Kategori arkiver: New York

Jeg skylder jer det sidste New York kapitel. Det kommer her:

Endnu en sommervarm dag begyndte, og vi gik ned på Café Jou Jou og skulle spise vores morgenmad. Vi sad og småsnakkede, og så hørte jeg nogle ved vores side der også talte dansk. Vi faldt hurtigt i snak. De var læger, og var på konference på hospitalet ved siden af os. De spurgte os om vi havde hørt det med terror i London? Nææ, svarede vi, for der var ikke noget tv i lejligheden. De snakkede videre om det, og det eneste de havde hørt var at der var nogle terrorister der ville sprænge 10 fly i luften over Atlanterhavet….gisp tænkte jeg, og blev straks nervøs og smådårlig.
Det lagde en ordentlig dæmper på formiddagen. Jeg fandt en mønttelefon og fik ringet til Kasper. Jeg ville bare HJEM, men kunne jo ikke. Og ville absolut ikke op i et fly. Tænkte på om man mon kunne sejle, og hvor lang tid det ville ta og alt muligt. Heldigvis fik Kasper beroliget mig, og fik også fortalt at terroristerne var anholdt, så planen var jo spoleret. I øvrigt var det jo nok også det sikreste tidspunkt at tage hjem på. Sikkerheden ville helt sikkert være i top….jeg lagde på, og prøvede at tænke på noget andet.

Jeg tog mig en alene-eftermiddag og smuttede ind på Metropolitan muséet. Wow det var stort! Startede i den egyptiske samling. Det er den største samling udenfor Cairo, og jeg må da nok sige der var nok at se på. Det der fangede mit øje allermest, var et par sandaler (hvad er det med kvinder og sko??) lavet af det pureste guld. Nøj de var flotte.

Der var mumier, skulpturer, billeder, hieroglyffer, parykker og alt muligt andet smukt.
Jeg gik videre til musik afdelingen. 4000 instrumenter, fra alle mulige lande. I en glasmontre, stod 3 Stradivarius violiner. De var smukke. Sikke en skam at de stod dér, uden at nogensinde blive spillet på igen. De bliver jo kun dårligere at at stå, efterhånden mister de klangen som Stradivarius for mange mange år siden havde givet dem. Trist.

Jeg havde ikke købt noget kort over “Met” så jeg gik bare rundt, i mange timer. Stoppede i kantinen og købte mig en sandwich til gyys 8 $. Det var altså ikke noget særligt, bare to skiver brød med noget kød og tranebær…men sulten var jeg, så der var ikke noget at rafle om. I restauranten stod den smukkeste vandfontæne i mosaik. Jeg kan selvfølgelig ikke huske hvor den var fra. Men flot var den.

Jeg fortsatte op ad trappen og ind i den Europæiske afdeling. Dér hang de, Picasso, Van Gogh, Chagall, Matisse, Munch, Dali….ja side om side….det var fantastisk bare at går rundt og opdage disse fantastiske billeder. At stå 10 cm fra Van Gogh og nærstudere hans penselstrøg. Der var selvfølgelig et glasplade på billedet, men den var så tynd at man sagtens kunne se detaljer. Min yndling var det der hedder “Cypresses” fra 1889. Meget flotte farver.

Efter en fem timers tid var mit hoved godt most, og jeg gik op mod museums-forretningen. Jeg købte mig en stor bog med alle kunstværker på museet og nogle plakater.

Dagen efter blev det til en tur i FN bygningen. Udenfor indgangen var der et kæmpe “party”-telt, hvor sikkerheden foregik. Man skulle som så mange andre steder smide jakke, taske osv og gå igennem en metaldetektor. Dér jeg skulle igennem, stod en høj sort militæragtig fyr. Korklippet og meget nydelig og ordentlig. Da jeg kom hen til ham sagde han “Please go trough here miss ! – you look good by the way..” “Hvad!!” -tænkte jeg, hi hi hi. Komplimenter fik jeg nok af derovre, og fik da også en del telefonnumre med hjem. Mænd er meget mere på derovre. Det er vel den måde singlerne får deres dates på. At bare gå hen til dem og sige “du er lækker, her er mit nummer”. De første par dage synes Nana og jeg det var noget spøjst noget, men det var da også meget sjovt og vi vænnede os ligeså stille til det.

