Banankage – med masser af bananer

Vi får kasser fra Aarstiderne, og sidst på ugen er der ofte en del meget modne bananer tilbage. Af og til får Kjærsten overtalt mig til at bage en banankage. Den er forholdsvis fedtfattig, og der er ikke meget sukker i - udover alt sukkeret i bananerne. Hvis man har lyst, kan kagen glaseres med smeltet chokolade. Den kan også sagtens spises uden glasur. Hvis man er en chokolade elsker, kan man smække en masse hakket chokolade i, eller måske nogle nødder. Mmm. Den er nem og lækker - og holder saftigheden i lang tid. Banankage
  • 225 g mel
  • 1 tsk salt
  • 1-2 tsk bagepulver
  • 1-2 tsk kanel
  • 100 g sukker
  • 1/2 dl fedtstof, enten smeltet smør eller olie
  • 1 stang vanille eller vanillekorn efter smag
  • 1 æg
  • 4 mosede bananer
  • Chokoladestykker og evt. smeltet chokolade til overtræk.
Bland mel, bagepulver, kanel, salt, sukker og vanille i en skål. Pisk æg og fedstof sammen. Vend det i melblandingen. Mos bananerne, og tilsæt dem, sammen med hakket chokolade. De skal være helt mosede, så de er flydende. Dejen hældes i en form – jeg bruger en brødform – og bages ved 180 grader, i 50-60 minutter. Lad kagen køle af, og glasér den med chokolade. Velbekomme

Dette indlæg var postet i Ikke kategoriseret. Bookmark permalink.

4 Responses to Banankage – med masser af bananer

  1. Naomi og Elias' mor siger:

    I sidste uge fik jeg købt alt for mange bananer ind og i dag googler jeg så ‘banankage med masser af bananer’ og det første der popper op er din opskrift – og hvor er det bare fedt at der ikke er mere sukker i! Den vil jeg fluks kaste mig over – skal nok vende tilbage og skrive hvad jeg synes! Tak for inspirationen :-)

    Miriam

  2. Naomi og Elias' mor siger:

    Den kage er bare SÅ lækker – smed lidt chokoladeknapper i (overtræks-dimser) og den er bare lækker. Det er blevet mit favorit-banan-brød :-)
    TAK!!!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>