Kategori arkiver: toscana

Kapitel 4

Omme på den ene side af vores gård – Bramasole, lå der en kæmpestor dal. Dernede havde ejerne af gården, lavet en naturrute, som man kunne gå. Det ville ta ca en lille time at gå den (medmindre man for vild, så tog den over 2 timer….nævner ingen navne….).

På vores vej, mødte vi kæmpetræer, etruskergrave og en masse firben. Vi havde fået at vide at der var vildsvin i dalen, så det spjættede hver gang vi hørte raslen i bladene….og det var altså tit! Det var dog hver gang de små firben – heldigvis, for jeg ville tisse i bukserne hvis der stod et vildsvin foran mig, vi var jo ikke just Aterix og Obelix.

Find firbenet.

Endnu en lille fyr.

Etruskerne var et folk der levede i et område “Etrurien” i de norditalienske provinser Toscana og Umbria. De levede før 800 f.kr. Hvor de kom fra, er der to teorier om. Den ene teori hævder at de i altid har boet i Italien, hvor den anden hævder at etruskerne indvandrede til Italien, fra et område ved det nordlige Ægæerhav.
Etruskernes teknologi, var meget mere avanceret end deres naboers. Meget af det man anser for at være romersk, så som veje, sanitet, akvadukter, vejbelægning, stenbuer og kloakering, var inspireret af etruskerne.
Ret vildt at gå at tænke på, når man så pludselig møder en etruskergrav :-)

Efter noget tid…var vi igen hjemme. Temperaturen havde på vores vandretur, kravlet sig op på de 40 grader. Vi havde kun haft en flaske vand med, og det var slet ikke nok, så vi drak begge en halv liter vand i næsten en mundfuld. Et dyp i poolen blev det til, og senere et overdådigt aftenbord med alt hjertet kunne begære af pasta, tomater, salat, melon, skinke, vin, ost og kyllingeleverpaté. Uhm.

Kasper med det kække udtryk – vi ville ha e-mailet billedet til hans kolleger.

Næste kapitel kommer til at handle om vores nærliggende by, Montopolli.

Kapitel 3

Når vejret udenfor, er så efterårsagtigt, drømmer jeg mig tilbage til Toscana. Mine morgensvømmeture tidligt om morgenen. Jeg savner dem. Heldigvis er der nu kun 9 måneder til jeg er der igen.

En smule morgengrim, men meget meget lykkelig.

Æslerne holdt øje med mig, og talte baner for mig….;-)

Morgenlyset var helt fantastisk!

I morgen kommer kapitel 4. Det handler om vores vandretur i dalen, med firben og etruskergrave.

Kapitel 2
Efter den nervepirrende rejse fra Dk til Italien, var det skønt at sætte sig ind i bilen. Vi havde lejet et stort lokum af en minibus, men hvis vi alle skulle et sted hen sammen, ville vi være fem voksne og to børn.
Vi kørte fra Firenze mod Montopolli in Val d’arno, som er en lille landsby nære San Miniato.
Køreturen tog halvanden time, og på vores vej fik vi en forsmag på den skønne natur. Cypresser, figentræer, oliventræer og høj himmel. Jeg var solgt!

Vi ankom til Bramasole, som er navnet på gården vi skulle bo på. Der var et stort hovedhus, med tre lejligheder samt familiens egen afdeling. Så var der en stor lade samt borde rundt omkring. Familiens sønner Damiano og Ricardo, hilste os velkommen. Deres forældre var ikke hjemme, så det var dem og deres kærester, der passede biksen.
Vi blev vist til lejligheden (Stine, Toke og Rose har boet i samme lejlighed sidste og forrige sommer), og smed vores kufferter ned.

Damiano stillede vin og vand frem til os, ved det hyggeligste bord. Ahh, så ku ferien begynde!
Temperaturen var omkring de 35 grader, og vi klædte alle om til det letteste tøj i kufferten.
Vinen var lokal, og den kunne man ta’ inde i gårdbutikken (vi lavede en liste, og afregnede da vi rejste). Den billige kostede €5 og den dyre chianti, kostede €7. Lige til at klare, og smagte absolut himmelsk. På Bramasole laver de desuden selv honning, safran og olivenolie. Dette kunne også købes i gårdbutikken.

Jeg var superspændt på at hilse på æslerne, så efter et par glas vin, gik Kasper og jeg op til dem. De havde to æsler, to geder og to får i samme indhegning. Dyrene havde et stort skur at være i, samt en stor fold. Omkring folden var olivenlunden, der fortsatte ned i dalen.

