Hvem skriver?
Jeg er så heldig at bo i Danmarks hovedstad. Jeg har boet her i 13 år nu, men der gik nogle år før jeg for alvor begyndte at sætte pris på byen. Jeg er mor til Spunken og Katten, forlovet med Kjærsten, kaffeglad, nørdet, musikelskende, fotointeresseret og det meste af tiden ret glad i låget.
CopenhagenDaily, handler om min hverdag og hvad der rører sig. For tiden er jeg på barsel, så der er masser af babydimseri, billeder fra trilleture, historier om gylp og den slags.
Velkommen til :-)Søg
Kommentarer
-
De seneste skriblerier
-
Instagram
-
Inspiration







More Pins
Kategorier
Arkiv
Jeg besøger gerne
- Andrea
- Anita
- Anne
- Annette
- Babybite
- BabyBusiness
- Camilla
- Catarina
- Claus Dalby
- Ella
- Et Cetera
- Fisker & Fernández
- Flødebollerne
- Grønlandsposten
- Hende
- It's fashion baby
- Katja
- Liselotte
- Livet Leker
- Livsnyderen
- Lotte
- Ludvig og familie
- Marianne
- Marianne-prinsesse
- Mona
- Ohhh-Happy
- Polkapigen
- Rappedikke
- Rebecca
- Rejen
- Sifka
- Trine-Louise
- Valdemarsro
- Vevika
- Vibeke
- Øglemor
Bloglovin’
Kategori arkiver: skagen
En tur i klitten…
Altså, jeg er mega teenageplat. Jeg fniser dumt hver gang jeg ser ordet Klitten…..eller Søndreklit, Traneklit eller andet med klit…nå ja, og Klitkoret……lidt lissom i “Will & Grace” hvor Jack fniser af ordet balls….. Mette syns vist jeg er ret plat ;-)
Anyway, så gik vi op til “Sømærket” i går aftes. En god gåtur, op og ned ad stejle bakker. Vi sluttede af med en is og en solnedgang. Efterhånden en dejlig tradition.
Postet i skagen
9 kommentarer
Mandagsshopping
I går tog vi cyklerne og smuttede ind til byen. Vi havde to faste erinder – slagter Munch og fisk til frokost. Cyklerne blev parkeret i starten af gågaden, og vi tuslede ned forbi alle de fine butikker. Jeg fandt en fin gave til min mor, en kjole til mig selv (som minder mig om den fra Pretty Woman) og lidt mundgodt til en ganske særlig dame som jeg skal se på lørdag. Vi fandt en butik som havde alle mulige slags chokolade, te og mad accessories. I gården havde de smukke bænke og havetilbehør. Sikke en butik.
Der kom røg op af skorstenen hos Slagter Munch. Enten blev der røget flere lækkerier, eller også skaffede han besværlige kunder af vejen ;-)
Vi fandt slagteren, og hold da op hvor var der mange lækkerier. Pølser, skinker, salater, deller og andet godt. Det var svært ikke at købe butikken, men det ville nok have givet en anden slags deller.
Derefter nød vi en kold cola og at solen skinnede så fantastisk, ved den sødeste iscafé, og så gik vi ellers ned til havnen. Der blev købt alle mulige slags røgede lækkerier, og selvfølgelig nogle rejer. Hjemad det gik.
Sikke en skøn mandagsshoppedag!
Postet i skagen
2 kommentarer
Har du penge så ka’ du få…
….men har du ingen så må du gå…..og det gjorde jeg, efter at ha’ sukket over de smukkeste lysestager jeg nogensinde har set. Jeg så dem allerede den første dag jeg var i Skagen, og i dag fandt jeg så butikken samt kunstneren der laver dem.

