Kategori arkiver: Ikke kategoriseret

Bare vent

Jeg stod op klokken halv ti, eller det vil sige halv ni. Jeg spiste min morgenmad, og prøvede at samle energi til at gå ned i fitnesscenteret. Klokken lidt i elleve fik jeg taget mig sammen, og nu er jeg hjemme igen. Jeg havde svært ved at få kroppen kørt i gear, og det blev ikke til mere end styrketræning og et kvarter på romaskinen. Men pyt. Det vigtigste er at jeg kom derned, og jeg er sikker på at kroppen er mere villig på tirsdag.

Det går godt med mit projekt. Hele 7 centimeter er nu røget af, fra bla. lår og arme. Jeg er svært tilfreds. Vægten står inde i skabet, den skal først frem om et par uger. Jeg ved nemlig at man som oftest tager på i kg når man begynder at træne.

Bare vent Cannes, jeg kommer snart og maler byen rød i labert outfit!

Postet i Ikke kategoriseret | 4 kommentarer

En tur i solen

Jeg er så glad for Østerbro! Jeg er lige kommet hjem fra en dejlig dejlig tur ude i solen. Først hele vejen ad Østerbrogade, hvor jeg havde et ærinde på apoteket. Jeg duttede op ad gaden, og osede lidt i butikker.
tur2.jpg
Dette er ikke Østerbrogade, men en gade jeg faldt for pga. de fine huse i forskellige farver.

Fandt en genbrugsbiks der hed “2.hand”. Yes, tænkte jeg. Billige brugte klude! Men ak nej, det er jo trods alt det “fine” Østerbro, og genbrugskludene bar navne som “Chanel, Gucci, Marc Jacobs, Prada, Louis Vuitton” osv. Jeg blev lidt forelsket derinde. I et par sko. Høje høje slange stiletter, fra Prada. Der var masser af pynt og perler. Måske sku man?….Måske sku man ikke…

Jeg kom også forbi en antikvitetsbutik, hvor de havde en masse gamle lp’er. Det fristede, men ikke nok til at jeg hev den store tunge (tsk tsk) lommebog op fra tasken.

tur1.jpg

En tur i helsekosten, og dér fandt jeg røgelse, te og grødris. En lille firkant med økogær blev det også til. Nu er der rugbrød i ovnen.
tur3.jpg
tur6.jpg

Hjemad igen, gennem Fælledparken. Der er bare så skønt, og rart. Jeg fik dagens motion, og det var ikke så tosset. Nu skal der bare slappes af, og læses. “A thousand splended suns” er ikke til at slippe. ‘kæft den er god!

tur4.jpg

Suk, jeg elsker Østerbro. Hvor er jeg heldig!

tur5.jpg

Postet i Ikke kategoriseret | 7 kommentarer

Pudser lige glorien

Stod op klokken 7 i morges. Tog træningstøj på, vækkede Kasper, han tog også træningstøj på, og så cyklede vi ned til fitnesscenteret. Han har meldt sig ind i dag, og er nu frisk på at begynde at træne 2-3 gange om ugen. Godt klaret syns jeg, for hans ugeplan er ikke en af de lette.

Jeg styrketrænede hårdt i 40 minutter, cyklede og roede. I alt er 900 kalorier brændt af. Kasper gik til den med styrketræning, men nåede desværre ikke at konditionstræne. Han har jo et job hvor han har faste mødetider. Der er jeg selv lidt heldig, ved at jeg kan komme og gå når jeg vil, bare jeg når op på det timetal jeg er ansat til.

Nu må jeg hellere arbejde!

Postet i Ikke kategoriseret | 2 kommentarer

Lige om lidt !

Jeg er stadig på arbejde – lang dag! Men lige om lidt skal jeg hente Kasper i lufthavnen. Jeg glæder mig !!!

Postet i Ikke kategoriseret | 9 kommentarer

God samvittighed

700 kalorier, forbrændt udelukkende ved motion. Ikke værst. Og efter at vi også flyttede til nye lokaler på mit arbejde i dag, hvor vi selv sørgede for det fysiske arbejde, så har jeg rørt mig godt.

Nu vil jeg ta et aften bad, og så smutte ind under dynen med en god bog.

Postet i Ikke kategoriseret | 6 kommentarer

Projekt “Cannes-Frækkert”

Jeg skal jo til Cannes i januar, og jeg kan bare slet ikke overskue fester, fine restauranter og pool med kolleger pt. Min krop blævrer, og det må den godt se at holde op med. Det hjalp lidt på det da jeg begyndte at løbe, men jeg ér ikke en “dårligt vejr løber”.