FN bygningerne var store og flotte. Der var især en klynge skyskrabere, som var helt tætte. De var meget flotte, og anderledes.

Vi gik rundt og så på noget foto-udstilling, men bortset fra det var der ikke meget at se. Kofi Annan kunne da godt lige gi’ en kop kaffe når vi nu var kommet hele den lange vej!
Udenfor var der en skulptur af en pistol. Jeg har altid troet at den var kæmpestor….men nej, det var godtnok en bætte én. Jeg var skuff’.

Samme aften tog vi et smut til Brooklyn. Der skulle være musik derude, som vi skulle høre. Bortset fra det, så var vi jo ude alle aftener, til jams og små-koncerter.
Vi sad i subwayen til Brooklyn, og glædede os. Vi skulle gå igennem en park der hedder “Prospect Park”, og den var godtnok stor. På kortet lignede det bare en lille klat, men en lille klat i NY er altså Fælledparken gange 3.
Der var masser af mennesker, og vi følte os lidt udenfor da vi var de eneste “kedelige” hvide.
Musikken startede og det var fantastisk. Det var en trippel koncert, 3 kunstnere der hver spillede en time. Først Queen Latifah, så Jill Scott og tilsidst min favorit Erykah Badu. Wow hvor var hun dog bare fantastisk. Jeg håber en dag hun kommer til Danmark, for hun var da da fantastisk.
Da koncerten var slut var det ellers afsted igennem den mørke park. Vi fandt metroen og tog lige hjem for vores hoveder var fyldt op af de indtryk vi havde fået til koncerterne.

Dagen efter var det afsted til Brooklyn igen. Denne gang fordi Nana skulle spille på “Pete’s Candystore”. Det var open mic, så hun skulle bare spille to numre. Stedet var så fint. En togvogn var sat sammen med caféen, så scenen var i en togvogn. Den var fint dekoreret med velour og guld. Noget så nydelig en lille scene, har jeg aldrig set.
Brooklyn er ikke et så pænt sted, men der var én gade vi gik igennem som jeg synes var helt fantastisk. Jeg fik taget et billede af Nana og Rasmus, og det oser af amerikansk provins. Og det lige i New York. Sjovt.

Min rejse sluttede dagen efter. Vi fik os en brunch (som var helt utrolig, bestående af æg, pølser, french toast, kartogler, pandekager og meget mere) som vi ikke kunne spise op, men det var da sjovt at opleve en sådan brunch. Kan da godt forstå så mange af dem er tykke med det mad de spiser. Jeg fik jo forstoppelse, nok fordi jeg i 11 dage ikke fik andet end hvidt mel, hvidt brød, pasta, ris og fedt. Grønt bliver der sparet på, og det er dyrt.

Jeg skulle med lufthavnsbussen til Newark. Mens jeg stod og ventede fik jeg det sidste view af Empire State Building. Lidt trist var det.

Turen var smuk. Vi kørte til New Jersey, og kørte parallelt med Manhattan. Jeg kunne se skyskraberne i det fjerne, og det var virkelig smukt.

Sikkerheden i lufthavnen var helt i top, og jeg følte mig egentlig ikke specielt utryg. Jeg begik dog den fejl at købe en cola (og derovre er det ikke 0.5 liter, men 0.7 liter til 1.5 $) en halv time inden boarding. Pga. den øgede sikkerhed, fik man ikke proppen med, så jeg var nødt til at sidde med den i hånden og drikke på livet løs…
Flyet var en halv time forsinket næsten, jeg ved ikke hvorfor. Jeg sad ved vinduet, ved siden af stor tyk mand der senere på rejsen fik forpestet min rejse med snorken, armlæns-napning og meget andet.
Da vi endelig lettede gik der en lille times tid før sikkerheds-sele lamperne blev tændt. Turbulens…Jeg var ved at skide i bukserne. Flyet hoppede op og ned, og jeg var så træt så træt, men kunne ikke sove. Jeg sad og så dårlige serier og film alt imens jeg håbede på at vi ville lande sikkert i Paris. Kun én gang slukkede de for lamperne, og dér blev vi så bombarderet med mad og kaffe i en halv time, inden der så blev tændt igen. Ny turbulens….Efter ca 8 timer pga. meget forsinkelse, landede vi i Paris. Jeg var helt most.
Jeg havde dog heldigvis ikke så meget ventetid grundet forsinkelsen, så jeg kunne nå at købe lidt tax-free og så ellers afsted igen.
Turbulens, også til København….det var bare ikke mit døgn.

Klokken 15.30 var jeg i Kastrup. Jeg fik hurtigt min bagage, og gik ud. Regnede jo med at Kasper ville stå og vifte med et flag. Men næ nej, der var ingen Kasper. Slukøret gik jeg hen til telefonboksen og ringede til ham. Han var på vej. Han havde været i en blomsterbutik for at købe en buket til mig, men da han kom ud var hans cykel stjålet. Stakkels. Så der var selvfølgelig ingen sure miner fra mig da han endelig kom.

Hjemme stillede jeg kufferten og begyndte ellers at fortælle. Om alt det jeg her har fået skrevet og lidt til. Blomsterne stod på bordet i mange dage. Og efter 6 dage var mit jetlag stilnet af.

En fantastisk tur!! Jeg vil meget gerne derover igen – en dag.

Flere New Yorker billeder kan ses på Flickr, klik på linket til højre på siden. Nu er der også sat billeder ind på de fleste andre New York indlæg. Så bare klik på New York i “Emner” ovre til højre, og I kan se de andre indlæg.

I aften har vi set tema på DR2 om skyskrabere. Jeg har højdeskræk, og får ondt i maven bare ved at kigge ned når jeg står på rulletrappen i Illum. Alligevel var jeg oppe i Empire State Building da jeg var i New York. Det var fantastisk!!! Og jeg har minder for livet, i form af smukke billeder jeg tog deroppefra.

En formiddag gik Nana og jeg lidt rundt. Vi var rundt omkring, og lige pludselig stødte vi på ham her, en berømthed uden lige. Vi sagde begge to hej til ham, og beundrede hans meget troværdige udtryk. Ja, det var jo udenfor voksmuséet, men vi fik da narret Rasmus med billedet (og også Kasper da jeg kom hjem).

Vi stoppede ved en lille kyllinge “snask”, Nana skulle ha sig en sandwich. Jeg valgte en banansmoothie, men blev noget skuffet da det viste sig bare at være isterninger med “banan”-konsentrat…..i det hele taget var det ikke de store kulinariske oplevelser jeg blev udsat for derovre. Budgetet var da også den største årsag til dette, så den stod de fleste dage på hvidt brød, sanwich, burgere og wraps. Min mave kunne slet ikke klare det, så forstoppelsen trådte hurtigt i kraft, og maven er egentlig først kommet i orden nu!!

Vi fik lyst til at gå i biffen, og lige den dag var der verdenspremiere på “World Trade Center” af Oliver Stone. Det var jo inden vi hørte om terror i Londonog alt det dér, så vi tænkte ikke over sådan noget.Filmen var faktisk god, til tider meget amerikansk på patriotisme måden, men det var ikke hele tiden. Der blev klappet af publikum de mest vamle steder, og Nana og jeg kunne ikke andet end at grine…Det var underligt at se en masse af de locations i filmen, som jeg selv havde set med mine egne øjne.

Et smut i Chinatown blev det også til. Vi skulle egentlig ha besøgt en Budhistisk tempel, men der var desværre lukket…det kunne ellers ha været spændende at se.Chinatown var fuldt af liv, masser af mennesker, boder, restauranter, falske håndtasker (folk stod på gadehjørnerne og når man så gik forbi dem sagde de “handbag, gucci, chanel, you wanna Miss, handbag, taka-look”..)Der var fiskebutikker, fisk i alle regnbuens farver og utrolige størrelser. Der var også store spande med frøer, stablet….desværre levende. Havde lyst til at købe alle spandene og slippe dem løs i Central Park…Men sådan er det vel. De har ikke samme respekt for de små frøer, og sådan er det vel bare. Selvom det var trist at se.Mens vi sad på en lille café, gik der hul på himlen. Regnen væltede ned på en måde jeg aldrig før har set. Det var ret fantastisk!

Vores varme aftensmad blev indtaget i Little Italy. Vi fandt et hyggeligt lille sted, hvor de lokkede med gratis sangria. Det siger vi jo ikke så let nej til. Jeg bestilte mig en ordentlig pastaret med kylling og svampe. Den var dejlig. Jeg havde egentlig mest lyst til en hummer-ret, som var ret billig i forhold til danske priser, men en skaldyrsforgiftning i New York var ikke lige hvad jeg havde lyst til at risikere.Det er en skam at Little Italy ikke er meget andet end en gade med restauranter mere. Chinatown kommer tættere og tættere på, og alle de nye generationer rykker mod Bronx og Brooklyn. Jeg er glad for at jeg så det, for hvem ved hvordan der ser ud næste gang man kommer forbi.Rasmus købte os en rose hver, så Nana og jeg var solgt til stanglakrids resten af aftenen :-)

Så vil jeg spare resten af turen til i morgen, der er vist kun til ét indlæg mere om min fantastiske tur ! Er stadig lidt ærgerlig over at jeg ikke kan pryde bloggen med billeder, men jeg flytter forhåbentlig min blog på fredag, og så virker “lortet” måske..

En dag vi gik rundt downtown, gik vi forbi en skyskraber. Nå ja, det gjorde man jo tit, men denne var ganske speciel. Den var i færd med at blive bygget, og når den er færdig vil det være verdens første “økologiske” skyskraber.
Den er bygget af genbrugsmaterialer, den renser luften der kommer ind i den til at den bliver endnu renere når den kommer ud, den sørger selv for energi til drift af alt fra varme til elektricitet og meget meget mere. Er det ikke fantastisk. Den vil ikke være nogen belastning for miljøet over hovedet.
Det er Bank Of Americas hovedbygning, og den forventes færdig i 2008.

Vi gik ned mod biblioteket. Det var kæmpestort, og fuld af gamle bøger og skrifter. Udover dem var der også internet-sal, så jeg fik skrevet en hej-mail til Kasper samt tjekket kommentarer på bloggen. Desværre tillod tiden ikke at jeg skrev et indlæg, selvom jeg savnede det. Tænk man egentlig er så afhængig af at putte sine tanker og oplevelser online!

I subwayen var en masse breakdancere. Hold op hvor var de dygtige. De flikflakkede, rullede rundt og stod på hovedet. De fik en skilling af mig, og jeg ærgrede mig over at se så mange talenter (og det var ikke kun dansere, men også især musikere) gå “tabt” derovre. Der er jo slet ikke de samme muligheder som i Danmark, og det er meget få der klarer den og kan leve af det. Vi talte med en fantastisk jazzmusiker Josh en aften. Han spillede rigtig godt. Men han kunne kun leve af det i sommerhalvåret. Ellers var han sekretær til hverdag fra november til maj. Øv. Vi sagde han måtte komme til DK hvis han en dag fik mulighed for det. Han ville kunne tjene en del herovre på jobs.

En formiddag havde Rasmus og jeg sat os for at vi skulle i Empire State Building. Jeg med min højdeskræk var ikke helt frisk på det, men på den anden side ville det også være en skam ikke at opleve det.
Vi stod i kø i 2 stive timer !!! Og da vi endelig kom ind i elevatoren fra 2. sal, tog det få sekunder før vi var på 86. etage.
Wow et syn. Vi kunne se ALT. Vejret var fantastisk, så det var en oplevelse uden lige, og egentlig var det ok selvom der var lidt sommerfugle i maven.
Det gode var at jeg havde været nogle dage i byen da vi kom derop, så jeg kunne lynhurtigt spotte Central Park, Chrysler Building, Brooklyn Bridge og mange andre ting. Det var helt fantastisk.

