Jul i forstaden

Det er den anden december, og vi er allerede i fuld sving med juleriet.

IMG_7551 2

Adventskransen, er blevet en større “natur-opsats” på klaveret, med både hyacinter, gevir fra en elg, stearinlys og tørrede “allium” fra haven.  Jeg er selv ret vild med det, men det er ikke noget man sådan lige rykker rundt på 😉

IMG_7554 2
På hoveddøren, hænger der en ny krans. Jeg er blevet ret glad for at lave de dørkranse, så måske det er noget man skulle få gjort hver årstid. Den består af en halmkrans, med buksom omkring. Som pynt, er der et par pigeonæbler, krigstjørn og kogler. Meget enkelt at gå til, og kræver kun en limpistol og noget grøn ståltråd.

pakkekalender

Jeg nåede at blive færdig med Spunkens pakkekalender. Jeg er SÅ tilfreds, og ret stolt af mig selv. Han sagde selv at den var “fiiiiiiiiiiiin”, så det kunne ikke være meget bedre. Næste år, tilføjer jeg nok nogle pakker på motivet, og lidt pyntegran. Den skal også stives lidt af, så det får min mor lov til at hygge sig med i løbet af næste år. Hi hi.

I dag på min fridag, skal jeg ha støvsuget og ryddet op. Kjærsten har hængt hylder op i køkkenet, så nu er der ingen undskyldning for at få ryddet op derude. Det har måske taget et år, men nu begynder der at blive rigtig fint i vores forstadshus 🙂

Har du gang i juleriet, hjemme hos dig?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om
default_featured_image.jpg

Dagen før …

Så er træet pyntet, grøden står og simrer, ænderne i gadekæret er blevet fodret, julesangene er blevet skrålet,…
Læs mere

Før-juleri

Kransen hænger på døren, kalenderlys og adventskrans er klar. Nu må julen godt komme an. Man må sige…
Læs mere
default_featured_image.jpg

Mandag

Det har været en travl weekend. Fredag smuttede jeg ned til mor. Vi skulle gøre klar til julemarkedet.…
Læs mere