Hvem skriver?
Jeg er så heldig at bo i Danmarks hovedstad. Jeg har boet her i 13 år nu, men der gik nogle år før jeg for alvor begyndte at sætte pris på byen. Jeg er mor til Spunken og Katten, forlovet med Kjærsten, kaffeglad, nørdet, musikelskende, fotointeresseret og det meste af tiden ret glad i låget.
CopenhagenDaily, handler om min hverdag og hvad der rører sig. For tiden er jeg på barsel, så der er masser af babydimseri, billeder fra trilleture, historier om gylp og den slags.
Velkommen til :-)Søg
Kommentarer
-
De seneste skriblerier
-
-
Inspiration





More Pins
-
Kategorier
Arkiv
Jeg besøger gerne
- Andrea
- Anita
- Anne
- Annette
- BabyBusiness
- Bitterfissen Bethany
- Camilla
- Catarina
- Claus Dalby
- Ella
- Et Cetera
- Fisker & Fernández
- Flødebollerne
- Grønlandsposten
- Hende
- It's fashion baby
- Katja
- Liselotte
- Livet Leker
- Livsnyderen
- Lotte
- Malene
- Marianne
- Marianne-prinsesse
- Mette
- Mona
- Natmaleren
- Ohhh-Happy
- Rebecca
- Rejen
- Sifka
- Trine-Louise
- Ursula
- Valdemarsro
- Vevika
- Vibeke
- Øglemor
Bloglovin’
Kategori arkiver: tanker
I højeste beredskab
Hvad ville du pakke, hvis du skulle evakueres fra din lejlighed, grundet brand? Den udfordring, stod jeg overfor i dag, da jeg opdagede en masse brandbiler, nede i vores gård. Da jeg kiggede over på nummer fem, stod der røg ud af vinduerne.
Kjærsten gik ud, og imens gav jeg Spunken tøj på, hentede kattetransportkassen, og tog min forlovelsesring på…. Det var lissom det jeg i øjeblikket, fandt vigtigst.
Heldigvis skulle vi ikke evakueres, men der kom flere og flere brandbiler, ambulancer og politi dernede. Det hele blev afspærret.
Nu viser det sig, at en person er omkommet, og jeg kan heldigvis ikke sætte ansigt på personen…. Det er frygteligt når det kommer så tæt på, og jeg tænker på de pårørende, som går en forfærdelig jul i møde.
Mens tankerne om branden, lettelsen over at være sluppet og kærligheden til familien, bobler i hovedet, bager jeg æbleskiver og laver mad.
Livet går videre.
Postet i tanker
9 kommentarer
Tanker fra en svane
Jeg sidder i mørket, det eneste lys er fra en adventsstage. Udenfor hyler vinden, og jeg er spændt på om juletræet der står nede i gården, mon stadig er der i morgen.
Spunken har endelig overgivet sig, og ligger i vuggen og “bopper” op og ned, mens han småsnorker og smatter med tungen.
En uge er gået, en ny uge starter i morgen. Et år er snart gået, inden længe skriver vi 2012. Et år, hvor jeg skal finde mig et job, når min barsel er slut – ja, helst inden da. Jeg har et kort på hånden, men i mit hovede kører en masse tanker rundt. Er der andre ting jeg kunne tænke mig, og hvis der er, hvordan kommer jeg så derhen. Når vi når sommeren, har jeg ikke været på arbejdsmarkedet i to år…bum bum, kammerat, så er der vist lige én her der skal lære at cykle igen.
Hvis jeg turde, ville jeg kæmpe for et projekt, jeg i mine tanker nåede at ha’ kært, inden det blev realiseret. Om det overhovedet kan lade sig gøre, aner jeg ikke. Men jeg finder jo ikke ud af det, før jeg har prøvet. Det kræver dog en del arbejde, at nå så langt, som at gi’ det en chance. En del arbejdstimer, som jeg ikke selv kan udføre.
Hvis, og hvis…
Og sådan, kører der så mange tanker rundt, når man sidder med sin popo plantet, i en “svane”.
Postet i tanker
Skriv en kommentar
Den blå æske
Jesper Klein, havde tilbage i de glade 80′ere, et børneprogram der hed “Den blå æske”. Jeg husker det ikke så godt, andet end at jeg var bange for manden. Jeg syntes han så uhyggelig ud.
Det ændrede sig dog, i takt med at jeg blev ældre. Han endte med at være en af mine favoritter, med sit glimt i øjet og fremragende humor. I går døde han, i en alder af kun 66. Han var vist aldrig kommet sig over tabet af sin elskede kone, og et eller andet sted, tror jeg på at mennesker, hvis de er meget ulykkelige, kan fremskynde sygdom og selv hurtigere forlade denne verden.
Jeg håber han igen er sammen med sin elskede, og at han må hvile i fred.
Postet i tanker
3 kommentarer
Blomsterhav og bryllupsdrømme
Det skortede ikke på blomster i Zoo, og i Frederiksberg have. Krokuserne var næsten afblomstret, men andre løgblomster samt magnoliaen, stod på spring.
Hvor er forår bare smukt!
Mine vinduer står helt åbne, og udenfor kan jeg høre fuglene synge. Jeg kommer til at sidde og drømme. Drømme om et forårsbryllup, med magnoliagrene på bordene, lyse og sarte farver. Friske grønne asparges til forret, og bobler i glassene.