Vejret var smukt, og vi besluttede os for at tage i Central Park. Den er kæmpestor, og ligger som et fristed midt på Manhattan. Vi startede i Strawberry Fields, en mindelund Yoko Ono har lavet for John Lennon. Der er dejligt, og fredfyldt og på jorden er en stor sten mosaik pyntet med blomster.
Yoko bor stadig i den samme lejlighed, på hjørnet ved Central Park, og går stadig tit ned til mindestenen og lægger friske blomster.

Længere inde i parken var der capoeira. Det er en brasiliansk kampsport. Nøj de var dygtige. Vi sad der i mindst en time før vi slentrede videre.

Parken er koloenorm, så vi fik ikke set meget. Ved et tilfælde kom vi forbi en scene, og der kunne vi se at en af mine brasilianske helte Lenine skulle spille samme aften. Feeeeedt!
Det så vi selvfølgelig, og jeg var ikke til at skyde igennem.

Efter koncerten smuttede vi downtown. Vi tog en subway der ville føre os lige til Times Squares lysshows, og jeg var spændt. Da vi kom op, kunne jeg ikke få et ord ud. Det var for vildt. Alle de lys, trafik, reklamer, mennesker og indtryk. Det var fantastisk. Tivolis Julemarked go home, her var lys nok til hele verden på ét sted. Wow.
Vi gik i Virgin Megastore musikbutik, og jeg købte en masse musik. Mest sangerinder jeg ikke kendte, det var fedt.
Bagefter i en skobix, hvor jeg fik købt mig et par fede Converse Sko, en model der ikke kan købes herhjemme. Til 40$. Yep.

Nå, det var alt jeg når i dag. Skal til familie tam tam i Næstved, så næste afsnit kommer på Søndag :-)
Jeg kan stadig ikke få billeder på bloggen, så tjek min Flickr ud, der ligger lidt af hvert.

Der vil blive fortalt i etapper. Jeg lider stadig under jetlag, så det er ikke meget af “onkel Mac’s” dagbog I får at høre i dag, men lidt kommer der da.

Jeg rejste mod Holland, tidligt om morgenen den 4. Jeg tjekkede ind klokken lidt i 4 om morgenen. Flyturen var ikke så slem, men da jeg lider af flyskræk var jeg noget nervøs da piloten meddelte at vi skulle lande i en storm over Amsterdam….Jeg ventede 6 timer inden jeg kunne hoppe ombord på det store fly mod Amerika. Det var ren luxus. Egen tv-skærm, 90 forskellige film (jeg så Ice Age2 og Family Stone) masser af mad og service.

Jeg ankom til JFK, og det tog omkring 2 timer at komme ind i landet. Skulle have taget fingeraftryk og foto samt hente bagage. Nana og Rasmus ventede på stationen hvor jeg kom ind med AirTrain. Vi hoppede ned i den 45 grader varme metro, og ind i det -10 grader kolde metro-tog. Usa er virkelig airconditionens land, og jeg blev ofte smådårlig af den store varmeforskel.

Oppe på land var temperaturen nær de 35 grader de første dage, og luftfugtigheden var høj. Det gjorde mig ikke noget, vi kunne købe vand til 1 $ på alle gadehjørner. Man kan ellers godt drikke vandet i NY, men det lugter og smager stærkt af klor. Min hovedbund og hud er også helt ødelagt af al den klor. Lejligheden lå på hjørnet af Broadway og 171 street. Det er et latino/sort kvarter, men det føltes slet ikke skummelt. Er nok hærdet lidt af at bo i Nordlædervest.

