Inspirationsaften med Urtekram - CopenhagenDaily
0 In mad

Inspirationsaften med Urtekram

For et par uger siden, var jeg inviteret til inspirationsaften med Urtekram og Umahro Cadogan. Vi var en masse bloggere, de søde piger fra Lahme Kommunikation og Umahro.

Vi fik en introduktion af den nye kampagne “Livet er meget mere”, og så fortalte Umahro lidt om mad, umami og hvad vi skulle kaste os ud i. raavarer
muffinsDer var fire opskrifter der skulle laves, og derfor blev vi delt op i fire hold. Mit hold skulle lave madmuffins med boghvede og laks. Det var let at gå til, så vi hyggede os ved den store buffet af snacks, som de havde stillet op. Et lille glas vin, var der også plads til – samt en masse “wellness juice”. Hvor sund den juice var, efter at vi havde drukket knap en liter hver, ved jeg så ikke lige 😉

Muffins’ne vi lavede, var med squash, hvidløg, løg, gulerødder og laks. Jeg har så siden lavet dem herhjemme, med lidt andre grøntsager og med bacon. Det var en tung, men meget mættende muffin. Sådan en i madpakken, og en pose gnavegrønt – så har man masser af energi til resten af dagen.

kakaomousse_avocado

De andre opskrifter var blåbærpandekager, lavet på boghvede og rismel, chokolademousse lavet på avocado samt laks med tomat Den udgave af laksen vi spiste, var med karry samt tomat. Jeg ville nok smide lidt mere krydderurter sammen med, men humlen af det hele, er at det er enormt nemt at lave en sund og meget velsmagende ret med laks.

Efter arrangementet, har jeg testet muffins samt pandekagerne herhjemme. Jeg forestiller mig at vi skal ha’ laksen den kommende uge. Avocadomoussen var rigtig god, dog en smule sur. Jeg tror jeg vil putte appelsinsaft i, i stedet for citronen. Det vil nok gi’ syre, men lidt mere rund smag.

pandekager

Pandekagerne lavede jeg i morges. Jeg havde dog ingen blåbær, så de blev med hindbær. Slet ikke noget dårligt bytte, og Kjærsten havde optur over at putte peanutbutter på dem.

Det var et skønt arrangement, og virkelig hyggeligt at møde andre bloggere som jeg ikke før havde mødt. Jeg gik derfra mæt, og med en pose fuld af øko-lækkerier.

Skulle du ha’ lyst til at prøve de lækre opskrifter, kan du følge mine links eller investere i en af Umahros mange gode kogebøger. Jeg har selv et par stykker, og jeg tror jeg vil støve dem af og starte fra en ende af 😉

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply