Det dér liv!? - CopenhagenDaily
6 In mig

Det dér liv!?

Katten ligger på sofaneseren. Hun sover sødt, og har glemt alt om at der i morgen kommer en ny dag hvor hun inden morgenmaden skal holdes fast mellem undertegnedes knæ, og tvangsfodres med en pille. Hun HADER det, og i dag sad hun der i 8 minutter, før det passede damen at synke.
Ellers har hun det godt. Det er dejligt.

Mig derimod. Jeg har stadig ondt i halsen, og har i dag på arbejde skiftet mellem Aspirin/Pinex cocktail og Hexocainer.
På vej hjem gik jeg ad Værnedamsvej – fantastisk gade. Der ligger en grønthandler, hvor jeg købte 20 citroner (ja 20), diverse bønner/linser, krydderier, mel, gær, oliven, ingefær og andet godt. 176 kroner. Oh I love it. Lige noget for min pengepung (som stadig klynker efter dyrlægeregningerne).

Fredag drak jeg champagne på arbejde. Vi har lige underskrevet STOR kontrakt, og det skulle fejres. Jeg fortsatte den gode stil, og drak champagne på en bænk på Vesterbro Torv, med en fremmed mand. Til jer der har været med til blogtræf, så er det egentlig ikke så farligt det dér med at møde folk man ellers kun kender fra cyberspace. Ham hér har jeg mødt på Twitter. Underholdende starut – selvom fra Herning…

Nu er der boller i ovnen – ja altså bogstavelig talt, og skal ikke sættes i forbindelse med fredagens champagne!
Jeg er i gang med at bage grovboller, og ville toppe op med en gang dhal til den såre hals. Men det blir ved bollerne. Energien rækker ikke til at vaske linser, rive, støde og morte. En anden dag.

I morgen har jeg en date. Eller det vil sige, jeg ANER ikke om jeg har en date. Jeg har ikke hørt fra ham siden onsdag, hvor jeg fik at vide han sad i et fly i Amsterdam. Jeg ved han er kommet hjem, jeg ved han opdaterer både blog og Twitter – desværre ved jeg så også at han ikke svarer mig på mine beskeder…. Jeg er nok nået der til hvor jeg tar’ en anden med, og undrer mig over at mænd kan være så !¤%”&¤%!”!”&#/”#!
– heldigvis er det mig der har billetterne…

Nu er der boller.

UPDATE – har ikke en date i morgen. For fanden da!

You Might Also Like

6 Comments

  • Reply
    pedrsn
    mandag 2. marts 2009 at 19:48

    jep – hvad er der med de der mænd, der både er mærkelige og lettere fesne!

    skal jeg komme forbi med soldaten? han har vaskebræt og lårmuskler der er helt forrykte!

    . . . thøhøhø

  • Reply
    Therese
    mandag 2. marts 2009 at 19:53

    Ha ha ha – kan vi få ham til at smide tøjet og stå i hjørnet og dreje rundt langsomt???

  • Reply
    Bente
    mandag 2. marts 2009 at 21:05

    Ved ikke om din kat bare er for snu, men har du prøvet den fineste tatar og så pakke pillen ind i det? Først giver du hende en bid tatar uden pille, dernæste en med pille…tænkte bare det måske var hurtigere, nemmere og behageligere end tvangspilning 😉

  • Reply
    Therese
    mandag 2. marts 2009 at 21:07

    Bente – ville ønske jeg havde råd til at købe tatar resten af hendes liv 😉
    Men jeg vil prøve at gøre det samme i morgen med lidt af den lækre kattemad i sovs 🙂

  • Reply
    Deborah
    tirsdag 3. marts 2009 at 07:20

    Mænd altså!!! Jeg var også i kommunikation med en her nu, og han er også gået tavs. Men så kan han da ha’ det.

  • Reply
    Therese
    tirsdag 3. marts 2009 at 10:08

    Deborah – ja, de er ikke altid til at blive kloge på ….

  • Leave a Reply