…når man kommer til at vaske Spunkens fine “pippi-trøje”, med et mørkeblåt håndklæde :-/
Snøft og øv.
…når man kommer til at vaske Spunkens fine “pippi-trøje”, med et mørkeblåt håndklæde :-/
Snøft og øv.
..skulle der gå, før jeg kom ud i byen, uden baby. Shit mand, det er lang tid. For ikke at tale om de uger inden Spunken blev født, hvor jeg var sur og træt, og ikke kom andre steder end ned i gården og ned til bageren.
I går, var dejlige Mette, og jeg, til koncert, med selveste James Taylor. For noget tid siden, brugte jeg alt for mange penge på billetten, og har siden da glædet mig som et lille barn.
Vi startede med en lille fadøl, som så blev serveret i Rasmus Klump bæger. Hmm. Men ok, den smagte godt, så skidt med det. Derefter gik vi ind i koncertsalen, og nød lidt over to timers musik, med James og et fantastisk band. Det var Steve Gadd, på trommer, og kender man noget til rytmisk musik, ved man godt at han er fantastisk.
Jeg cyklede hjem fra Tivoli, helt glad i låget.
Spunken? Jo, han og hans far, hyggede max igennem. Jeg fik tilsendt mange fine billeder, af deres skarnsstrejer, og han sov fra ca. kl 22, helt til klokken 02.30. Det er 4,5 time, og er nok aldrig sket før.
Konklusion: Jeg må ud i byen noget mere!
I dag har jeg lagt nogle superlækre varer, fra danske “Liebe” ind, i dag, og jeg kan næsten ikke vente på at “dørene” åbnes. Hvornår det blir’, er ikke planlagt, men forhåbentlig om ikke alt for lang tid :-)
Jeg har lavet mig et hjørne, med god plads til at arbejde. Altså så god plads man lige kan ha’, når der skal improviseres et kontor. Dog er jeg godt tilfreds, for jeg ved at vi en dag får større rammer, så mon ikke jeg kan klare mig indtil da. Der er blevet hyggeligt, med pynt i loftet, og billeder på væggen. Jeg skal en tur i Ikea snart, for at finde nogle billedrammer. Jeg har nemlig en masse fine tryk, fra Boligmagasinet, som jeg gerne vil ha’ i ramme. De vil pynte på min væg “i butikken” ;-)
Billedet er taget med min Instagram-app. Skulle du ha’ lyst til at følge mig, fra din smartphone, hedder jeg “theresee”.
Spunken, ELSKEDE, at være på bondegårdsferie. Han grinede til hundene, og de stillede velvilligt op til en gang babyklap. Det hjalp måske også lidt at jeg havde bestukket dem med hvert deres kæmpestore kødben.
Svigermors heste, blev der også kigget på. Han fik strøget et par stykker, på mulen, bla. den smukke Rosenwelt Eg.
Ih, hvor er det dejligt at ha’ en baby, der elsker dyr.
Når Spunken blir’ større, er jeg sikker på at han skal ha’ sig en ridetur. Svigermor har en 3-års hest, der skal være “børnebørns-hest”. Batman, hedder han. Han ligner næsten Pippi Langstrømpes hest.
Måske han en dag skal ha’ en hund, ham Spunken. Altså, den dag Katten ikke længere er her, for hun ville på ingen måde sætte pris på en hund i familien. Da jeg var lille, ønskede jeg mig brændende en “lassie-hund”. Det har siden vist sig, at også Kjærsten ønskede sig en langhåret collie. Måske vi en dag, får sådan en. Jeg må nemlig indrømme, at jeg stadig gerne vil ha’ sådan en “Lassie” en dag.
Havde du nogle kæledyrsminder, fra da du var barn?
Vi bruger alt for mange penge, på mad, herhjemme. Nu har jeg taget tyren ved hornene, og lagt en plan. I hvert tilfælde for resten af måneden.
Der er hævet kontanter, og de SKAL række.
I går trillede jeg en tur til Rema 1000, som faktisk har ok meget økologi, og til billigere penge end mange andre steder. Der blev handlet for 400 kroner, og jeg slæbte poser og Fjällräv med hjem. Nu behøver jeg ikke handle foreløbigt.
Der er skrevet ugemenu, og lagt en strategi. Nu skal fryseren tømmes, og vi har jo faktisk ret så meget mad i den.
Den opmærksomme læser, kan se at gårsdagens menu, stod på Ossobuco. Jeg fik to store poser kød med hjem, fra Svigermor. “Hjemmegroede” Dexter-køer. Mums, hvor det smagte. Der er masser af rester, til i dag, så vi får et herremåltid, igen i dag.
Jeg må indrømme, at min samvittighed nager mig. Der er langt mellem snapsene, her på bloggen, og jeg har ellers en masse at skrive om. Jeg har bare ikke tiden til det.
Bloggen har eksisteret, i rigtig mange år, så jeg kan ikke få mig selv til at sige farvel til den. Jeg har stadig et behov for at blogge, og nyder når der er tid til at gøre sig umage med at sætte ord på tankerne.
Efter at Spunken kom til verden, er det blevet en “mor-blog”. Inden da, var det en “gravid-blog”. Det har også været en “singel-blog” og delvis en “mad-blog”. Så er der af og til en snert af “bolig-blog”, men lige nu føler jeg lidt at det er en “kedelig-blog”….
Jeg elsker jeres kommentarer, og jeg elsker at læse jeres ord. Min reader, siger her til morgen, 234 ulæste blogposts, og jeg tvivler på at jeg får gumlet mig igennem, men jeg prøver!
Men det jeg vil sige, er nok bare, at jeg gerne vil være blogger…men må nok indse at det er en for stor opgave for tiden, at blogge så ofte som jeg gerne ville.
Hep!
Jeg har kørt mange timer, sejlet med færge, spist franske hotdogs, drukket cola eller dvs kigget langt efter fars hotdog og cola , sovet lidt i bilen, efter at ha været meget hysterisk og nu er jeg ankommet min landlige residens.
Alt er godt. Send mere slik!
Kærlig hilsen Spunken.
…har jeg planer om at få svaret tilbage på alle jeres dejlige kommentarer. Jeg sætter virkelig pris på jeres søde ord, og det er ikke med min gode vilje, jeg ikke har svaret tilbage endnu.
Kommer tid, kommer….ja, tid, til at svare ;-)