Hvem skriver?
Jeg er så heldig at bo i Danmarks hovedstad. Jeg har boet her i 13 år nu, men der gik nogle år før jeg for alvor begyndte at sætte pris på byen. Jeg er mor til Spunken og Katten, forlovet med Kjærsten, kaffeglad, nørdet, musikelskende, fotointeresseret og det meste af tiden ret glad i låget.
CopenhagenDaily, handler om min hverdag og hvad der rører sig. For tiden er jeg på barsel, så der er masser af babydimseri, billeder fra trilleture, historier om gylp og den slags.
Velkommen til :-)Søg
Kommentarer
-
De seneste skriblerier
-
-
Inspiration





More Pins
-
Kategorier
Arkiv
Jeg besøger gerne
- Andrea
- Anita
- Anne
- Annette
- BabyBusiness
- Bitterfissen Bethany
- Camilla
- Catarina
- Claus Dalby
- Ella
- Et Cetera
- Fisker & Fernández
- Flødebollerne
- Grønlandsposten
- Hende
- It's fashion baby
- Katja
- Liselotte
- Livet Leker
- Livsnyderen
- Lotte
- Malene
- Marianne
- Marianne-prinsesse
- Mette
- Mona
- Natmaleren
- Ohhh-Happy
- Rebecca
- Rejen
- Sifka
- Trine-Louise
- Ursula
- Valdemarsro
- Vevika
- Vibeke
- Øglemor
Bloglovin’
Kategori arkiver: familien
Den fjerde søndag
Vi er kommet hjem, efter et dejligt besøg hos Spunkens mormor. Snart skal vi sove, men først skal vi nyde fire tændte stearinlys.
På lørdag er det juleaften, der er længe længe til…
Postet i familien, jul
1 kommentar
Jule-jule-jule-juleriiiiieeeer
Shit, hvor meget kan man mon jule på én dag? Der er lavet brændte mandler (hvorfor dælen har man indtil nu, købt dem i dyre domme, når det er så nemt at lave selv?), flettet julehjerter, farvet julekort, flettet stjerner (Kjærsten gjorde det, for jeg har aldrig lært det), lavet advents”krans”, hængt julestjernen op, stillet adventsstagen frem…. Jeg gik amok i Panduro, forleden, og købte en kasse fuld af juleklippeklisterier. Det var en god idé, og jeg har lyst til at lave en masse julepynt. Desværre var det ikke almindeligt glanspapir der var i kassen, men noget der allerede var i hjerte-skabeloner, så det er kun de almindelige flettede hjerter.
Planen var ellers, at vi ville ha’ kørt ned til min mor i dag, for hun var nede og sælge sine fine ting, på et julemarked. Da vi kunne konstatere at det ville storme, droppede vi det. En times køretur, i blæsevejr og regn, var ikke lige hvad vi allermest kunne tænke os.
Spunken ånder letter op, for han vidste vist at hans moar ville iklæde ham et pinligt julekostume….
Postet i familien, jul
4 kommentarer
Dagen derpå
Hej Ava, skal vi holde i hånd?
Vi har “dåbstømmermænd”, og energien er ikke stor. Til formiddag, havde vi besøg af Spunkens kusine, faster og farmor. Der blev hygget og spist rester af kage og andet sødt.
Da familien var sendt godt afsted til hhv Luxemburg og Jylland, trillede Kjærsten og jeg en tur. Dejligt med frisk luft.
Resten af søndagen skal der oses. Det er ikke i dag der blir kigget på billeder og skrevet takkekort. Heldigvis er der også en dag i morgen :)
Postet i familien, spunken
Skriv en kommentar
Firhjulet frihed
Indtil vores bil, er klar, har vi en lånebil. I går kom den ud at køre, da vi besøgte Spunkens mormoooor. Spunken sov det meste af vejen, og vi hyggede os nede på landet. En lille barnevognstrilletur blev det til, og da Spunken sov, tog min mor og jeg os et slag “fiskespil” – jeg vandt. Da jeg var lille, spillede vi ofte fiskespil, og jeg græd højt og længe, da min mor napsede alle de lyserøde fisk. Hi hi. Når Spunken blir større, er det sikkert mig der fanger alle de blå fisk – med vilje ;-)
Spunken prøvede sin dåbskjole, og den passede ! Utroligt, eftersom han nu vejer det samme, som jeg gjorde da jeg var 7 måneder….
Efter en dejlig håndfuld timer, kørte vi hjem igen. Tænk at ha’ den frihed.
Nu sidder jeg og drømmer om et besøg på “Fuglebjerggaard”. Camillas julerier, gad jeg godt se med egne øjne. Måske man også måtte klappe et æsel?
Postet i familien, mig
Skriv en kommentar
Fed familietur i Fields
Bilen blev pakket, med vogn, træt baby og habengut. Adressen blev tastet ind på Kjærstens iPhone, og så blev vi ellers guidet ud til det dér Fields, i den store familievenlige lånebil, med skydedøre og kopholdere.
Spunken faldt i søvn på vejen, og kunne sovende lægges i vognen. Så var vi klar til vores erinder. Først var det søgen efter en GPS (for det ku’ være rart at ha’ sådan en, istedet for at bruge telefonen), men ak – de havde ikke den vi søgte, på lager, og sælgeren anede bjælde om navigationssystemer, så vi gik tomhændede derfra.
