Kategori arkiver: mig

Den første blå

Duften, som jeg ikke har duftet siden det tidlige forår, er tilbage. En blå hyacint, har fundet vej ind i stuen. Om aftenen får den selskab af tændte stearinlys, og om dagen står den helt selv og bringer lys og duft.
Den første, af mange, tror jeg.

De blå, er mine favoritter, men til jul, kommer der flere hvide ind på matriklen. Ikke for mange, for duften blir’ hurtigt overdøvende.
En amaryllis, står også i stuen. Den er ikke helt sprunget ud endnu, og en ensom “trompet”, står og trutter ud i luften. En dag eller to, går der nok, før den er helt udsprungen. Underlig blomst.

Hvad er dine blomsterfavoritter, denne tid?

Postet i bolig, mig | 4 kommentarer

Mandagslækker…

Strikkede sokker, grå plettede joggingbukser, lilla top, sort striktrøje, morgenhår og sorte rander under øjnene….Nej, I får ikke et billede af resten af mig ;-)

Postet i mig | 4 kommentarer

Firhjulet frihed

Indtil vores bil, er klar, har vi en lånebil. I går kom den ud at køre, da vi besøgte Spunkens mormoooor. Spunken sov det meste af vejen, og vi hyggede os nede på landet. En lille barnevognstrilletur blev det til, og da Spunken sov, tog min mor og jeg os et slag “fiskespil” – jeg vandt. Da jeg var lille, spillede vi ofte fiskespil, og jeg græd højt og længe, da min mor napsede alle de lyserøde fisk. Hi hi. Når Spunken blir større, er det sikkert mig der fanger alle de blå fisk – med vilje ;-)

Spunken prøvede sin dåbskjole, og den passede ! Utroligt, eftersom han nu vejer det samme, som jeg gjorde da jeg var 7 måneder….

Efter en dejlig håndfuld timer, kørte vi hjem igen. Tænk at ha’ den frihed.

Nu sidder jeg og drømmer om et besøg på “Fuglebjerggaard”. Camillas julerier, gad jeg godt se med egne øjne. Måske man også måtte klappe et æsel?

Postet i familien, mig | Skriv en kommentar

Fredagsflad

I går blev der nydt andesteg, med det hele, og i dag er min krop helt flad. Den blir’ skyllet igennem af rigelige mængder vand og te, men den kræver vist mere, så jeg har også husket at spise mine vitaminpiller, og om lidt bestiller jeg en ny skudefuld af de gode kalktabletter.

Spunken, har lige været i bad, og er nu gået kold igen, i sin vugge. Inden badet, havde han sovet to timer, og nattens strabadser, har taget hårdt på ham. Han er pylret, og vil helst ikke andet end at småspise, nusses og snakkes med, og så lige småsove lidt. Senere, når Kjærsten er kommet hjem, pakker vi lånebilen, og kører en tur i Fields. Der har jeg kun været én gang, og havde egentlig håbet at det også var den sidste…dog tænker jeg at der kan være stor chance for at finde sko til mig og Spunken, og så kan Kjærsten parkeres i El Giganten… ;-)

 

Postet i barselsliv, mig | Skriv en kommentar

Søndagsfred

Ahh. At få lov til at sove et par timer, mens Kjærsten tar’ Spunken. Ikke dårligt. Derefter at lave en kande kaffe, og nyde et par kopper, mens der er “Emil” på Ramasjang. Slet slet ikke dårligt.
Om en time, skal Spunken og jeg trille os en lang tur – det er da vist heller ikke helt dårligt.

Dejlig søndag.

Postet i mig | Skriv en kommentar

Så’ det weekend

Kjærsten sover, Spunken sover, Katten sover…. Hvorfor er det så jeg er vågen? Nå jo, drak en dobbelt espresso, da Spunken hev mig ud af sengen, efter at ha’ møflet og hylet den halve nat…. Men det er ok. Så får jeg læst lidt blogs, og hygget mig, mens jeg kan se at det blir’ lysere og lysere udenfor.

I dag skal vi på udflugt, hele familien (Katten slipper). Jeg tænker at vi skal besøge Torvehallerne, for der har jeg ikke været endnu. Hvis der ikke er sort af mennesker (og det er der nok), inde i indre by, kunne jeg også godt bruge et par nye sko, til Spunkens kommende barnedåb. Det fedeste ville være sådan et par, men da jeg endnu ikke har vundet i Lotto (skandale), så må det blive nogle der koster 1/10.

