Og det var så dén jul

Og julen, den har skam været dejlig!
Jeg tog ned til min mor den 21, og kom hjem igen i går.

Jeg fik pølset mig ned i mine strømpebukser, og afsted med os til juleaften gik det. Maden var god, og jeg havde lovet mig selv at spise en MASSE kød og knap så meget af det andet. Det gjorde jeg så. To store portioner af juleanden blev det til, og en smule tilbehør. For første gang i mange år var jeg ikke helt oppustet efter middagen.
Der blev spist ris-a-la-“mam” og jeg fik ikke mandelen i år. Det gjorde ikke noget, for mandelgaven var en æske meget mørk Feodora chokolade, som ikke er mit store nummer.
Efter en gang juletræ med fødselsdagssang for Jesus, var det gavetid.
dansomtrae.JPG
Vi har en tradition for at det er de to yngste der skal dele gaverne ud og det har i rigtigt mange år været mig og min 28 årige fætter. Men i år var der andre boller på suppen, så Tobias og jeg kunne sidde og sumpe i en sofa og vente på at de små “tøsepiger” kom med vores pakker. Vi var 12 der fejrede juleaften sammen, så der var mange pakker under træet.
Gaverne blev pakket ud. Jeg blev godt begavet må jeg nok sige!
En marguerit ring fra Georg Jensen af min mor
En flybillet til London fra Kasper
Snowjoggers fra svigermor
Lækker clarins hudpleje fra Katja
og ellers lidt penge, bøger (Carsten Jensen, Dan Brown og Hanne Vibeke Holst), smykker og musik
Det var godtnok en overvældende høst.

Der må også lige være et lille billede af mors juletræ. Kasper fældede det helt selv! Der var også norske flag på det.

Mor og jeg var hjemme ved halv firetiden, og hele den 25. blev sumpet væk. Med film, chokolade, julebag, og god mad. En lille gåtur blev det også til.
frokostbord.JPG
I går skulle Kasper og jeg holde julefrokost for svigerfamilien. Jeg havde fået en masse nyrøget ål og laks med fra min mor, samt rådyrs medalioner. Dem havde jeg stegt med æblestykker, rødløg, svampe, enebær og fløde. Uhm.
medaloner.JPG
Jeg havde også lavet en kæmpe æggestand til ålene. Den lignede en stor gul ost.
aeggestand.JPG
Der var sild, leverpostej, æbleflæsk og en masse andet godt og der blev smovset godt igennem. Kasper og jeg har heller ikke været til andre julefrokoster, så vi var ikke trætte af menuen på samme måde som mange andre er ved denne tid. Maden var en succes, og vi har da også en masse tilbage.

Det har været en dejlig jul, og nu skal Kasper og jeg købe min billet til London!!

8 comments
  1. Det ser da ud til, at du har haft en dejlig jul!
    Hvad fik du af musik?

    Det er først nu, at jeg holder rigtig juleferie. Jeg har haft kirkesang og koncerter lige indtil igår – men nu skal der slappes af (lidt)

  2. Frederik, jeg fik Beth Hart og John Mayer. Beth bytter jeg, er ikke så vild med hende 🙂 God afslapning, jeg er sikker på du trænger!!!

    Ja, Liselotte og Mor, maden var dejlig var den! Og jeg klager skam ikke over mine gaver Liselotte 😉

  3. Ja, enten er man hel vild med Beth Hart eller også synes man, at det er for meget. Førstnævnte er åbenbart gældende hos en masse lesbiske kvinder 🙂

  4. Ha ha ha ha Frederik 😀 Jeg er bare ikke meget vild med hendes vibrato eller …. ja egentlig ikke vild med noget af hende. Men det er måske lige netop vibrationerne der tænder en masse kvinder. Fnis

  5. Der var de efterlyste billeder 🙂 Tillykke med gavehøsten! – Sig mig er du lidt af et madøre??
    Jeg stemmer helt klart for at aloveaens pynt er ny tradition – nøj hvor er den festlig.. (hm – du har nok ikke en stemme lille Signe….)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om
default_featured_image.jpg

Dagen før …

Så er træet pyntet, grøden står og simrer, ænderne i gadekæret er blevet fodret, julesangene er blevet skrålet,…
Læs mere

Før-juleri

Kransen hænger på døren, kalenderlys og adventskrans er klar. Nu må julen godt komme an. Man må sige…
Læs mere
default_featured_image.jpg

Mandag

Det har været en travl weekend. Fredag smuttede jeg ned til mor. Vi skulle gøre klar til julemarkedet.…
Læs mere