En staude for et stykke kage

Sikke et smukt vejr det er i dag.

Spunken var helt glad i låget, da han sad i klapvognen på vej til dagpleje. Han lignede en lille eskimo, i sin flyverdragt og med strikkede luffer på. Nårhhh.

Jeg er kommet  på penicillinkur. 7 dage, 3 piller dagligt – altså en “hestekur”. Grr. Diagnosen er betændelse i kæbekirtler. Der sidder åbenbart nogle spytkirtler samt lymfekirtler, og der er så gået infektion i hele baduljen. Det føles på samme måde som når man har pustet virkelig mange balloner op, men så bare hele tiden og så er det hævet. Jeg er SÅ pæn 😉

Nå, men det er jo super smukt vejr, så når formiddagens arbejde i butikken er overstået, vil jeg ta’ gummirøjserne på og ta’ min nye greb i hånden. Der skal graves, for der skal plantes stauder!
Jeg har en plan om at Kjærsten skal lokkes til at køre mig til Helsinge i weekenden, og så har jeg fundet en annonce i den blå avis med nogle i samme postnummer der skal af med nogle af deres stauder.

Hvis du har nogle fine stauder i overskud, er du meget velkommen til at køre dem til Brønshøj. Jeg gir’ en kop kaffe og et stykke hjemmelavet æblekage 😉

4 comments
  1. Vi skal grave et helt staude bed op her i løbet af efteråret, og de skal egentlig bare smides ud. Hvis jeg kan få dem gravet ordentligt op, er du så interesseret. Måske I skal ned til din mor i løbet af efteråret….

  2. Jeg håber den hårde kur hjælper på betændelsen! Det lyder som en hård omgang – men dejligt med alt det mod på og lyst til havearbejde!:) Jeg er helt imponeret over, hvor meget du har gang i haven allerede – måske fordi vi har boet i vores hus et halvt år uden at have gjort særlig meget mere end at få bygget en sandkasse (min mand), klippe hæk (min mand) og slå græsset 😉
    Jeg håber nogen bider på din fristende æblekage-staude byttehandel. Rigtig skøn weekend!:)

    1. Jeg synes stadig ikke penicillinen har hjulpet, og nu er jeg næsten færdig… Må vist ringe til lægen i morgen 🙁

      Jeg elsker havearbejde, så det har været et let valg istedet for at pakke ud… Vi mangler stadig en del 😉

      Hav en rigtig dejlig aften !

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om
default_featured_image.jpg

Næsten klar

I morgen kl 10, kommer flyttefolkene. Skal lige pakke nogle småting, fragte Katten til den nye adresse og…
Læs mere

Muuuh ?

Hvis nu der var nogen der undrede sig over hvad/hvem Koen var, som beskrevet i dagens tidligere indlæg,…
Læs mere