Men prisen…..av av av (800 for den med 5 glaskugler).
De er her nok stadig næste gang jeg kommer herop….
Postet i skagen
13 kommentarer
Ud i det (skagens)blå
Vi er lige kommet hjem, efter en tur ind til Skagen. Vi gik derind, der er 4-5 km. En rask tur, med sol lige i fjæset. Derinde fandt vi cykeludlejningen, hvor de havde et sæt smækre damecykler til os. Efter lidt justering, var vi klar til at cykle ned til havnen.
Frokosten blev indtaget hos Laksehuset, hvor vi var nogle svin og bestilte et luksus stjerneskud. Vi blev ikke skuffede.
Så gik turen hjem igen, hvor vi liiiige kom forbi en bager, og selvfølgelig også skulle forbi “vores” strand og kigge på bølgerne.
Dejlig dag!
Nu løser Mette “kryds & tværs” , mens jeg blogger. Jeg har vist en aftale med sengen bagefter.
Postet i skagen
1 kommentar
Ode til rygeosten
Da vi i går handlede, så jeg en ordentlig stor rygeost fætter. Jeg hapsede den, og glædede mig til en af de mange knækbrødskombinationer jeg ville lave mig til frokost.
- Rygeost og kylling
- Rygeost, tomat og avocado
- Rygeost og jordbær
- Rygeost og tomat
- Rygeost med lidt peber
- Rygeost og varmrøget laks eller ørred
- Rygeost og spansk skinke
Ja altså, det er jo kun til knækbrød. Man ku’ jo også lave en rygeostcreme, som for eksempel kunne bruges i en kartoffelsalat, eller noget dip til radiser og andet hapsegrønt. Der er mange muligheder.
En dag kunne man også lave sin egen rygeost. Mums.
Min mave er i hvert tilfælde glad nu, efter tre stykker knækbrød med den smækreste og blødeste rygeost ;-)
(og dem der tænker “få dig et liv, du skriver et indlæg om rygeost!!!”…..ja….I know……).
Postet i mad, skagen
2 kommentarer
En himmel af guld
Min første solnedgang i Skagen.
Så var solen nede, og vi trissede hjem i lejligheden. Nu er der te i koppen, og den nye Prins Daniel holder tale for sin kære brud. Det er hygge!
Postet i skagen
2 kommentarer
Skagensglad
Vi ankom Skagen ved tolv tiden, og med al vores bagage (og vi har meget), driblede vi i Brugsen. 4 poser proviant blev købt, og vi ringede til en taxa. Afsted det gik mod Gl. Skagen – og efter en ganske kort køretur, var vi ved Jeckels. Desværre kunne vi ikke få nøglen til lejligheden før klokken 16, så vi satte kufferten og gik en tur.


Der var helt fantastisk smukt nede ved vandet, men også en kende koldt. Derfor endte vi med at gå på et hyggeligt hotel og spise frokost. Lune rødspætter med brød og remolurlade….nams.
Havestuen vi sad i, blev hurtigt indtaget af 12 opstemte nordmænd, så vi spiste op og gik tilbage til Jeckels. Der var en opholdsstue, hvor vi kunne tænde for tv’et og se det fine bryllup. Årh altså, så sad man lige dér og kneb en tåre.
Nu er vi i vores lejlighed. Der er to altaner, havudsigt, køkken og dejlig stue. Vi skal nok få det hyggeligt.
I aften er der købt ind til bøffer og rødvin, og mon ikke vi skal gå en aftentur ned til stranden og kigge på solen gå ned?
Postet i skagen
4 kommentarer
Turen går til …
Jeg sidder i toget mod Aalborg. Vi er lige kørt fra Odense, og vi har nogle timer igen endnu. Sammen med mig er Mette, som også var med i Barcelona. Hm, det minder mig om at jeg da ikke har fået skrevet mine Barcelona indlæg færdig, det må jeg hellere få kigget på :)
Vi sover en enkelt nat hos Mettes mor i Aalborg, og derfra går turen til Skagen. Jeg har aldrig været i Skagen (ej heller Aalborg), så det hele er meget nyt og spændende.
Vi skal bo i Gl. Skagen, og har en lejlighed helt for os selv.
I morgen ved jeg at den står på kongeligt bryllup, og udover det så står programmet helt åbent.
Hurra – det er sommer!
Postet i mig, skagen
3 kommentarer
















