Kategori arkiver: haven

Pinse, havecenter og en lækker date

20130519-203938.jpg

Endnu en skøn dag er gået. Efter en formiddag med masser af regn, så det sort ud med havearbejde. Så hvorfor ikke ta i havecenteret i stedet.

Vi kørte op til Plantorama i Hillerød. Spunken og jeg, gik ind mens Kjærsten kørte et smut i den nærliggende Bauhaus. Fin fordeling ;-)

Efter en runde i deres afdeling med udendørsplanter, spurgte jeg Spunken om han ville med på café. “Jaaarj” var svaret, så sådan blev det.
Han pegede på hindbærtærten, jeg fik kaffe og vi skålede i vand. Det er sjældent jeg har hygget mig så meget på en café.

20130519-203953.jpg

Kjærsten kom og hentede, men jeg skulle lige bruge hans “manpower” tomat nappe en parasol med i min ellers ret fyldte vogn. Jeg havde nået at fylde den med figen, tagetes, pelargonier, akelejer, chokoladeblomst, stokroser, jord, potter og nogle små fine blå blomster.

Spunken fik også lige lov til at kigge lidt i afdelingen med kæledyr, og jeg var som altid lige ved at ta en kanin med hjem i lommen. Sådan et par små med lange ører. Nårhhh.

20130519-204036.jpg

Nu er Kjærsten ved at putte en lettere utilfreds Spunk.
Jeg har plantet lidt af blomsterne i krukker, og nu vil jeg holde fri resten af aftnen. I morgen lover de sol igen, så da skal de sidste indkøb i jorden.

20130519-204155.jpg

Postet i haven, spunken | 4 kommentarer

Magnolie feber

Magnolie1 Magnolie2Magnolie5Magnolie4Magnolie3

Jeg gik en tur i haven i formiddags, med det rigtige kamera. En masse blev knipset, men magnolien er nok den der blev knipset mest.

Der er også mange billeder af havens perlehyacinter, rabarber, tulipaner, spirende georginer, jordbær, udsprunget bøg og anemoner i forskellige farver.

Hold da kjæften, jeg kan lave mange blogindlæg med havebilleder… ;-)

Lyserod-magnolie

 

Postet i haven | 14 kommentarer

Et par dage i haven

20130505-203343.jpg

Det går stærkt i haven. Mine rabarber er på spring og højbedene er fyldt med spirer af forskellige afgrøder. Bøgehækken er sprunget ud og magnoliaen er også. Jeg har to slags magnolie, og jeg vidste godt at den “store” var en slags stjernemagnolie. Den lille viser sig et være endnu smukkere. Lyserøde store blomster, som dufter helt fantastisk. I morgen er den første sprunget helt ud – jeg glæder mig.

20130505-203611.jpg

Vi har haft gæster flere dage i træk, og så har Kjærsten startet grillen.
Spunken har nydt weekenden kan man se. Helt glad, med brune kinder og lysere lokker :-)

Jeg elsker at vi har en have!

I morgen formiddag, skal jeg igen ud og kigge. Måske man skulle ta det rigtige kamera med ;-)

Postet i haven, spunken | 8 kommentarer

Så tør man tro på det

20130415-211825.jpg

Når temperaturen er helt oppe på 15 grader, sådan en mandag formiddag, tør man virkelig at tro på det er blevet forår.

Vi har været i haven de fleste timer af weekenden, hvor der er blevet fyldt jord i højbede, plantet alt fra Dahlia til gulerødder og leget med en lille Spunk i sandkassen.

Jeg tror haven blir rigtig fin. I hvert tilfælde er det super spændende at se hvor meget af det jeg planter, der blir til noget. En hel række solsikker er fx. plantet langs en mur. Lykkes det, kommer det til at se så flot ud.

I dag var Spunken og jeg ude at købe nye sko og sommerjakke. Det blir der skrevet et helt eget indlæg om – for jeg må da indrømme der er langt mellem snapsene her på siden ;-)

Nu er det snart sengetid. En ny dag venter, og der er masser af arbejde at ha fat på nede i butikken, og forhåbentlig også en masse glade kunder.

Postet i haven | 8 kommentarer

En helt normal skærtorsdag

20130328-163137.jpg
Der er kommet lidt påske ind i spisestuen.

