“Når jeg lægger ham nu, sover han i hvertfald to timer” – sagde jeg kækt til min veninde, efter vi havde været på café.
En halv time efter, så man lige mig stå i drypregn i et villakvarter, med brysterne fremme og en baby i uldtøj hægtet på…. Mens jeg hentede Spunken, var han også vågen. Næsten hele vejen hjem var han også vågen.
Først fem minutter inden vi var hjemme, sov han….det gør han stadig….men jeg tør ikke at spå om hvor længe 😉
Tidligere i dag, var han dog noget så sød. Jeg trillede hjemmefra klokken 10, og stoppede ved Fitness World i Husum. Jeg stillede barnevognen foran de store vinduespartier, lagde en babyalarm i liften og låste vognen fast til cykelstativerne. Dengang med Spunken, havde jeg A L D R I G kunnet drømme om at gøre dette, men det går fint nu. Jeg er jo 2 minutter fra ham.
Jeg fik trænet i lidt over en time, og så var det afsted igen. Dejligt at komme i gang igen.
Længere bli’r dette indlæg ikke. Nogen er vågen ude i vognen 😉
4 comments
You are so lucky! My boys were never sleepers 😛 Alexander would always be in the screaming/shaking pram 😉
Oh, Celena. Poor you!
Let’s just say that I was VERY jealous of all the mothers with the quiet prams 😉
Funny thing is, now that he is 10, I can’t get him to wake up!!
Det er med at passe på. Yngste havde en oplevelse i lørdags der ramte lige i hjertet. Det var ikke søvn, men gråd. Otto er god til at somme om natten, normalen er 20.30 – 5.30, en flaske (hun arbejder jo og faderen kan altså ikke give bryst) sover så fra 6.00 – 8.30. Så er det ellers powernap, eller et par timer her og der indtil sengetid. Men det andet hun ikke har oplevet er gråd med tårer, altså sådan rigtig gråd, det føler hun ikke, første gang var den 30/12-2014 da han stod ude og sov, ovenboen fik en vanvittig ide, at smide et kanonslag ned, uden omtanke, og det var lige ved barnevognen. Det var første gang han skreg med tårer. Joh der har været noget med D-dråberne, og ved 3. mdr. stik. men det er småting. Så i lørdags, hvor vi har ude hos min mor, pludselig, skreg han, umuligt at trøste. Det stod på i 45 minutter. (troede det var mavekneb da han “plejer” at levere først på formiddagen og der var ikke kommet noget, så vi skiftede med at lave mavebøjninger med ham). Godt middag kom der en stor portion. Så ved 16 tiden var hun hos en veninde fra ungdommen, de havde ikke været sammen siden fødslen, så hun ville så gerne lige hilse, yngste havde sagt han aldrig er genert, men 10 sek, efter hun havde fået ham, begyndte han igen at græde m/tårer, det fortsatte uhæmmet og utrøsteligt, jeg var med, da de var nogle tøsser der skulle hygge sammen senere, så jeg valgte at kører, han faldt i søvn efter 5 min. Og sov mere eller mindre til kl. 7,30 søndag, var lige oppe at spise 2 gange. Det er ovre nu.
Lang fortælling, bare for at bekræfte, sig ikke aldrig eller altid 😉