
Det er ikke kun Lady og Vagabonden, der er suckers for spaghetti med kødboller. Det er super nemt at lave, og hvis man bruger grov spaghetti og undlader fløden, er det en ganske sund opskrift også. Jeg er dog ofte et svin og hælder fløde i. Samtidig, elsker jeg
denne gode spaghettini, så det er ofte den der bliver brugt.
Ingredienser:
Kødboller:
- 400 gram hakket øko oksekød
- 1 presset hvidløg
- 1 lille finthakket løg
- 1 usprøjtet citron, revet skal og saft
- 1 æg
- Lidt vand
- 1-2 tsk salt
- 1 tsk paprika
- Lidt hakket chili eller stødt cayennepeber
Tomatsovs:
- 2 dåser hakkede tomater
- 1 hakket løg
- 1-2 fed hvidløg, hakket eller presset, alt efter smag
- Basilikum, gerne frisk
- Lidt chili eller cayennepeber, til man synes den har kick nok
- 1 dl (ca) Piskefløde
- 1 tsk sukker
- Salt
- Peber
Farsen, laves ved at ælte alle ingredienser sammen. Jeg plejer at køre den på køkkenmaskinen, til den er sej og lækker. Dette kan også gøres med begge hænder.
Farsen stilles på køl i en halv times tid.
I en gryde, svitses løg og hvidløg i noget olivenolie. Når løgene er klare, hældes der tomater ved, og chili/cayenne. Lad sovsen koge i en halv times tid.
Form farsen med en teske, til små boller. Plop dem i sovsen, og lad dem boble med sovsen i 10-15 minutter.
Smag sovsen til med fløde, salt, peber og frisk basilikum.
Spaghettien koges efter anvisning på pakken. Jeg koger ofte min pasta, i en lille klat øko-urteboullion.
Server i en dyb tallerken, og gør klar til at slubre spaghettien i dig.
Velbekomme!
Dette indlæg var postet i Ikke kategoriseret. Bookmark
permalink.
This is boyfriend approved!
Ha ha ha :o)
Disney kunne ikke have tegnet den portion smukkere :)
He he, nej vel ?! :-)