat, havde jeg også med garanti brugt endnu flere penge og taget en DNA test. Man kan ved hjælp af sin DNA finde ud af præcist hvad kroppen har godt af, af kostsammensætning og hvilken type motion den reagerer bedst på. WIN! …men så igen. Det er pisse dyrt, og tænk på hvor mange ugers sund kost og et par gode løbesko man i stedet ville kunne få for de penge, ikk’!?

Nå, men det jeg vil frem til…

MjAxMi1mYzAzYjQxNmFmOTQ0NzVkJeg er jo ikke den eneste. Dagligt læser jeg statusopdateringer fra mange af de piger jeg kender. Jeg læser blogs, og ser på billeder på Instagram. Jeg vil vove at påstå at mindst 50% af alle mine kvindelige bekendtskaber i større eller mindre grad, er på en kur. Så vil jeg igen vove at påstå at kun knap 20% af dem, egentlig trænger til at tabe de kilo de påstår…men det er så igen en anden snak.

Der blir’ postet billeder af alle måltider, med en milliard # til hvilken kur det er. Billeder af turen til træningscenteret, af biceps og rygmuskulatur, endomondo-status over dagens powerwalk og andre “jeg kan godt” opdateringer. Så kommer weekenden, og så er halvdelen af de “hellige” på Mac D eller spiser en kæmpe is i Tivoli og lur mig om de så ikke får så dårlig samvittighed at de når de går i seng tænker tanken; “På mandag starter jeg igen, og SÅ kan jeg godt”.
Igen skal det siges at jeg ikke er en tøddel bedre selv. Jeg har gjort alle de ovenstående ting – bortset fra den med billeder af musklerne..

101753272801892563_NxjFLdeK_cVi nøjes ikke bare med at spise lidt sundere, eller løbe den ekstra tur. Vi bruger hundredevis af kroner på 20 forskellige kosttilskud og bøger om LFHC, Juicing, Paleo, Atkins, Dukan, Kiss, Verdens bedste kur, Spis maven flad, Vis bare arme (..?..), Bitz din sundhed, Gudinde kroppen, Bikini Bootcamp, Spis dig yngre…. Ja, I kan vel godt se at jeg har researchen i orden…

Hvorfor kan vi for pokker ikke bare ta’ og slappe af? Leve i vores krop, og være glade. Jeg tænker at kroppen og ens stressniveau måske blir’ så afslappet at de dér forbistrede kilo vil forsvinde ligeså stille?

Da jeg var gravid, talte min jordemoder rigtig meget om at man skulle tænke positivt og lade de gode hormoner strømme i kroppen for at fremme veerne. Hvis tankerne var negative, kunne man blokere for hormonerne, og derved få svært ved at ha’ regelmæssige veer. Det gav mening. Rigtig meget mening, og det virkede absolut også i praksis.

Så min tanke er. Mon man nemmere vil kunne tabe sine kilo, hvis man skodder alle de sk*de regler og bøger, og spiser med sin sunde fornuft, mindre portioner og tar’ den ekstra løbetur. Dropper de daglige ture på vægten, og alle de dummer ærgelser over at det ikke lige er NU man kommer ned i en størrelse 38?

Slankekure er vel når det kommer til stykket, bare en million-forretning for dem der finder på de nyeste trends.

…nå, men det var bare det jeg ville sige..Hej! ;-)

 

I samme boldgade

17 Kommentarer

  • Reply conny torsdag 18. juli 2013 at 12:36

    Godt brølt, løve!
    Netop det med at slappe af i sin krop og i sit liv. Prøve at tænke positivt. Også prøve at gøre en indsats med motion, de almindelige kostråd og den sunde fornuft, som fx kun 1 portion.
    For mit eget vedkommende ved jeg godt, hvad jeg skulle udelade: alkohol, kage og slik. Og det ved jeg ikke, om jeg vil. Og så en stor del mere plus på motionskontoen. Men det kommer igen, når forkølelsen igen igen er overstået. Jeg er dårlig til den daglige motion, jeg kan bedst passe de faste dage med løb og fx Bodypump ind i programmet.

