Kategori arkiver: sport

Café-rundtur

Bjarke og jeg startede vores café tur kl. 12. Vi cyklede rundt i 3 timer, fra café til café. De fleste var ret positive, og så var der en del caféer hvor den vi skulle tale med ikke var der, så har en bunke visitkort i tasken. Der skal ringes rundt i morgen.
Mest interesserede virkede Café Bopa, på Bopa plads på Østerbro. Der er rigtig hyggeligt, så det ville være fedt at spille dér. Ellers fik vi snakket med Park Café, Mandela, PH-Café, Den Blå Hund, Sommersko og et par andre vi lige kom forbi. Mon ikke vi får bid et sted eller to?
De fleste var ret flinke. Der var dog også et sted hvor de var meget ubehøvlede. Og det der overraskede os var at det var på Café Brasil !! “I kan da ikke bare komme i dag” “Vi har meget travlt” Vi spurgte om vi ikke kunne aflevere en demo-cd, og så ringe senere “Jamen, jeg har travlt siger jeg. Hvor skulle jeg gøre af den cd?” “I må komme tilbage en anden dag, I dag er en VIRKELIG dårlig dag. Der er fodboldkamp senere, og jeg skal sætte borde op” Og det hele blev sagt med meget sur tone. Der var altså 4 mennesker i gang med at stille borde op, så tid havde han masser af. Det var ved 14 tiden, altså 3 timer inden kampen….og hvad ville det ta’? 5 min?
Dér gider vi ikke ta hen igen, selvom det virker mest oplagt! Sure løg.

Nu vil jeg lave en bulgur salat til i aften. Der er Brasilien-Ghana kl 17, så der skal være mindst muligt der skal laves i halvlegen.
Jeg har købt nogle lækre lammebøffer og noget kalkun halløj. Skal lige ha fundet ud af hvad vi skal ha’ i aften. Siden jeg har cyklet rundt i så mange timer, omkring 25 km. synes jeg godt jeg kan tillade mig lidt ekstra godter. Derfor har jeg købt pistacienødder og den dér lækre mørke chokolade med orangeknas i.

Hav en skøn aften!

Ps. Hvor mange af jer cykler med cykelhjelm??

Postet i musik, sport | 4 kommentarer

Tillykke til klassens tykke dreng

4-1 til Brasilien, og de er videre i 8. dels finalerne. De skal møde Ghana, og dét bliver spændende.
Hvad skete der egentlig med mig, som slet ikke interesserede mig for fodbold?!

Postet i sport | 3 kommentarer

Atter en solskinsdag

Startede dagen med en gang hjemme træning. Kunne ikke nå at smutte i “fitteren”.
Da manden var kommet op, vi begge havde været i bad osv, kørte vil til fødselsdagsbrunch hos svigermekanikken. Lillesøster Katja fyldte 15.
Der var ALT til den brunch. Pandekager, frugt, brød, bacon, hjemmelavet leverpostej, croissants, juice, ost….åh hvor har vi dog ædt. Hun blev meget glad for gaven. Vi havde lavet en scrapbog med 100 billeder fra hendes konfirmation. Jeg havde på selve dagen gemt hendes tale, Kaspers tale, alle sangene og nogle blomster fra bordene som jeg havde presset og sat i bogen. Det var et hit. Dejligt at give hende et minde hun kan ta frem de næste mange mange år.
Vi sluttede dagen af i Fælledparken og kørte hjem kl 17.

Kl 18 var der fodbold. Brasilien spillede mod Australien. Første halvej (staves det sådan?) var lidt kedelig. Ronaldo tøffede rundt med en lille øldunk og lidt for mange hager, og kunne ikke rigtig leve op til hans rolle ved sidste vm…Ronaldinho derimod var som altid dejlig at se på, med de store tænder og det glade smil. Ronaldo røg også ud, og ind kom Fred (ikke så brasiliansk et navn syns jeg) og han scorede kampens 2. mål, og de vandt 2-0. Det ku jeg li. Vi skulle ha været på Halmtorvet og set kampen. Det er der alle herboende fodboldinteresserede brasilianere og fans mødes. Det må blive næste gang de spiller.
Nu sidder Kasper og ser Frankrig spille mod nogen som jeg ikke kan huske hvem er. Korea, Kina eller Japan eller sådan noget…..
Jeg skal til at forberede til et par elever i morgen.

Ha det dejligt!

Postet i familien, mad, sport | 4 kommentarer

Næsten tropenat

Med omkring 18 grader udenfor, er det næsten tropenat. Jeg skal sove med et lagen i nat, og selv med det vil jeg komme til at svede. Vi kan ikke have vinduet åbent, for det er lige ud til Frederikssundsvejen, og det laaaarmer..

Vi har set fodbold i aften. En af de spændende kampe, USA og Italien. Spændende fordi en masse blev udvist så usa spillede med kun 9 mand på banen. Alle gav hinanden albuer i hovedet og andre uretfærdige ting. Men det var sjovt at se på….og den eneste grund til jeg fik set hele kampen. I morgen spiller Brasilien, det vil jeg se. Nyder at se deres legende tilgang til spillet, og Ronaldinhos store smil.

Nu er Katjas gave færdig. Kasper og jeg har arbejdet på den hele aftenen. Jeg kan endnu ikke helt afsløre hvad det er.

Godnat alle sammen.

Postet i mig, mirakler, sport | 4 kommentarer