Kategori arkiver: kat

Hva’ siger du????

Er der ikke mere tun ???

Postet i kat | 14 kommentarer

Sol-forsigtig

20110418-010254.jpg

Man sku nødig blive forbrændt ;-)

Postet i kat | Skriv en kommentar

Kartoffelsalat til den dovne hund…kat

20110410-091022.jpg

Efter en lang dag, var hverken Kjærsten og jeg friske på langvarig kokkerering.
Derfor blev der købt nogle gode øko pølser og en bøtte med færdig kartoffelsalat.
Salaten kom jeg op i en skål, med lidt hakkede tomater, rød peber, masser af frisk dild, løg og et par tsk stærk sennep. Ikke helt så godt som hjemmelavet, men tæt på.

Katten fik også en lille bid af de ristede pølser, salaten måtte hun dog undvære. Hun så dog ikke ud til at lide nogen nød ;-)

20110410-091103.jpg

Postet i kat, mad | Skriv en kommentar

Lørdag

Morgenkaffen blir’ nydt, og om lidt er der Monopolet i radioen. Udenfor er himlen blå, og jeg kan dufte foråret igennem det åbne vindue.

Kjærsten ligger stadig under dynen, og det får han lov til så længe han har brug for det. Der blir’ arbejdet igennem på kontoret for tiden, så han har brug for en masse søvn.

Jeg kigger lidt i nogle bøger, klapper lidt på maven som “klapper” igen. Katten ligger i sofaen, og holder øje med striben af sol.

I aften skal jeg til Robyn koncert.

Kan det blive en bedre lørdag? Jeg tvivler.

Postet i kat, mig | 2 kommentarer

Makrosjov

Catarina laver en sjov leg, og jeg vil gerne være med. Jeg har ikke det store kameragear, men af og til lykkes det mig da at lege med lidt makro. Her er det Katten der har stået model.

Postet i foto, kat | 12 kommentarer

Solskinsmorgen



Katten holder øje med min morgenmad. Det ku jo være det var en dryssende danbo, så hun kunne nappe sig en lille bid.

Solen stråler ind i stuen, her på fjerde sal. Den varmer min nakke, og tydeliggør et par nullermænd som støvsugeren missede i går.

Hvad dagen skal stå på, vides endnu ikke. Først kaffe, så planlægning.

Postet i kat, mig | 2 kommentarer

Et helt år

For præcis et år siden, gik jeg rundt i den gamle lejlighed på Absalonsgade, og ventede på flyttemændene. Jeg kan huske det var en hård weekend, men det var det hele værd. Nu har jeg boet hos Kjærsten i et år, og vi har det nu meget dejligt os to.
Faktisk lå der sne i februar sidste år, på denne tid. Jeg siger det bare. Foråret skal nok komme – til marts – og ind til da, vil jeg da gerne ha’ noget mere af det hvide at kigge på.

I dag skal vi “søndagfede den”, mener Kjærsten. Det er fint med mig. Lørdag brugte vi tre timer på dyrehospitalets skadestue, da Katten endnu en gang havde kastet op i næsten to døgn… Hun fik en sprøjte med kvalmestillende, og er nu næsten sit gamle jeg igen. Hun må få skånekost i 4 dage, givet 1 tsk af gangen. Hun er ikke helt tilfreds ;-)

Postet i kat, kjærsten, mig | 10 kommentarer

Død over musen

Katten nyder, at “mor” er sløj, og der blir’ nusset og hygget. Der er hele tiden en dyne hun kan putte sig i, og lidt mundgodt at få.
Kjærsten har brugt 12 kroner på et fantastisk legetøj. Fang musen.
Katten har rent faktisk selv kunnet gå ud af spillet, for så at starte det igen. Yes, en iPad er for alle ;-)

Postet i kat | 7 kommentarer

Kattens til kat

Crazy Cat from Therese Elmkvist on Vimeo.

Til maj, fylder hun 16. Det kan man altså ikke altid se eller mærke på hende. Hun er mindst ligeså skør som da hun var killing.
Vi krydser fingre for at hun rammer de 20, i fin form :-)

Postet i kat | 8 kommentarer

Weekenden starter roligt

Efter en vel overstået første gang hos jordmor, tog jeg i Brugsen og købte ind til lidt frokost. Kjærsten var ikke kommet afsted på arbejde endnu, så jeg greb chancen til en hyggelig frokost sammen, da min frokostaftale var blevet aflyst.
Efter rugbrød med roastbeef, makrel, sild og andet godt, var vi mætte og tilfredse. Nu er kjærsten smuttet afsted til kontoret, og jeg har lavet lidt dadel-julekugler, hvis den søde tand har brug for lidt senere. Mums.

Jeg gik tidligere forbi en kiosk, for efter indlægget i går, blev jeg klar over at den bedste måde at slappe af på, måtte være med nogle dejlige blade. Jeg kunne ikke bestemme mig, så man må sige at det blev til en blandet landhandel.

Der skal læses og drikkes te i eftermiddag, for aftalen om at ta på julemarked på Christiania, er også aflyst. Sådan får man en hel dag for sig selv, forærende.

I vinduet hænger Annes fine flyvende frøkner. De flyver let og dansende, og pynter rigtig meget i vinduet, som ellers også har julekrybbe, mors fine engel, snefnug og en lyskæde at juleprale med. Man er vist ikke i tvivl om hvilken måned vi er i, hvis man besøger os her på vesterbro.

Katten lader sig ikke sådan imponere af al julestadsen. Hun fik en rest af makrellen fra frokosten, og er nu hoppet tilbage i “flødeskummet”, den store hvide dundyne, i sengen. Der blir’ hun sikkert liggende resten af dagen.

Postet i jul, kat, kjærsten, mig | 8 kommentarer