Min kjole skal være let, luftig og skåret på den helt rigtige måde, så taljen ligner en hveps’ (ha ha, svært at forestille sig at ha’ en talje, lige nu). Gæsterne skal slappe af, nyde livet og ikke mindst nyde musikken, som skal spille hele natten.
Jeg drømmer :-)
Postet i bryllup, mig, pænt, tanker
6 kommentarer
Mission Im….talien
På flimmeren vises der “Mission Impossible 3″. Gang i den, med action og brag.
Med smukke billeder fra Italien, og temperamentsfyldte gloser på klingende italiensk, fik mine tanker frit løb…ned til sol og varme. Ned til det smukke Toscana, hvor vinen flyder, honningen er sød, æslerne græsser og nætterne er lune.
Det blir’ af gode grunde ikke denne sommer, vi smutter ned til mit favoritland, men måske næste år. Så er mit ønske at vores lille familie, smutter på bondegårdsferie, sammen med min søster og hendes lille familie.
Postet i mig, tanker
Skriv en kommentar
Klippe, klistre, k*sser…
Jeg har lige set et program, om “fødende k*sser”. Nu er K-ordet, ikke min favorit betegnelse af kvindens kønsdele, men jeg gav alligevel programmet en chance. Det var ganske interessant, med tre jordmødre der mens de talte om deres oplevelser, klippede og klistrede kønsdele i karton, i fine farver. Hi hi.
De talte om moden indefor behåring, hvordan de oplever mændenes interesse under fødslen (jeg har for eksempel en aftale med Kjærsten, der hedder fra navlen og op, han behøver ikke se hvad der sker dernede….), forskellige typer bristninger og ikke mindst den trend der er ved at komme, hvor unge kvinder får plastisk operation, forneden. Det kan skabe komplicerede bristninger, som kan være svære at få styr på.
Så var der et par mænd, der også fortalte lidt.
Ganske hyggeligt, interessant og underholdende. Du kan selv se det her, hvis du har lyst.
Postet i spunken, tanker
4 kommentarer
En smule hjemve
Jeg har lige set en fantastisk udsendelse, om skuespillerinden Joanna Lumley’s rejse til nordlyset.
Der sad jeg så, fuld af hormoner, og så det ene smukke scenarie fra mit hjemland, efter det andet. Jeg så rensdyr, sne, fjelde, stativer med tørrede torsk, samer i farverigt tøj og snescootere. Ikke alt af det, hører hjemme der hvor jeg kommer fra, men min mormor har da en rensdyr hjord græssende i baghaven, så samerne holder ikke kun til i den aller nordligste del af landet.
Jeg drømmer om morgenkaffe og “voffelkak” med mormor men vi kigger ned mod fjorden fra stuevinduet, en tur på elg-safari med min far, karbonader til frokost hos farmor og ellers elgkød, fisk og “sjokolade” fra Nidar, hver dag.
Jeg ville ta’ farmors “spark” op til butikken, og bane mig vej på de glatte stier. Tempoet ville muligvis være langsomt, med den voksende spunk-mave, men ned af bakken, ville tyngdekraften få overtaget. Wuuuuush.
Jo, drømme er der nok af. Efter en hurtig billetsøgning, og et kig på priserne for fly fra Kbh-Trondheim, og derefter ekspressbussen til Namsos, så blir’ det ved drømmen. Det er alt alt for dyrt, lige nu, men måske man kunne ta’ en tur derop til næste vinter, med en lille spunk i flyverdragt.
Postet i tanker
16 kommentarer
Lys i vinduet
I går, stillede jeg stearinlys i vindueskarmen. Da jeg kiggede ud ad vinduet, kunne jeg se mindst 19 der havde gjort det. Det er en smuk tradition.
Postet i tanker
4 kommentarer
Hvor er det vildt
I morgen, skal jeg over til en af mine dejligste veninder, klokken 13. Hun skal ha’ hjælp med at komme i tøjet, få den rigtige læbestift på og ha’ støttende og beroligende ord. Hun skal nemlig giftes.
Vi gik i folkeskole sammen, og lige nu, er det lidt skørt at tænke på alt det vi har oplevet, for så mange år siden og frem til nu. Nu er vi voksne. Hun har en lille pige i maven, bogstavelig talt, så inden længe skal hun også være mor. Det er stort!
Vi er trådt ind i den næste fase af vores liv. Manden i vores liv, har vi fundet – nu kommer børn, bryllup og christiania cykel. Det føles som i går, at vi sad som singlepiger og fnisede, inden vi skulle til klubfest (og havde gemt en pose øl i hækken).
Ja, vi er vist blevet voksne. Det er på mange måder helt fantastisk – men af og til, gad jeg godt være den lille skolepige, der mødtes med Rikke på “det grønne område” og fulgtes i skole….
Postet i tanker, venner
3 kommentarer
Gør det selv – men hvordan?
Ihh, gad altså godt at kunne strikke. Tænk selv at kunne strikke dejlige tørklæder, huer, trøjer og sokker. Mit problem er bare at jeg virkelig ingen tåmodighed har.
Alle jer strikkebloggerinder derude;
Hvordan kommer man i gang?
Hvilke pinde skal man købe?
Hvilket garn? – alpaca, mohair, uld, cashmere, strømpegarn, merino….
Hvor køber man det henne – uden at gi’ en mindre formue.
Er der gode netbutikker?
Postet i tanker, ønsker
4 kommentarer






