Hvem skriver?
Jeg er så heldig at bo i Danmarks hovedstad. Jeg har boet her i 13 år nu, men der gik nogle år før jeg for alvor begyndte at sætte pris på byen. Jeg er mor til Spunken og Katten, forlovet med Kjærsten, kaffeglad, nørdet, musikelskende, fotointeresseret og det meste af tiden ret glad i låget.
CopenhagenDaily, handler om min hverdag og hvad der rører sig. For tiden er jeg på barsel, så der er masser af babydimseri, billeder fra trilleture, historier om gylp og den slags.
Velkommen til :-)Søg
Kommentarer
-
De seneste skriblerier
-
-
Inspiration





More Pins
-
Kategorier
Arkiv
Jeg besøger gerne
- Andrea
- Anita
- Anne
- Annette
- BabyBusiness
- Bitterfissen Bethany
- Camilla
- Catarina
- Claus Dalby
- Ella
- Et Cetera
- Fisker & Fernández
- Flødebollerne
- Grønlandsposten
- Hende
- It's fashion baby
- Katja
- Liselotte
- Livet Leker
- Livsnyderen
- Lotte
- Malene
- Marianne
- Marianne-prinsesse
- Mette
- Mona
- Natmaleren
- Ohhh-Happy
- Rebecca
- Rejen
- Sifka
- Trine-Louise
- Ursula
- Valdemarsro
- Vevika
- Vibeke
- Øglemor
Bloglovin’
Kategori arkiver: bolig
Dårlig karma og en lille tåre
Ejendomsmægleren har lige ringet. Der er underskrevet slutseddel, af nogen der ka overtage før os.
Øv.
Jeg sender dårlig karma afsted til dem. Må kælderen være fuld af skimmel.
Imens fælder jeg en lille tåre, uden at Spunken ser det.
Postet i bolig
8 kommentarer
Møbeldrømme
På søndag, skal vi igen ud at kigge på huset. Vi tar’ “vores Morten” med, ham der har lavet vores bad, gulve m.m. herhjemme. ‘Kæft det er spændende, altså.
Jeg sidder og nyder at Spunken sover, og drømmer om de møbler jeg gerne vil ha’ i det nye hus.
Rundt om spisebordet, må Wegners y-stol, gerne stå. Jeg kan da sagtens “nøjes” med fire…. hø hø. Spunken skal jo også sidde godt, så han må da gerne få Wegners børnemøbelsæt.
Jeg har sgi en forkærlighed for Wegners møbler. Gyngestolen, der pryder lejligheden, er også af ham, og jeg kunne i det hele taget gå amok, hvis jeg kom forbi et gratis ta’selv’Wegner’møbel’bord…
Et spisebord, har jeg dog svært ved at finde. Vi har et udmærket Ikea bord, men det er efterhånden ret gammelt. Jeg trænger til noget nyt at se på, men på den anden side, virker det fint, så mon ikke det flytter med?
Ligger du inde med et link, til et fedt spisebord, der ville passe til stolene (så jeg kan drømme videre i min indretning). :-)
Postet i bolig
11 kommentarer
Mens vi venter
Mens vi venter på bank, ejendomsmægler og i det hele taget på at rykke videre, ind i huset, blir’ der surfet og snakket.
Vi kigger vitrineskab, indretter stuen, snakker om børnesikring af trappen og jeg overvejer at lave en “haveredskaber til Therese”-indsamling. Der er en STOR have, der kræver megen kærlighed. Jeg har ikke engang et skuffejern, og tænker, det kan da være at der er nogen der har nogle gamle slidte haveredskaber, der kan være en fin start. Det må jeg lige se på, hvis det blir aktuelt.
Vi holder vejret.
Om lidt skal jeg til kostvejledning. Spændende. Der er stadig 8-10 kg fra graviditeten der skal af, og også nogle udover det. Så længe jeg ammer, skal jeg ikke være på skrump, men jeg kan godt få nogle gode vaner ind, samt nogle idéer til hvad jeg skal gøre når jeg går helt kold i løbet af eftermiddagen, og KUN har lyst til en stor bøf med salt og sovs…(det dér med en håndfuld mandler, virker ikke på mig…så hun må gerne hoste op med nogle andre tricks).
Postet i bolig, mig
10 kommentarer
Solgt
To huse er set. Det første, var ikke så fint som jeg havde troet. Det var også for dyrt, i forhold til hvad man fik for pengene. Det andet derimod….suk.
Der var højt til loftet, gode rum, dejlig stemning, lækkert lys, småsprodsede ruder, brændeovn, kælder med højt til loftet og stor tagterasse.
Alt var funktionelt, selv om hverken køkken eller bad, var af nyere dato, eller vores smag. Men det kunne man sagtens leve med, indtil man ville orke at lave det om.
En have med (virkelig mange) roser, et drivhus, figentræ, buske, legehus (til Spunken), frugttræer – og et lærketræ. Faktisk så meget lærk, at jeg kan sælge lærkegrene til “kjøwnhavnere”, og tjene tykt på det, til jul, hvis prisen stadig er 30 kr for en kvist… hæ hæ.
