Efter en god nats søvn og en masse dejlig morgenmad, kom Spunken i flyverdragt og ned i klapvognen.
Lidt luft skulle der til, og selv om der ikke er hverken sne eller minusgrader, havde vi godt med tøj på.
Vi gik fra morfars hus og ned mod kirken, hvor jeg blev døbt for 30 år siden.
En rask lille tur, med fin udsigt. Den lokale butik havde åben, så vi gik ind og købte lidt juice. Spunken har fået en kedelig hoste, og sammen med alle de nye indtryk så er det lige lidt for hårdt at være en lille Spunk i dag.
Nu sover han lidt, og senere i dag skal vi ind til byen og se juletræet blive tændt. Butikkerne har åbent helt til kl 22, så mon ikke vi lige skal kigge lidt 😉
Den stakkels Kjærste er nedlagt med noget der kunne minde om det vi havde i går, så han er blevet nødt til at tá hjem fra kontoret. Stakkel.
2 comments
Undskyld kære Spunk, men jeg kender ingen som dig, som virkelig kan sætte et surt ansigt op 😉 Jeg er vildt forelsket i dig.
Hvor er det sejt af dig, Therese, jeg tror ikke jeg havde kunnet tage flyveren halvsløj og med et halvsløjt barn tillige. Dejligt at I nu har det godt og ferien ligger foran jer. Ren nydelse 🙂
Hi hi, Lene. Han kan bare se så eddikesur ud 😉
Det var så fedt at turde springe ud i at ta’ den rejse. Jeg er glad for at ha’ gjort det, og ret stolt.