Vi er lige kommet hjem, efter dagens familieudflugt. Først tog vi i Plantorama og derefter i Bauhaus.

Plantecenteret bød på lækkerier til haven, og jeg fik købt os fattig i jordbær, himmmbær, pæoner, franske anemoner og småtterier til terassen. I det store plantecenter i Hillerød, var der indbygget en “Baresso” café. Slet ikke min favorit af den slags caféer, men den var helt fin som pitstop. Spunken fik sig en scone(s), og havde optur over både den og min store kop varm kakao. Mmm, blev der sagt flittigt.

20130328-163150.jpg

Der var også en kæledyrsafdeling, og jeg blev helt blød i hjertet da jeg så kaninerne. Jeg SAVNER at ha’ et kæledyr, efter Katten døde.
Da jeg var lille, havde jeg den sødeste kanin – Stampe. Hun blev 4-5 år gammel, og hun var så sød. Jeg sang godnatsang for hende om aftenen, og hun overlevede en flytning fra Danmar-Norge og tilbage igen. Lille Stampe-fis.

Nu vil jeg overvejer om vi skal tage os sammen, og gå ud at se på de højbede – og pensel/maling. Det blæser en halv pelikan, og jeg er ikke sikker på at Spunken synes det er en fed idé at gå mere ud i dag.

Postet i familien, haven, ønsker | 2 kommentarer

Sol på næsen

20130227-104957.jpg

Spunken er feberfri, så her til formiddag har vi hygget i haven. Eller dvs. Spunken hyggede i en halv time, og fik så en nedsmeltning. Nu sover han, inden det blir frokosttid.

20130227-105010.jpg

Mens han sover, har jeg fornøjet mig med havearbejde. Endnu tre sække bladaffald er samlet sammen, de høje grene på bambusen er skåret af og forårsblomsterne er blevet nydt. Vi må desværre ikke beskære/fælde alle de høje træer, så vi må leve med at spisestuen er mørk som en kælder, et år endnu. Pokkers.

Jeg kan se at mine krydderurter stadig ser meget skvattede ud. Plummelum sagde ellers at de var vinterhårdføre, men nu må vi se.
Rhodondendronen har masser af skud, og de tre roser begynder også så småt at få små skud. De skal alle tre klippes ned til april, har jeg læst mig frem til. Dog ikke for meget, for de er ikke så store endnu.

Nu sidder jeg med en kop kaffe og nyder fuglesangen og solen der varmer mine kinder. Det er fantastisk ! Nu tror jeg på foråret !

Senere skal vi mødes med Kjærsten på vores bænk. Det er i dag fire år siden vi mødte hinanden på Twitter, og senere samme dag mødtes på bænken.

20130227-105050.jpg

Postet i haven, spunken | 6 kommentarer

Der er krokus i min have..

20130220-100141.jpg

Nu sner det – igen! Jeg er næsten lige kommet hjem efter en tur op til dagplejen, for at aflevere Spunken. Der var så glat at jeg hele tiden var ved at falde – her i villakvarteret, er det ikke alle der husker at salte/gruse fortovet.

Jeg var ude at tømme kompostspanden, og gik lige en havevandring nu jeg var derude. Der er kommet vintergækker, erantis og antydning til perlehyacinter op. Der er også små krokus på vej op. I efteråret, plantede jeg en hel række perlehyacinter under den ene bøgehæk. Nogle blå og mange lyserøde. Under hjortetaktræet, plantede jeg krokus og under æbletræet plantede jeg anemoner. Jeg er så spændt på at se hvad der kommer op.
Der blev også sat en masse tulipanløg, i rosa farver.

I en vase, står der en magnoliagren. Jeg har to magnoliatræer. Et lillebitte og et der er lidt større. Det store brød jeg en gren af, og der er en knop der er sprunget ud. Hvid blomst og det ser ud som om det er en “stjerne-magnolia”.
N
u er jeg spændt på hvad det lille er for en slags. Jeg håber på at det er en af dem med store tulipan-lignende blomster.

Har du nogle forårsblomster i din have?

Postet i haven | 4 kommentarer

En staude for et stykke kage

Sikke et smukt vejr det er i dag.