Jeg er solgt. Men vi har lige noget andet der skal sælges, inden ejerne af den lækre hytte, får solgt…til os….kan man håbe.
Ingen links, til boligen. Ejendomsmægleren, skulle jo nødig se at vi er ret vilde med adressen… ;-)
Postet i bolig
15 kommentarer
Boligspændt
Om et par timer, går turen til Vanløse. To huse, skal der kigges på.
Over en kop kaffe, blir der lagt strategi og tænkt store tanker.
Alt fra tilbygning, nyt tapet, maling, køkkenlåger til beskæring af træer, blir vendt.
Gad vide hvilke typer, ejendomsmæglerne er, hvor lang overtagelse kan der være og snyder billederne så meget, at man slet ikke kan kende huset, når man kommer derhen.
Kryds lige fingre for at det går godt, ing’?! :)
Postet i bolig
1 kommentar
Børneværelse, med “ferm living”
Tankerne om bolig, føder tanker om indretning. Det er klart. Spunken får sit eget værelse, og der skal være dejligt, sjovt, hyggeligt og rart at være. Der skal tapet på en væg, med sjovt motiv, der skal være reoler med alle hans bøger og legeting. I hans seng, skal der være fine puder, hans bamser, og ved siden af en lampe.
Mit eget børneværelse, husker jeg svagt. Jeg kan i hvert tilfælde, huske at jeg havde en fin køjeseng, og at min mor havde syet et forhæng, til, med vinduer, døre og blomster, så jeg kunne lege bagved.
Jeg brugte rigtig meget tid på mit værelse, og elskede at selv sidde og tegne, lege med dukker eller kigge i bøger. Forhåbentlig arver Spunken dette, og kan selv sidde og hygge sig, og finde på lege.
Det danske mærke, “Ferm Living”, har super mange flotte ting. Både til køkken, stue og børneværelser. Jeg kunne sagtens brænde pensionen af, derinde. Indtil da, tillader jeg mig at drømme, og dekorere Spunkens værelse, inde i mit hovede.
Når jeg så “hjerner” videre, tænker jeg på nyt køkken, at indrette en spisestue….eller hvordan haven skal udformes…. Bum bum, det er vist ikke kedeligt at flytte i hus ;-)
Postet i bolig
1 kommentar
Boligjagt
Mens junior ligger og sover i slynge(l)vuggen, sidder jeg og kigger bolig. Med den nye rente, er det endnu mere attraktivt at skifte andelslejligheden ud med ejerbolig.
Der er booket fremvisning (hvis dem fra Danbolig gider ringe tilbage), sat kryds i kalenderen til en gang åben hus, samt overvejet en køretur op til postnummer 3370 , for at kigge på “udkantsdanmark”….
Hvis alt klapper, tror jeg det blir en spændende weekend.
Postet i bolig
8 kommentarer
På falderebet
Skulle du være i tvivl om hvad du skal gi’ mig i julegave (tøhø), så er der mange dejlige boligting jeg er verliebt i:
1. – “Hang it all” knage, fra Eames. 2. – “Ora” vægur fra Kähler. 3. – “Y-stol” fra Wegner. 4. – Viskestykker fra By Nord. 5. – “Pinnochio” gulvtæppe, fra HAY.
Postet i bolig
Skriv en kommentar
En gave der varmer
Jeg holder meget af levende lys, i den mørke tid. Det har jeg vist sagt før. Forrige søndag, den første søndag i advent, havde Kjærsten en pakke med hjem. Vi gir’ hinanden adventsgaver, og jeg elsker det. I pakken, var tre fine lysestager fra Kähler. Jeg har længe været forelsket i gulvvasen, men syns’ hverken jeg har plads eller råd til den, så lysestagerne i samme serie, bragte stor jubel.
De er tændt hver aften, og jeg nyder varmen fra flammerne.
Postet i bolig
4 kommentarer
Bog-aber
Spunken fik to fine Kaj Bojesen aber, i dåbsgave. De er kommet op at hænge i bogreolen, hvor jeg synes de passer godt. Bogreolen er godt proppet, og den dag vi får en større bolig, skal der købes et par forlængere til den, så der er god plads til alle bøgerne.
Jeg elsker bøger, og er ikke helt blevet bidt af det med at læse dem på min iPad, endnu. Det kan være det kommer, for jeg sagde også i sin tid, at jeg ikke ville stoppe med at købe cd’er…. Nu køber jeg al musik på iTunes (eller på LP…).
Duften af bøger, følelsen af at bladre … ja, det holder jeg bare rigtig meget af. Bøger hygger. Da jeg var lille, kunne det undre mig, hvis vi var hjemme hos nogen, der ikke havde bøger. For jeg var altid omgivet af dem, da min mor også har en masse. Jeg havde mit eget skab, med børnebøger, som jeg gik hen til, for at finde de bøger jeg eller mor skulle læse.
Spunken har allerede en del børnebøger, og jeg skal ha’ fundet en lille reol til ham. Jeg overvejer at købe en ubehandlet træreol, og så måske selv lege lidt med maling og tapet. Nu må vi se hvor langt der er fra tanke til handling ;-)
Postet i bolig
6 kommentarer