Så gik turen i skobutik, og jeg fandt nogle meget fine babysko, i sort skind. Men ak – de havde kun to højresko. “Måske har vi solgt to venstre”, var sælgerindens forklaring…..(stram op Skoringen).
Jeg gik i Aldo, for der havde jeg set et par fine sko til mig, men ak – dem havde de ikke hjemme.
Derefter gik vi op og købte os en burgermenu, og gik derfra med kvalme. På vej mod parkeringskælderen, gik jeg forbi helsebiksen og købte noget grød til Spunken (han skal ha’ smagsprøver om tre ugers tid, så godt at ha’ det hjemme), derefter en lille is til at holde kvalmen ved lige og så kørte vi hjemad.
Så har familien sgi’ været på tur ;-)
Postet i familien
1 kommentar
Så’ det weekend
Kjærsten sover, Spunken sover, Katten sover…. Hvorfor er det så jeg er vågen? Nå jo, drak en dobbelt espresso, da Spunken hev mig ud af sengen, efter at ha’ møflet og hylet den halve nat…. Men det er ok. Så får jeg læst lidt blogs, og hygget mig, mens jeg kan se at det blir’ lysere og lysere udenfor.
I dag skal vi på udflugt, hele familien (Katten slipper). Jeg tænker at vi skal besøge Torvehallerne, for der har jeg ikke været endnu. Hvis der ikke er sort af mennesker (og det er der nok), inde i indre by, kunne jeg også godt bruge et par nye sko, til Spunkens kommende barnedåb. Det fedeste ville være sådan et par, men da jeg endnu ikke har vundet i Lotto (skandale), så må det blive nogle der koster 1/10.
Anne, skal lave juleklippeklister i dag, og det sætter ikke min indre julestemning i ro. Måske blir’ der tid til at læse lidt i årets julenummer af “Bo Bedre”, senere på dagen. Det håber jeg på. Vi er tyvstartet med julesnacks, herhjemme. Der blir’ guflet mandariner i stor stil, og jeg har altid dadler eller figner, i min havregryn/grød. Kjærsten købte to bakker med julesmåkager, men dem holder jeg nallerne fra. Forsøger nemlig at være mælkefri, for at se om det hjælper på Spunkens eksem. Det er svært, men det kan lade sig gøre. I går havde jeg dog afsindig lyst til frisk fyldt pasta, men der var skummetmælkspulver, valleprotein og alt muligt andet mælkeri, i dem alle – så istedet blev det Hanegals “chili con carne”, og dét var altså ikke et hit. Istedet for chili og varme krydderier, var der selleri og pastinakker, så meget at man ikke kunne smage hvad der ellers var i. Bvadr. (Heldigvis fik jeg Kjærsten til at ta’ en gang fritter med hjem…..).
God lørdag, til dig.
Postet i familien, mig
3 kommentarer
Bonus fødselsdag
Ahhh. Sikke en skøn dag. De sidste gæster er lige gået, og der er faldet ro over lejligheden.
Dagen startede ellers lidt hektisk, ved at vi sov over os, så lidt i ti stod jeg op. To timer havde jeg til at bage boller, æblekage, lave lagkage, gå i bad og gøre klar til folk. Kjærsten var heldigvis god til at gi nogle hænder med, og vi nåede det hele. Vi er et godt makkerpar.
En dejlig blanding af familie og skønne veninder, kom og hjalp med kagerne. Jeg havde vist lavet liiidt for meget kage, men der var også nogle aflysninger. Tanker ud til de der ikke kunne komme – I må komme til rester i morgen. Hi hi.
Men ellers har vi hygget, snakket, ædt og grinet. Jeg er blevet meget begavet, hold da fast med dejlige gaver ! Dullegrej, gavekort til dullegrej, bobler, vase, køkkengear og meget andet fint. Spunken blev også forkælet med lækkert kluns. Det heldige asen.
Spunken har mødt en masse mennesker og er nu helt træt i låget. Lille fidus. Han kommer forhåbentlig til at sove godt i nat.
Jeg har mange fine billeder jeg gerne vil vise, men jeg kan af en eller anden grund ikk få lov til at uploade billeder :-/
Postet i familien, mig, venner
4 kommentarer
Vi nyder det stadig
Der blir sovet længere om natten, leget og puttet om dagen – med en enkelt morfar eller tre.
Det har regnet, tordnet og haglet. Det er helt ok med mig.
Nu sover Spunken, så nu er der dømt kærestemiddag med tændte stearinlys på bordet.
Ahhh.
Postet i familien, kjærsten, spunken
3 kommentarer
Max Nydning
Vi ankom i går sommerhuset, og nyder det i fulde drag. Spunken sov udenfor i går eftermiddags, og han lader til at hygge sig.
Vores naboer et Kjærstens bror, og det er rigtig dejligt at se en masse til dem og deres tvillinger.
Snart vil vi gå en dejlig tur, og satse på tørvejr. Det har regnet hele morgenen, men pyt – jeg er på ferie !
Postet i familien, kjærsten
5 kommentarer