Spunken var helt glad i låget, da han sad i klapvognen på vej til dagpleje. Han lignede en lille eskimo, i sin flyverdragt og med strikkede luffer på. Nårhhh.

Jeg er kommet  på penicillinkur. 7 dage, 3 piller dagligt – altså en “hestekur”. Grr. Diagnosen er betændelse i kæbekirtler. Der sidder åbenbart nogle spytkirtler samt lymfekirtler, og der er så gået infektion i hele baduljen. Det føles på samme måde som når man har pustet virkelig mange balloner op, men så bare hele tiden og så er det hævet. Jeg er SÅ pæn ;-)

Nå, men det er jo super smukt vejr, så når formiddagens arbejde i butikken er overstået, vil jeg ta’ gummirøjserne på og ta’ min nye greb i hånden. Der skal graves, for der skal plantes stauder!
Jeg har en plan om at Kjærsten skal lokkes til at køre mig til Helsinge i weekenden, og så har jeg fundet en annonce i den blå avis med nogle i samme postnummer der skal af med nogle af deres stauder.

Hvis du har nogle fine stauder i overskud, er du meget velkommen til at køre dem til Brønshøj. Jeg gir’ en kop kaffe og et stykke hjemmelavet æblekage ;-)

Postet i arbejde, bolig, haven | 4 kommentarer

Havebloggeren slår til igen

20121006-105140.jpg

Det er lørdag formiddag og jeg fik lov til at sove helt til kl 8.45. Kjærsten stod op med Spunken kl 6… Men skønt ! (For mig).

Nu sover Spunken, for han var helt flad, og damen her planter løg. Har bestilt hele Isabellas sortiment…arj, men næsten, samt lidt blandet fra Netto.
Nu kommer de ned under bøgehæk, udvalgte steder i plænen og rundt om træerne. Påskeliljerne kommer ud ved fortovet, på overskuds-husejer-måden.

Her er ingen larm. Man kan intet trafik høre, og kun fuglefløjt (og Spunkens snorken) overdøver stilheden. Ahhh hvor er det bare helt rigtigt !

God lørdag til dig.

Postet i haven | 5 kommentarer

Vil du med i haven?

På sådan en grå morgen, er der ikke meget ved haven. Alligevel skal I da ha’ lov til at gå med på en havevandring, i den våde efterårshave.


De tidligere ejere, har efterladt en hulens masse krukker. Det er dejligt og jeg har plantet roser og diverse efterårsplanter i nogle af dem. “Queen Elizabeth” blir’ ved med at springe ud, med fine lyserøde blomster. Så er sommeren her stadig – på en måde.


Vi har to æbletræer i haven, samt et af naboens der rager ind over vores grund. De sidstnævnte er store, røde og sprøde. Vores egne er sure og kun Spunken gider sidde og gnave i dem. En af dagene vil jeg forsøge at lave kage af nogle af dem, og også presse en håndfuld. Måske de er perfekte til det?

Fuglene blir’ lokket til med diverse mad. Mejsebolde (i rør så de større fugle holder sig væk), vildtfugleblanding på foderbrættet og peanuts i to beholdere. Forhåbentlig har vi et mylder til vinter. Indtil videre har der vist sig musvitter, blåmejser, rødkælke, skovskader, solsorte og ringduer. Desværre er der også en del almindelige skader og krager.


Vi har også vores helt egen jungle… Den skal ha’ en kærlig hånd (med en motorsav) så vi kan få noget lys ind. Lige nu er der helt mørkt i spisestuen, og man føler det er aften selv når man spiser frokost… Det går ikke. Jeg har forsøgt at finde en træfælder, men ham jeg lavede en aftale med, brændte mig af… Kender du mon en?

Der skal gives en kærlig hånd med højtryksrenser på fliserne, plantes lidt i krukker og fejes i bund. Det skal nok blive et hyggeligt sted. Når træerne er tyndet ud (af med knoppen), tænker jeg at man kan plante noget klatreagtigt på stammerne. Noget der blomstrer men som ikke spreder sig ud over det hele.

Det var dagens havevandring. CopenhaneDaily, nu i Brønshøj og nu som haveblogger… Bum bum :)

Postet i haven | 14 kommentarer