    • Reply Therese torsdag 18. juli 2013 at 16:10

      Jeg er bedre til de spontane træninger. “Nu er der lige tid” – og så på med kondiskoene. Det med at ha’ faste aftaler i kalenderen, er jeg i det hele taget dårlig til – men sådan er vi så forskellige.

      Det med 1 portion, er virkelig noget jeg vil forsøge at praktisere. Det er jo egentlig ret sjældent at jeg er sulten efter nummer to portion… men øjnene og smagsløgene vil gerne.

  • Reply Mette S torsdag 18. juli 2013 at 15:17

    Sådan skal det siges! Jeg er helt enig i det du skriver, hvor har du dog ret. Jeg fødte min lille datter for 7 uger siden – de første 3,5 uge var vi indlagt på hospitalet. Her tabte jeg de første 10 kg. Fulgte jeg en bestemt kur? Nej, spiste en is dagligt, drak ikke noget sodavand og spiste god dansk mad hver dag – hver måltid var portionsanrettet og kun 1 portion i forhold til de 2 store portioner jeg kan spise uden problemer.

    Så jeg mener du har helt ret : Drop lidt af maden, lær at sige nej. Drop sodavanden som intet godt gør ved dig og på med, løbe/gå/cykelskoene eller badedragten og kom derud af. Det gør jeg og DET virker!

    God sommer .

    PS. Syntes du har en virkelig fin blog – og webshop;-)

    • Reply Therese torsdag 18. juli 2013 at 15:46

      Jeg tog 17 kg på under graviditeten, tabte 10 på en uge og har så brugt to år på at smide 2 mere…Så mangler fem, samt lige de ti ekstra for at være “normalvægtig”.

      Har nok brugt de to år på at tude mere over det, end at gøre noget ved det…

      Så jeg tror du gør det helt rigtige, og hvor er det skønt at det virker for dig :-)

      Tak for rosen til både blog og shop!

      Rigtig god (og varm) sommer til dig – og velkommen her til bloggen.

  • Reply Vevika torsdag 18. juli 2013 at 15:32

    Altså jeg er et langt stykke hen af vejen enig med dig Therese. Men der er bare det, at når jeg ser mig selv i spejlet uden tøj på – ja, så er jeg altså ikke tilfreds. Og jeg kan ikke bare slappe af og være mig selv. Det sker der ikke noget af. For når jeg slapper af, så spiser jeg chokolade og drikker cola. Jeg elsker det. Det er min store last.

    Derfor er jeg nød til at gøre noget. Om det er den ene eller anden kur, det ved jeg ikke. For jeg er nemlig ikke gået i gang for alvor. Jeg ved dog godt, hvad der skal til. Jeg er bare godt til at komme med undskydninger for at vente til i morgen, næste uge eller efter ferien.

    • Reply Therese torsdag 18. juli 2013 at 15:37

      Men det er jo det, Vevika. Jeg er skam heller (på ingen måde) ikke tilfreds med hvad jeg ser i spejlet, og véd at jeg mangler nogle kilo også for at være i det anbefalede leje for hvad der er sundt at veje.

      Det jeg mener, er at det måske gør det sværere at tabe noget som helst, hvis vi dunker os selv i hovedet og gir’ os selv skyld med skyld på, hvis vi ikke følger en bestemt diæt hele tiden. Og synder vi en dag, så skal vi straffes med endnu mere skyld.

      Jeg skal heller ikke slappe for meget af – for så havner jeg i sofaen med en marsbar-is. Tænker bare at positive tanker, kan være vejen frem – for nogen.

      Gir’ det mening, eller går jeg bare i selvsving? :-D

  • Reply Hege torsdag 18. juli 2013 at 19:07

    Kanskje kunne du ha glede av å lese denne bloggeren. Hun skriver godt og er veldig morsom. Du har kanskje vært borte i henne før, – det er Ida i Revolusjonært roteloft.

    • Reply Therese søndag 21. juli 2013 at 20:56

      Den blog kender jeg ikke, Hege, men vil straks kigge efter den :-) Tak !