Nu gjorde jeg det så. Meldte mig (igen…) ind i fintesscenteret. Jeg har styrketrænet en halv time og bagefter lavet 30 minutters kredsløbstræning. Faktisk dejligt.
Centeret ligger 5 minutters gang fra mit hjem, så jeg tar’ bare en taske med skiftesko med og så ellers afsted. Så slipper jeg for fælles badesituation (og risiko for fodsvamp).

Nu er spejlæg, bønner og grønt indtaget, og jeg er den der er hoppet i bad.

Au revoir så længe.

Postet i Ikke kategoriseret | 10 kommentarer

Dogme

dogme1.jpg
Et lille kunstværk.

Vi får jo hver uge frugt og grønt fra Årstiderne. Nu er jeg begyndt kun at modtage grøntsager, og en sjælden gang en lille frugtpose. Vi har nemlig frugtordning på arbejdet, og jeg synes at jeg får dækket mit behov dér.

dogme2.jpg

Denne uge fik jeg lyst til noget andet end vi plejer, så jeg bestilte deres “dogme kasse”. Udelukkende grønt fra danske producenter. Der var rødbeder, grønkål, kartofler, farvede gulerødder, majs, tomater, romanesco, salatløg, salat og rosenkål. Det hele ser friskt og lækkert ud. Jeg glæder mig til at sætte tænderne i det hele!

dogme3.jpg

Postet i Ikke kategoriseret | 4 kommentarer

Aftenen er min

I gryden bobler karrysuppen. Mens jeg spiser den, skal jeg se Seinfeld. Aftenen er min alene.

Jeg har en kæreste som jeg sjældent ser. Som regel er det ok. Vi har begge kreative liv, og af og til må vi leve med at vi ikke ser hinanden så tit. Faren ved at have lange perioder uden hinanden, er at vi glemmer at tale sammen når vi har tiden. Tale dybt og længe om følelser og meninger. Istedet så misforstår vi ofte hinanden, og det leder til diskussioner. I går og i dag har vi diskuteret. Det har ikke været let, og det har været over telefonen. Det har ikke gjort det meget lettere. Vi har snakket om vores forventninger til hinanden. Snakket om fremtiden og nutiden. Mange ord er sagt, som burde have været sagt for længe siden.
Nu er knuderne rettet ud, og jeg kan slappe af. Vi skal begge være bedre til at sige tingene når de kommer, og kræve hinandens tid til at snakke ud. Vi skal give hinanden mere plads, men også huske at den ekstra plads kan flytte os væk fra hinanden. Det må ikke ske. Vi vil gerne hinanden, vi vil gerne tale sammen.

Ah jeg kan slappe af. Aftenen er min – i morgen det meste af dagen og hele aftenen og natten min og Kaspers, sammen.

Postet i Ikke kategoriseret | 5 kommentarer

26 år

Jo jo, ét år yngre end mig – jeg har altid været efter kuvøseguf….hi hi.

morgenmad.jpg
Kasper blev vækket med stil, og fik morgenmad med det hele. For syns skyld lagde jeg lidt frugt frem efter jeg tog dette billede, men det blev ikke spist. Det gjorde al bacon og æg dog…..

Af min mor fik han tre flotte langærmede trøjer. De var et hit, og den ene efter den anden blev prøvet og studeret.

Jeg gav ham et romantisk slotsophold. Dragsholm slot ser fantastisk ud, og deres restaurant fik for nylig fuldt hus i Politiken. En overnatning i et slotsværelse skal nok blive dejligt – bare vi ikke får besøg af “Den hvide dame”.

Nu skal jeg på arbejde, og i eftermiddag mødes Kasper og jeg på Frederiksberg. Vi skal spise os lidt indermad (ja Liselotte, jeg har altså ikke kunnet få det ud af hovedet….), og bagefter skal vi i biffen. Vi kan lige nå at fange Batman, inden den bliver taget af plakaten.

Postet i Ikke kategoriseret | 11 kommentarer

Aftentur

faelled.jpg
I går aftes, gik Kasper og jeg en aftentur. Da vi startede, var det stadig næsten lyst. Månen viste dog sit lys mere og mere, og resterne af solen forsvandt.
faelled1.jpg
faelled2.jpg
Fælledparken var vores scenarie, og der er bare så smukt. Vi gik rundt om søen, og fandt en bænk hvor vi kunne sidde og snakke.
I aften må jeg gå alene hvis jeg skal ud at gå, men det er også ok. Jeg tror godt jeg gider.
faelled3.jpg

Postet i Ikke kategoriseret | 2 kommentarer