Og så slapper vi liiige af

Så er de ALLER sidste gaver i hus. Var lige på strøget, for sidste gang. Der var alt for mange mennesker. Gik i panik i en butik og brugte alt for mange penge på Kaspers sidste gave…..pis….men nu kan der ikke gøres noget ved det.

Har bagt Liselottes honningkager. De kan kun anbefales. De er lækre, dufter fantastisk og er super nemme at bage. Lavede dejen i går og bagte halvdelen, og fik så lige lavet resten her til aften.

I morgen tidlig skal jeg ha portugisisk. Siden jeg synger så meget brasiliansk musik, er det en idé at lære sproget. Jeg har en dejlig lærer, og hun er rigtig god til at lære fra sig – på den sjove og ikke tysklærer agtige måde.

Senere tager jeg ned til mor. Skal lige et smut forbi en veninde fra højskolen som jeg ikke har set i 3 år eller deromkring. Hun er lige blevet mor, så jeg glæder mig til at dikkedikke!

Skriver vel også lidt når jeg er kommet på landet.

GLÆDELIG JUL TIL ALLE !!

Ps. SÅ er det sket drenge og piger – Elton John er nu gift! Så nu kan vi igen lade håret gro … eller….hmm…

4 comments
  1. jeg håber du vil hygge dig på landet,og så sammen med din kære mor!
    Håber du får nogle dejlige julegaver……..
    knus tina

  2. Og hvis du vil spare penge (i Næstved) så kom i stedet til Drømmehuset og pynt juletræet – ellers er det Helle der skal – og så kan du jo nok tænke dig hvordan det blir.
    Jule-møs Bente

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om