Kategori arkiver: romantik

Golden Lady

Jeg smuttede hen og hentede min veninde i går, efter arbejde. Jeg fik mødt ham den lækre, og drukket en kop kaffe med ham.

scrap3

Derefter gik veninden og jeg ned mod Kgs. Nytorv. På Bredgade, kiggede vi lidt i vinduet og pludselig udbrød hun “Nej se den dér!”. Det var Hartmanns, og hun sagde “lad os lige gå ind”. Jeg protesterede vildt og blodigt. Nok kan jeg ha prinsesse-nykker, men en butik hvor man skal sluses ind ad to døre og ses an inden man får lov til at komme ind, er ikke lige mig.

scrap1

Veninden prøvede ringen fra vinduet – til den nette sum af 200.000…….OMG!
Hun blev guidet rundt af en meget sød dame, som viste hende andre ringe. Også nogle til mere normale priser.
Jeg kiggede….og så….og faldt pladask ! En gylden rund diamant, i guldring. Stor, som i KÆMPE stor prinsessering. Jeg spurgte ind til den, og den blev låst ud af skabet. Jeg fik den på min finger, og den passede perfekt – den kostede 150.000 ….. ja ja, man har lov at drømme. Jeg drømmer!

scrap2

Så tog vi hjem til veninden, og vi klippede i blade og lavede en scrapbook hver. Hygge hygge, med rødvin og Bridget Jones på fjerneren.
Jeg fandt også min kjole – fra Vera Wang….jeg blir en dyr og high maintenance brud en dag ;-)

scrap4

Postet i romantik, venner | 10 kommentarer

Tøser og Tyl

Sidder her på arbejde, og drømmer om alt det der skal ske i eftermiddag. Der er stadig nogle timer til, men de går stærkt – medmindre jeg blir ved med at kigge ud af vinduet. Jeg mødte ind halv ti, og klokken ti var jeg færdig med en opgave som jeg har slidt med siden i onsdags. Det føles godt. Nu skal jeg tilbage til research pinden – det er rusland der står for skud, og de har underlig musik derovre !

I eftermiddag skal jeg og to tøser lave scrapbook. Ikke hvilken somhelst scrapbook – men en tøse scrapbook med hvide kjoler, tyl og andet godt. Den ene af os skal stå brud – det er ikke mig, endnu, men derfor kan man godt drømme. Det blir’ et sjovt projekt, og det skal akkompagneres af en flaske rødvin eller to.

Det bedste af det hele, inden vi tar’ hjem til hende, får jeg ham der er årsag til mine sommerfugle i maven, at se. Det blir meget kort, men et kig er også helt ok.

Og nu vi er ved de bløde følelser, så tjek denne video. Stevie Wonderful og Mr. Bennet i en duet, der går lige i hjertet!

Postet i romantik, venner | 4 kommentarer