Morgenen startede med denne udsigt.
Katten havde luret at noget var i gærde.
Flyttemændene kom klokken 10, og det tog dem præcis to timer at rykke fra Frederiksberg til Vesterbro. De var godt ømme i fodtøjet efter en flytning fra 2. til 3. sal… Og trapperne her på Vesterbro er stejle og høje – jo det var ikke uden grund at jeg havde hyret flyttemænd! Men de var meget søde og rare – den ene har da allerede skrevet mig en sms, yes sir !
Kat lidt mere rolig.
Så nu er tre flyttekasser pakket ud med køkkenting, og jeg har fået hygget stuen lidt til med sofa, instrumenter, puder og planter. Den vil også være mit soveværelse, indtil jeg får taget stilling til om det ekstra værelse (som er ca 20 kvm) skal bruges af mig eller lejes ud.
Og jeg ELSKER mit køkken – og ser frem til at lave en masse god mad i det.
Om lidt kommer min søster. Vi skal drikke en flaske vin og sladre om mænd. Det bliver jo bare super hyggeligt. Den første aften i den nye lejlighed, kan ikke bruges bedre tror jeg.
Katten er glad – for dens mad er også flyttet med.
Der skal købet noget gardin eller klister til ruderne. For når man går på wc kan ALLE følge med…. ikk lige så godt tænkt vel !?
Og så er den lige der i midten, søjlen. Gud ved hvor mange gange jeg kommer til at gå ind i den i en brandert? Bag ved, er døren indtil det ekstra værelse.
Så har I fået et lille kig. I morgen er jeg nødt til at ta et billede ud af stuevinduet. Jeg har den hyggeligste udsigt til brosten, bymuseum og gammeldags reklamesøjle.
29 comments
Det ser rigtig lækkert og hyggeligt ud … fedt køkken!!
Nemlig Lizelotte. Og super super fedt køkken 🙂
Det ser rigtigt lovende ud, Therese! Det bliver rart at få pakket ud, hængt op, stillet an og alt det der. Jeg tror du bliver så forvent med den lejlighed, at du slet ikke vil tænke på at leje det værelse ud 😉
F&F – Uh, jeg tror du har luret mig. Jeg vil SÅ gerne bo her alene, men det er bare alt alt for dyrt.
Jeg glæder mig til at alt er faldet på plads, men nu er køkkenet pakket ud, og man kan slappe af i stuen. Så går det nok 🙂
Ej hvor ser det lækkert ud! Jeg er vild med dit store åbne køkken!
Det ser skidehyggeligt ud! Jeg glæder mig virkelig meget til at se din udsigt. ELSKER gode udsigter ;-D
Cirkuspr – det er nemlig bare så fedt det køkken ! Tænk på alle de timer der kan hygges dér 🙂
Det er da en skøn lejlighed, Therese. Tillykke med den! Og indflytningsklar. Det ser ikke ud til, at du behøver svinge malepenselen overhovedet? kh Ditte
Anita – samme her. Gode udsigter er guld værd. Og jeg kan sidde i vindueskarmen med en kop kaffe, og nyde det!
Ditte – nej, den er helt nyrenoveret, så jeg skulle ikke løfte en finger!
glæder mig meget til at se den dér stirpperpole in actiooon!!
;09
Ha ha ha haaaa – det er da dét den skal bruges til !!! 😀
stirpperpole! ahaha
Tillykke med den nye bolig, håber den vil give dig en tryg og rar ramme og et godt udgangspunkt for fremtidige eventyr!
Tillykke med dit nye hjem.. Det ser dejligt ud, specielt det lækre køkken.
Det er såguda lækkert! Fedt nok med det køkken, gaskomfur og alting.
Tillykke med det. 😀
Tillykke med dit nye hjem. Det ser rigtigt hyggeligt ud ;o) Håber ikke stripperstangen kommer til at være alt for meget i vejen – sjovt med den slags ting midt i lejligheden.
årh det ser rigtig lækkert ud. tillykke med lejligheden (og den nye start) !!!
Den der søjle laver vi da bare en mini-reklamesøjle ud af, med posters i ministørrelse og det hele!
Uh det bliver fedt!
Tak allesammen, den er nemlig bare så dejlig den lejlighed. Og man sover godt i den!
Henriette – uh, dét ku være ret sejt !
Wauw, hvor er der bare lækkert og lyst og fint, Therese! Tillykke :o)
Bymuseum – er det der? Gratulerer med ny leilighet. Det ser så pent og hyggelig ut.
Tak Madame !!!
Hege – Tak, ja det er bak bymuseet 🙂 Veldig hyggeligt sted !
SKOENT! tillykke med dit nye hjem. Det ser dejligt ud. 🙂
Hvor ser der bare hyggeligt ud i dit nye hjem. Er sikker på at du nok skal blive glad for at bo der. Om det så bliver alene eller sammen med en lejer?!? Tillykke med lejligheden i hvert fald 🙂
altså. nu tænkte jeg ikke stirpperpole!
næh, du. ned og lån en splattermaskine i den lokale farvehandel, så du kan få dig en spansk bodegagrottesøjle. hvis du splatter længe nok, kan du bruge den til at hænge ting på.
tillykke, Therese. det ligner et dejligt sted at bo!
Tina – tak tak! Her er nemlig dejligt!
Solsikke – Blir nok alene 😉 Tak !
regitze – dejlige du, en splattermaskine er måske vejen frem! Pedrsn har ellers lige danset lidt rundt om den, syns godt den kan være stripperpole 🙂
Det ér et dejligt sted at bo, for nu, og måske for længe !
Hvor ser den lækker ud, den stang… eller jeg mener lejlighed :0)
Der kan da vist godt drikkes noget med bobler og noget med en sort kjole og tennissokker… ;0)