Kategori arkiver: dyt dyt

Hokus pokus

- så er der bestilt en laber “Ford Focus”.

Vi får den, den 21. november, og indtil da, kan vi låne en bil. Jeg skal vist lige genopfriske hvordan man gør, det dér med at køre bil…for det er dælme længe siden. Mon ikke jeg hurtigt lærer det?

Nå, men så skulle man jo næsten hækle et par “truckernosser” … ;-)

Postet i dyt dyt | 13 kommentarer

Dyt Dyt-shirt

Når man nu har fået kørekort, så skal man jo også eje passende køre-tøj…Jeg fandt denne, i Mariannes (og mit) yndlingsmærke. Den er grå med sort print. Jeg er meget glad for den, og jeg kommer jo nok også til at bruge den de dage jeg ikke kører bil :-)

dyt-copy.jpg

Jeg var på arbejde i tre timer i dag. Tilsidst var det simpelthen for varmt, så jeg cyklede hjem igen. Hjem-is bilen var her i går, så jeg har lige spist sådan én. De er bare gode, og så kun 70 kcal pr. styk!

I aften kommer Rasmus. Vi skal alle tre grille (så kryds lige fingre for at vejret holder). Jeg har købt laksespyd med rejer og grøntsager og en lille bøf til hver, så der skal grilles skal der. Rasmus tager vin med, så mon ikke vi bare får en dejlig aften.

Postet i dyt dyt, familien, mad, mig | 4 kommentarer

Hjemme igen

Pyh det var en hård tur hjem. Tog mig næsten to timer. Holdt i mega kø på motorvejen, ved Greve. Missede en frakørsel og endte på Enghavevej istedet for Folehaven. Så skulle også lige igennem centrum.

Nu er et par liter isvand nok lige hvad jeg har brug for!

Postet i dyt dyt | 2 kommentarer

Highway to “landet”

Så har jeg simpelthen kørt hele vejen fra København til Næstved. Det var en tur på en time, og afsted på E47 med mig. Det gik fint. Jeg holdt mig i “ladasporet” hele vejen, skulle ikke nyde noget af at ræse om kap med alle de store biler.
Nu blir jeg hernede til mandag og holder lidt ferie. Skønt.

Om lidt står den på hjemmelavet rabarber/jordbær grød med fløde. Uhm.

Postet i dyt dyt | 4 kommentarer

Lånebil

Jeg har været i Vanløse og hente min søsters bil. Jeg har den til den 19. Det er vildt fedt, og jeg skal bare benytte mig af det og få kørt en masse. Jeg har parkeret den ude i gården, og jeg har da i det mindste holdt mig i den afmærkede bås ;-) Ja, det er jo først nu man rigtig skal lære at være billist – så det gælder om at øve sig en masse. Jeg kæmpede en brav kamp da jeg holdt i Vanløse og skulle sætte i gang. Jeg kunne ikke få den i bak-gear. Efter 15 min eller noget i den stil, gik det op for mig at man skulle trykke gearstangen ned….ja det står der altså ikke noget om i teoribøgerne. Men hjem kom jeg, i god behold, og midt i fredagsmyldretiden.
bil-copy.jpg

Postet i dyt dyt | 8 kommentarer

Bestået!

Så har damen hér lige fået sig et kørekort! FEDT! Jeg fik lært bilen at kende, og prøven gik godt. Jeg skriver måske mere senere, nu skal jeg ha morgenmad samt lige sove lidt. Det var ikke meget jeg fik sovet i nat!
Tak for alle jeres dejlige kommentarer, det var skønt at læse!

Postet i dyt dyt | 24 kommentarer

Begivenhedsrigt døgn

Pyh det har været en hård dag!

Jeg startede med en køretime klokken 10. Vi gennemgik motoren og jeg fik svaret på alle de spørgsmål man skal kunne svare på. Derefter kørte vi afsted, og jeg havde vel kørt en 20 minutter da det gik galt. Jeg holdt for rødt i en venstre svingbane på Gammel Kongevej. Jeg holdt forrest, blinklyset var sat til og alt var som det skulle være. SLAM sagde det, og jeg havde en Audi oppe i røven. Med fuld hammer. Airbag gik ikke, men jeg var fuldstændig chokeret og fik hamret mit venstre knæ ind i et eller andet. Min kørelærer løb ud af bilen, mens jeg satte havariblinket til. Jeg kunne høre hende spørge om “Audien” havde kørekort. Han påstod han var blevet blændet af solen, og kunne derfor ikke se at der var rødt og at jeg holdt stille. Min kørelærer fik udvekslet forsikringsinfo alt imens jeg sad dér midt på Gammel Kongevej, i en temmelig smadret bil. Efter godt og vel 10 minutter, fik vi byttet plads og hun kørte bilen ind til siden. Jeg stod ud af den og så skaderne. Hele kofangeren, begge baglygter og udstødningen var ét stort rod. Selv Audien havde fået en kæmpe bule og smadrede forlygter.