Græs var en stor succes, og var geden ikke så tyk om livet, ville den gerne hoppe ud i Kaspers arme!

Ved døren indtil gårdbutikken, lå en kat. Jeg talte fire katte, alle smukke, søde og helt deres egne. Ud over var der Suziiii (en hund), høns, parakitter og duer. En rigtig bondegård!

Rose gik rundt på gården og fik sagt hej til de fleste dyr. Efter at ha været der to gange før, var der jo mange man skulle hilse på og catche op med.

Dagen gik med pool plask (mere om det i næste kapitel), mad indkøb og blev afsluttet ved “vores” bord med mere vin og god mad. I supermarkedet, havde vi købt muslinger, parmesan, pesto, tomater, skinke, melon og hundredevis af andre lækre ting.
Solen gik ned bag rosmarinbusken (som var 1.5 m høj og 3 meter bred) og vi kunne næsten ikke vente til næste dag!

Kapitel 1

Efter min optræden på Rust, kom Kasper og jeg hjem. Vi skulle pakke de sidste ting, og samtidig knappede vi en øl op og skålede for den kommende ferie.
Vi kom i seng ved halv to tiden.
Jeg satte vækkeuret til klokken kvart i fem, for vores fly havde afgang 06.50.

Jeg vågnede, kiggede på klokken og sagde “PIS PIS PIS PIS PIS PIS PIS PIS PIS KLOKKEN ER 6 !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! PIS PIS PIS”. Op med os, i tøjet, tag kufferter, løbe ned på gaden, ringe til taxa, vente på taxa i laaang tid, ind i taxa, alt imens Kasper ringede til lufthavn, Lufthansa og hvad han ellers ku finde numre til. Taxachauffør kørte efter fartgrænserne (selvom vi havde sagt vi ville betale ekstra hvis han kørte 300 km/t).

Vi kom ud til lufthavnen, da var klokken 06.40….altså ti min inden afgang. Vi fik at vide at der ikke var andet at gøre end at få nye billetter, så vi gik hen i billetkontoret. Her stod vi så, jeg nærmest i panik med tårer ned af kinderne.
Det blev vores tur, og damen var meget sød og ret morsom.
“Nu ser vi hvad jeg kan gøre…..Lufthansa siger I ? Det er jeg ikke så glad for…..hmm….vi ser på det…..I skulle jo ha’ været her tre kvarter før hvis I skulle ha lavet billetterne om, ellers skal man jo købe nye…..Nå, lad os nu se. Hvad siger I til et fly klokken 8.30, så kan I være i Firenze 12.30 ??”
“JA JA JA TAK!”
“Så blir det 350 kroner pr. billet, men havde I kommet meget senere ville I være nødt til at købe helt nye billetter”
“Tak Rita !” (vi sender dig et julekort!).

Op i lufthavn, købe morgenmad og så ellers vente på at komme afsted. Nu var vi nervøse for om Stine, Toke og Rose ville være der. De skulle hente os i Firenze 10.30, og havde ikke telefoner med…

Vi ankom München, og vidste at vi kun havde 30 minutter til det næste fly….vi stod ud af flyet, og dér holdt en hvid minibus og en mand med et skilt der sagde “Firenze”. Egen chauffør til næste fly, helt ok.

Der var meget turbulens ved landing i Firenze, og jeg HADER at flyve, og var sikker på at jeg skulle dø, det var også et lille pisfly med propeller….men vi landede dog.
Bagagen blev modtaget, og nu var vi spændte…..

Vi kom ud af ankomst døren, og dér stod Stine og de andre og smilede fra øre til øre. De havde talt med lufthavn, og var sikker på at vi havde misset flyet fra München, pga. den korte mellemtid.
NU kunne ferien begynde, og vi satte os ind i vores lejede blå minibus mod “Montopoli Val D’arno”.

Fortsættelse følger! Men nok først når jeg har fået billeder fra turen….efter at ha taget de første 300 billeder, lavede jeg backup på Stines mac. Havde nemlig kun lille memory card med……så billederne ligger på hendes mac….og hun er ikke kommet hjem endnu. Tis. Men om en dag eller to tror jeg. :-)

Så er vi tilbage.

Fantastisk tur, I hører nærmere. Mon ikke der kommer mange kapitler de næste dage?

Nu skal jeg lige vaske tøj, pakke ud, handle, nusse med Katten, tabe 5 kg italiener-fedt og finde striktrøjen frem.

Vi ses senere i dag!