  • Reply Trine torsdag 18. juli 2013 at 19:56

    Så kan det vidst ikke siges meget bedre… Men ellers tror jeg sådan set at det handler om at finde den (jeg vil ikke sige kur) metode der virker bedst for en…

    Herhjemme praktiserer vi metoden der hedder ingen sodavand eller søde sager i hverdagene. I weekenden må vi gerne få det hvis vi vil have det… Og ja det er mega hårdt de første par dage især for en sukkergris som mig… Men jeg holdt ved og nu er det faktisk ikke så tit jeg har lyst til søde sager, heller ikke i weekenden…

    • Reply Therese søndag 21. juli 2013 at 20:58

      Det er en god idé, Trine – det med at kun holde slik og den slags til weekenden. Spunken skal også vokse op med fredagsslik og begrænsede mængder, så sodavand og den slags ikke er lig med hverdag. Det tror jeg er godt.

  • Reply Sussi torsdag 18. juli 2013 at 22:16

    Jeg tror altid vi stræber efter noget bedre, noget mere, det perfekte – og lige meget om man er slank eller ej, så har de fleste en medfødt evne til at finde fejl. Er det ikke for mange kilo det handler om, så er det i stedet hvordan de sidder (bare spørg mig) ;-)

    Jeg har vejet en hel del mere (som i 40 kg. mere) end jeg gør den dag i dag, og jeg brugte 3 år på at tabe de 35 af kiloene. Fokus var på at blive et gladere menneske og gøre det der i virkeligheden gjorde mig glad – smilede til mig selv i spejlbilledet, ‘aftalte’ med mig selv at jeg ikke mere måtte tale dårligt om mit udseende og mig selv som person, og så lavede jeg mine egne overskuelige regler. 1 portion er en god regel, vand til måltiderne, frugt fremfor slik og kage og den vigtigste: Fejler du, så lad være at giv op, men giv dig selv et ekstra kram og fortsæt kampen :-)

    I dag beundrer jeg de kvinder der har lidt mere end jeg selv har. Synes det kan være så utrolig flot!! når bare man hviler i den man er, så kommer skønheden helt af sig selv – og Therese, jeg synes du ser godt ud! :-)

    • Reply Therese søndag 21. juli 2013 at 21:00

      Sødeste Sussi!

      Det er jo helt vildt at forestille sig at du har vejet 40 kg mere!?! Du er jo – forstå mig ret – en pind nu. En smuk en af slagsen :-)
      Når jeg ser billeder af dig, tænker jeg at du har sådan en skikkelse jeg rigtig gerne ville ha – så hatten af og stor respekt for at du kom i mål.

      Du har ret i at det er kram til sig selv, man skal huske. Det med at dunke sig selv i hovedet, kommer man ikke langt med :-)

      Stort kram, og rigtig god sommer.

  • Reply Trine fredag 19. juli 2013 at 16:06

    Jeg er helt klart af den holdning, at hvis sund og fornuftig kost samt moderat motion er en del af hverdagen, så er der også plads til det søde liv! Diæter og lignende kan jeg slet ikke se meningen med, det handler om at have grundlæggende gode vaner.

    • Reply Therese søndag 21. juli 2013 at 21:04

      Det tror jeg du har ret i, Trine.

  • Reply Lone søndag 21. juli 2013 at 21:49

    Med vilje, stædighed, sund fornuft, og en masse arbejde med MIG selv, har jeg fået smidt 60kg, så det kan lade sig gøre, og hold da op hvor er jeg tilfreds med mig selv.

    • Reply Therese torsdag 25. juli 2013 at 08:46

      Det kan jeg godt forstå Lone. Flot arbejde !

  • Reply Magisk mad med mere | deborah.dk fredag 2. august 2013 at 15:35

    [...] vi er ved det med mad, så så jeg et godt indlæg ovre hos Therese. Hun sætter ord på noget af det, jeg selv har gået og grublet meget omkring mad, slankekure, [...]

  • Skriv et svar