På 169 street lå café “Jou Jou”, hvor jeg fik indtaget mit første måltid mad og en stor café latte. Udtales “Laahtey” med tydeligt t. Lærte hurtigt at bestille en “Double shot large latte with skimmed milk”.Overfor “Jou Jou” var skadestuen, på George Clooney måden, og der kom hele tiden læger, kirurger og sygeplejersker rendende efter en kop kaffe to go. Med stetoskop, pager og skrubs (det der grønne tøj) på.
Selve lejligheden var ikke fantastisk, men havde vel sin charme. Udover Nana, Rasmus og jeg var der et stort antal kakerlakker. De var ikke kæmpestore, men pænt klamme alligevel. Heldigvis havde vi insektgift (med blomsterduft ?!??!!) som de blev gasset med hvis de kom i overtal.
I lejligheden stod et klaver og et trommesæt, så vi fik jammet og hygget os.

Den anden dag smuttede vi downtown og tog “Staten Island Ferry” en hyggelig gul færge der sejler én gratis fra Manhattan til Staten Island. Det var en smuk tur, på ca. 30 minutter. På Staten Island drak vi en cola og nød udsigten en times tid, inden vi smuttede tilbage igen.Vi sejlede også forbi Frihedsgudinden. Vi tog ikke ud til hende, for efter 9/11 er hun blevet lukket, så man kan kun komme op i soklen hvor der er patriotisk museum af en eller anden art.

Efter færgeturen gik vi op ad Wall Street, som var lukket helt af for trafik. Der var istedet gadebasket-turnering. Hold ferie hvor var de dygtige til det. Børn fra 5 år og op til helt voksne mænd spillede. Selv politiet kunne ikke finde på andet at lave, end at lade sig underholde af det glade spil. Det var første bid. Der kommer flere. Mange flere :-)

Lige nu kan jeg ikke få nogle billeder på bloggen, men prøver senere !!!

Pyha en tur. Jeg er helt høj!!!
Det har været fantastisk!!!!
Kom hjem i går kl. 15 dansk tid, efter en rejse på 22 timer UDEN søvn pga. det værste turbulens over atlanten 7 timer i træk og larm i lufthavn og så igen turbulens fra Paris….og jeg som hader at flyve. Var sikker på flyet røg ned, og kiggede meget mistænkeligt på alle der gik på wc eller som drak af flasker med flydende væsker….
Gik i seng kl 20 dansk tid efter ikke at have sovet i 30 timer og stod op kl 10 i morges. Har meget jetlag på trods 14 timers søvn, så mere om turen kommer først i morgen.
Mit hoved er ved at eksplodere, så et par kodyer skal der til og bagefter hjemmelavet mad!!! Har savnet det. Har levet af junkfood og hvidt brød i 11 dage. Har dog også taget 3 kg. på og haft forstoppelse i 10 dage……..vi snakkes liiige i morgen…

Nu er der spist lækker lasagne, drukket vin, pakket og nusset. Nu vil vi sove et par timer. Klokken 03.20 henter taxaen os, Kasper følger mig til lufthavnen.
Kan I alle ha’ det dejligt, og tak for alle de søde hilsner.

VI SES DEN 15. AUGUST :-D

Nå ja, og så læs lige det her….godt jeg har bikini med….

Jeg er ved at gå til af nerver. Jeg rejser jo liiige om lidt. Har jeg nu husket det hele? Er der plads i kufferten, eller er den for stor ??
Jeg har da vekslet penge, så det ér klaret.
Tøj er også vasket, nu skal det bare lige lyn tørre….

Skal en tur på Riget og besøge ham med de nye lunger. Han har det rigtig godt, og er kommet på ikke-intensiv. Jeg glæder mig til at se ham!

Bagefter skal jeg i Hø & Møg, skal ha’ købt en lille pung til alle mine $. Det går ikke at bruge den store én jeg har nu, den kan ikke være i pengekatten rundt om halsen og sådan noget.

Nå….jeg skal lige dulme nerver med noget kaffe.

Ps. Mon der er en coffeeshop i Amsterdam lufthavn, sådan en lille pot-pind er måske det der kan dulme nerverne….erj….pjat.