Anne, skal lave juleklippeklister i dag, og det sætter ikke min indre julestemning i ro. Måske blir’ der tid til at læse lidt i årets julenummer af “Bo Bedre”, senere på dagen. Det håber jeg på. Vi er tyvstartet med julesnacks, herhjemme. Der blir’ guflet mandariner i stor stil, og jeg har altid dadler eller figner, i min havregryn/grød. Kjærsten købte to bakker med julesmåkager, men dem holder jeg nallerne fra. Forsøger nemlig at være mælkefri, for at se om det hjælper på Spunkens eksem. Det er svært, men det kan lade sig gøre. I går havde jeg dog afsindig lyst til frisk fyldt pasta, men der var skummetmælkspulver, valleprotein og alt muligt andet mælkeri, i dem alle – så istedet blev det Hanegals “chili con carne”, og dét var altså ikke et hit. Istedet for chili og varme krydderier, var der selleri og pastinakker, så meget at man ikke kunne smage hvad der ellers var i. Bvadr. (Heldigvis fik jeg Kjærsten til at ta’ en gang fritter med hjem…..).

God lørdag, til dig.

Postet i familien, mig | 3 kommentarer

Det tør jeg sgu da ikke!

Jeg skal snart ha’ taget mig sammen til at få en tid hos min ørelæge. Jeg var der da jeg var gravid, grundet tinnitus og forringet hørelse på højre øre. Han mente jeg nok led af “otosclerose”, hvor stigbøjlen ikke kan bevæge sig frit, inde i øret. Det kan fikses med en operation, hvis tilstanden forværes, eller ikke er til at leve med. Det synes jeg ikke det er længere. Det er blevet værre, og jeg har mere eller mindre konstant en hyletone i øret. Det er dog den samme tone, men jeg blir en smule træt af konstant at høre et “Eb”. Hyletonen går væk hos 50% af dem der blir’ behandlet, så jeg kan jo bare krydse fingre for at jeg er en af dem.

Nu har jeg Googlet (og det skal man ikke gøre…) hvordan operationen udføres, og det tør jeg da ikke ! Må trøste mig med at det umuligt kan gøre lisså ondt som en fødsel…

Postet i mig | 4 kommentarer

Mandagstirsdag…

Det startede så godt i går, med byt putteritual for Spunken. Skifte ble, vaske, smøre creme på krop, ind i soveværelset hvor han sad på skødet af mig og vi læste tre bøger, derefter slukke lyset, synge godnatsang mens han spiste godt.
Lægge baby – baby faldt i søvn.
Han sov fem timer, og blev så lagt ind til mig, hvor han møflede rundt. Han fik mad, og syntes derefter der skulle holdes fest. Så sov han et par timer for så igen at vågne i højt humør og med snakketøjet på ….

Natten har stået på ud og i seng, sukken, banden og svovlen.

Vi er nu oppe, og junior har sovet en halv times lur. Der skal powerleges i dag!

Mandagstirsdag. Det er den første, og jeg har oveni hatten allerede minus på kontoen.

Må jeg gå i seng nu ? – og hvem gider passe babyen? Zzzzz

Postet i barselsliv, mig | 6 kommentarer

I dag vil jeg

Bage græskartærte
Smide tøj som jeg ikke længere bruger, ud
Klippe mønster til fine Spunk-bukser
Hygge med Kjærsten
Lege med Spunken

Det er ikke sikkert jeg når det hele, men det er også ok. Det er søndag, og søndage skal nydes.

Postet i mig | 2 kommentarer

Mandagslørdag

Ja, hvad er mon det, kan den opmærksomme læser, tænke.
Mandage er som oftest tunge, energiforladte dage (hvis man er mig eller Garfield), og i dag har været en smule mandagsagtig. En trilletur i tågen, var dejligt, men energien kom aldrig rigtig op i mig. Måske fordi jeg havde en overtræt Spunk og en dundrende hovedpine.
Jeg fik en time på øjet, men hovedpinen blev værre, så jeg måtte ty til nogle kodyer. Nu sidder jeg i sofaen, med et tæppe over mig, og hygger med tv.
Aftensmaden er af den nemme slags, sådan noget har vi også i fryseren, blandt fritgående frost-ko, og økobær ;-)

Kjærsten er dejlig, og sidder og “bopper”, Spunkens vugge op og ned. Så vinder vi lige en halv times søvn ekstra. Spunken græder lidt i søvne, han må drømme noget farligt, den lille mand.

Det er mandagslørdag, og i morgen håber jeg på en lørdagssøndag, for jeg elsker normalt lørdag.

Postet i mig | Skriv en kommentar