Kategori arkiver: tanker

Hvad ville du pakke, hvis du skulle evakueres fra din lejlighed, grundet brand? Den udfordring, stod jeg overfor i dag, da jeg opdagede en masse brandbiler, nede i vores gård. Da jeg kiggede over på nummer fem, stod der røg ud af vinduerne. 
Kjærsten gik ud, og imens gav jeg Spunken tøj på, hentede kattetransportkassen, og tog min forlovelsesring på…. Det var lissom det jeg i øjeblikket, fandt vigtigst.
Heldigvis skulle vi ikke evakueres, men der kom flere og flere brandbiler, ambulancer og politi dernede. Det hele blev afspærret.

Nu viser det sig, at en person er omkommet, og jeg kan heldigvis ikke sætte ansigt på personen…. Det er frygteligt når det kommer så tæt på, og jeg tænker på de pårørende, som går en forfærdelig jul i møde.

Mens tankerne om branden, lettelsen over at være sluppet og kærligheden til familien, bobler i hovedet, bager jeg æbleskiver og laver mad.

Livet går videre.

Jeg sidder i mørket, det eneste lys er fra en adventsstage. Udenfor hyler vinden, og jeg er spændt på om juletræet der står nede i gården, mon stadig er der i morgen.

Spunken har endelig overgivet sig, og ligger i vuggen og “bopper” op og ned, mens han småsnorker og smatter med tungen.

En uge er gået, en ny uge starter i morgen. Et år er snart gået, inden længe skriver vi 2012. Et år, hvor jeg skal finde mig et job, når min barsel er slut – ja, helst inden da. Jeg har et kort på hånden, men i mit hovede kører en masse tanker rundt. Er der andre ting jeg kunne tænke mig, og hvis der er, hvordan kommer jeg så derhen. Når vi når sommeren, har jeg ikke været på arbejdsmarkedet i to år…bum bum, kammerat, så er der vist lige én her der skal lære at cykle igen.

Hvis jeg turde, ville jeg kæmpe for et projekt, jeg i mine tanker nåede at ha’ kært, inden det blev realiseret. Om det overhovedet kan lade sig gøre, aner jeg ikke. Men jeg finder jo ikke ud af det, før jeg har prøvet. Det kræver dog en del arbejde, at nå så langt, som at gi’ det en chance. En del arbejdstimer, som jeg ikke selv kan udføre.

Hvis, og hvis…

Og sådan, kører der så mange tanker rundt, når man sidder med sin popo plantet, i en “svane”.

Jesper Klein, havde tilbage i de glade 80′ere, et børneprogram der hed “Den blå æske”. Jeg husker det ikke så godt, andet end at jeg var bange for manden. Jeg syntes han så uhyggelig ud.
Det ændrede sig dog, i takt med at jeg blev ældre. Han endte med at være en af mine favoritter, med sit glimt i øjet og fremragende humor. I går døde han, i en alder af kun 66. Han var vist aldrig kommet sig over tabet af sin elskede kone, og et eller andet sted, tror jeg på at mennesker, hvis de er meget ulykkelige, kan fremskynde sygdom og selv hurtigere forlade denne verden.
Jeg håber han igen er sammen med sin elskede, og at han må hvile i fred.

Jeg har lige set en fantastisk udsendelse, om skuespillerinden Joanna Lumley’s rejse til nordlyset.

Mormors baghave

Der sad jeg så, fuld af hormoner, og så det ene smukke scenarie fra mit hjemland, efter det andet. Jeg så rensdyr, sne, fjelde, stativer med tørrede torsk, samer i farverigt tøj og snescootere. Ikke alt af det, hører hjemme der hvor jeg kommer fra, men min mormor har da en rensdyr hjord græssende i baghaven, så samerne holder ikke kun til i den aller nordligste del af landet.

Jeg drømmer om morgenkaffe og “voffelkak” med mormor men vi kigger ned mod fjorden fra stuevinduet, en tur på elg-safari med min far, karbonader til frokost hos farmor og ellers elgkød, fisk og “sjokolade” fra Nidar, hver dag.
Jeg ville ta’ farmors “spark” op til butikken, og bane mig vej på de glatte stier. Tempoet ville muligvis være langsomt, med den voksende spunk-mave, men ned af bakken, ville tyngdekraften få overtaget. Wuuuuush.

Jo, drømme er der nok af. Efter en hurtig billetsøgning, og et kig på priserne for fly fra Kbh-Trondheim, og derefter ekspressbussen til Namsos, så blir’ det ved drømmen. Det er alt alt for dyrt, lige nu, men måske man kunne ta’ en tur derop til næste vinter, med en lille spunk i flyverdragt.

I går, stillede jeg stearinlys i vindueskarmen. Da jeg kiggede ud ad vinduet, kunne jeg se mindst 19 der havde gjort det. Det er en smuk tradition.