Jeg tog mod køreskolen, godt rystet for at hente min cykel. Min kørelærer blev på stedet og afventede Falck.
Shit, tænkte jeg. Jeg skulle til eksamen i klaver klokken 15.15 og i morgen tidlig skal jeg til køreprøve. Min bil var jo nu skadet, så jeg vidste at jeg ikke ville kunne gå op til prøven i den.

Jeg cyklede ud til skolen. Jeg anede ikke om jeg ville være i stand til at gå til eksamen, men jeg kunne heller ikke overskue bare at ta hjem. Jeg havde 4 timer at slå ihjel ude på skolen. Jeg brugte en time på at øve samt tre timer på at dase i solen.
Klokken nærmede sig 15 og jeg gik ind mod eksamenslokalet. Jeg havde mødt min klaverlærer og forklaret ham hvad der var sket, og at jeg var lidt shaky.

Jeg fik min node samt at vide hvilket af de opgivne numre jeg skulle spille. Jeg havde 20 minutter til at forberede mig. Censor gav mig et kram og sagde at jeg bare skulle sige til hvis jeg ikke følte mig i stand til at gennemføre prøven.
Efter de 20 minutter, blev jeg hentet. Jeg gik ind i eksamenslokalet – og bestod. Jeg fik et 7 tal.

Derefter hørte jeg min dejlige veninde Katrines eksamenskoncert. Jeg havde forinden talt med min kørelærer som havde afleveret bilen til rep. Den skal godtnok repareres for mange penge, og vi snakker over 100.000. Hun havde ringet til en anden kørelærer og aftalt med ham at jeg kører op i hans bil i morgen. Jeg kender ikke bilen og det er lidt af et sats. Jeg har 5 kvarter til at lære den at kende i morgen, inden køreprøve. Kryds fingre klokken 10.

Jeg smuttede på skadestuen for at få tjekket nakken, her for nogle timer siden. Der er ikke sket noget, men det var godt jeg gjorde det. Ellers ville jeg ligge søvnløs og bekymre mig om min hovedpine. Jeg har ikke haft nogen ordentlig reaktion, før her nu 12 timer efter ulykken. Det er fint nok. I morgen gælder det først at fremmest om at jeg sætter mig ind i en bil, og kører igen. Det er egentlig underordnet om jeg består, jeg har bestået bare ved at sætte mig op på hesten!

Postet i dyt dyt, konservatoriet | 18 kommentarer

Dyt Dyt update

Jeg har ikke været meget på bloggen den seneste tid, jeg har haft travlt med at læse teori! Og i dag klokken 10.00 var jeg til teoriprøve.
Jeg valgte at cykle til Valby, og havde ærlig talt ikke rigtig regnet ud hvor lang tid det ville ta, så da jeg endelig fandt Gl. Køge Landevej nr. 1, var jeg der 3 min. i start med vindblæst hår og sved på panden.
Vi sad i et meget lille venteværelse og den søde betjent i fuld uniform kom og hentede os. Vi blev ført ind i et rum, og der var 3 rækker med gammeldags skoleborde (sæde og bord i ét I ved) adskilt af skillevægge.
Jeg satte mig forrest, så jeg var sikker på at kunne se hver eneste skilt på lysbillederne, og prøven startede. Jeg synes den var svær, og der var ret mange spørgsmål som jeg egentlig ikke havde hørt/set i mit teorimateriale. Så al den dér info jeg har kæmpet for at huske (bil må være max. 4 m. høj, 12 m. lang og 2.55 m. bred, lygter skal lyse så og så mange meter osv.), kom jeg slet ikke til at have brug for…huhm.
Nå, men efter prøven, tilbage i venteværelse og 10 min. efter kom Hr. Betjent med resultaterne. Jeg bestod, med 5 fejl. HURRA !
Så er der glatbane den 4. maj og køreprøve den 7. maj.

Postet i dyt dyt | 15 kommentarer

Parkeringsregler og vigepligt

Det er kedeligt at læse bil-teori. Jeg skal til teoriprøve på tirsdag. Nu vil jeg finsove en time, efter to timers læsning.

I aften skal jeg ud at høre musik. To af sangerinderne fra min årgang, spiller på Krudttønden med hver deres band. Det skal nok blive hyggeligt. Hvis I er i nærheden, så kom. Klokken 21, koster en flad halvtredser.

Postet i dyt dyt, musik | 4 kommentarer

110

Jeg har været ude at køre i dag. På motorvejen. Det var sjovt, og ikke så svært som jeg havde frygtet. Man skulle selvfølgelig orientere sig en del mere, men det gjorde ikke noget. Jeg kunne sagtens overskue det. Fedt ! Jeg sluttede timen af med en perfekt baglæns parkering, og så kan dagen ikke blive dejligere !

Nu skal jeg snart mødes med min veninde Rikke. Vi skal hygge og og nyde det gode vejr tror jeg!

Ha en skøn dag allesammen !!

Postet i dyt dyt, Ikke kategoriseret, venner | 1 kommentar