Kategori arkiver: film

Filmaften

Kasper og jeg har lige set The Queen. Den var virkelig god. Helen Mirren spiller helt fantastisk.
Jeg kan tydeligt huske da Diana døde. Det var natten efter min 16 års fødselsdag. Om morgenen søndag cyklede jeg ned til kirken hvor jeg sang i kor, og jeg hørte det i radioen på vej derhen. Det var underligt, og jeg husker at vi var flere i kirkekoret der snakkede meget om det.

Nu vil vi se Borat. Jeg gruer, for jeg tror den er uudholdelig pinlig !!!

Postet i film | 6 kommentarer

Skøn Dag!

Startede med en kop kaffe og frokost på Kaffesalonens “flåde” ude på Sortedamssøen. Jeg sad der med Henriette, og det blev oplevelsen bestemt ikke værre af. Vi hyggede, snakkede og endte med at Henriette ville gi’ en tur i biffen i aften. Okay, top! Så gir’ jeg slikket. Vi skal ind og se tøsefilm af bedste skuffe, og jeg glæder mig. Vi skal dulles op skal vi, med flot makeup og høje sko.

Bagefter mødtes jeg med min svigermor i Magasin. Vi osede rundt, og jeg forelskede mig i en kjole. Selvfølgelig helt fantastisk, og også helt fantastisk upraktisk!!! Hun ville gerne spæde til med halvdelen, men jeg kunne mærke at jeg skulle sove på det. Den sad godt, går aldrig af mode og er helt klart god på jobs og til fest…jeg må sove på det til i morgen tænker jeg.
kjole.JPG
Tog et billede i prøverummet, og det blev ikke sååå godt. Men man kan få en idé om hvilken type kjole det er. Jeg vil så sige man skal lægge 70% mere Audrey Hepburn til, for at det er helt som den var…-hvis i forstår…høhm..

Postet i film, mig | 8 kommentarer

Klar på en torsdag aften

Så er der lejet film. Valget faldt på “Syriana”, efter at have overbevist mig selv om at jeg ikke har behov for at se flere Jim Carrey, Sarah Jessica Parker eller Johnny Depp film. Nej, må hellere være lidt seriøs. Så lejede top politisk George Clooney film.
Selvfølgelig skal den skylles ned med politisk u-korrekt Coca Cola light og politisk korrekte økologiske Max Havelaar bananer og ananas fra denne uges grønt kasse. Så er jeg vist dækket godt ind.

God aften derude.

Postet i film | 3 kommentarer

God Film??

Jeg overvejer at smutte i Blockbuster i aften og leje en film. Er der nogle der kan anbefale en rigtig god film ? IKKE en gyser, men ellers har alt interesse. Gerne med lækre skuespillere….hi hi

Postet i film | Skriv en kommentar

Den var god

Som jeg huskede, var det en god film! Jeg nød den. Jeg er vild med Nicolas Cage. De øjne han render rundt med, ja uanset om han er tyk eller trænet – så er han bare mums. Måske lige det dér hår han havde….men det passede jo til han rolle.
Gad vide om Kasper kommer til at få måne når han bliver ældre?? Hi hi….

Det er stadig lyst udenfor. Selvom klokken er over 22. Det er også sidste laaange dag, allerede i morgen går det den anden vej siger de i vejret. Hmm. Men der går heldigvis lang tid før det allerede er mørkt kl 16.

Jeg har ondt i maven. Fik onduleret 500 gram jordbær, en lille portion koldskål (uden jammerklunker, kun med nogle af jordbærene), en dobbelt espresso og en halv honningmelon under filmen….altså styr lige madindtaget moster.

Postet i film, mig | 4 kommentarer

God Film

I aften sender DR2 filmen “Orkidé Tyven” (på engelsk Adaptation) med Nicolas Cage og Meryl Streep. Vi var i biffen og se den da den kom ud. Jeg kan ikke helt huske hvad den handler om, men kan huske at jeg synes den var rigtig god. Så den vil jeg se igen i aften, kl 20.00.

Postet i film | 6 kommentarer