Lidt om dit og lidt om dat

Vi (mest Kjærsten) er færdige med at male stuen, og jeg har nu fået rykket rundt derinde. Der er så lyst, at vi indtager morgenmaden i sofaen. For søren hvor gør det bare en forskel!
Bøgerne i reolen, er sorteret i farver. Det ser ret fint ud, men det er nok ikke helt så praktisk.

farveboeger nyt-legehjorne

Spunken har fået sit legehjørne i stuen, så han stadig er med hvor vi er, men uden at det står lige midt i sofaområdet, som det gjorde før. Det fungerer rigtig fint.
Jeg er begyndt at øve lidt klaver igen. Det er skønt, men hold da fast hvor er jeg rusten i min nodelæsning. Det er vist på høje tid at få støvet det lidt af igen 😉

chopin

Det næste der skal ske på matriklen, er at vi skal ha’ fældet de mange træer der sluger alt lys. Vi har fået en træfældning i fælles fødselsdagsgave af min svigermor, så på mandag kommer der en mand og fælder tuja, dødt æbletræ, hjortetaktræ, ask, hassel og hyld.  Det bli’r SÅ vildt at se det bagefter – og ikke mindst nyde alt det lys der kommer både i hus og have. Der kommer stadig til at være en del træer, og det døre æbletræ vil blive skiftet ud med et blommetræ.

aeblerov

Vi har udover det døde æbletræ, et træ med æbler der endnu ikke er spisemodne. De er gul/røde, og mest egnet til mos synes jeg. Hvilken sort det er, aner jeg ikke, men træet er gammelt og kroget. De gode spiseæbler, er egentlig fra naboens træ. Grenene hænger dog over vores grund, så jeg tillader mig at fiske dem ned med en frugtplukker. Gode, røde og saftige.

Nu er jeg ved at gøre klar til aftenens kundearrangement i butikken. Der er gode tilbud, og et glas bobler til de kunder der enten “liker” min butik på Facebook, eller er tilmeldt nyhedsbrevet. Jeg håber der kommer mange glade kunder og hilser på 🙂

Rigtig god eftermiddag til dig.

2 comments
  1. Faktisk tror jeg ikke, at farveopdeling af bøger er så tosset endda. Når jeg leder efter en bog i reolen, er form, størrelse og farve oftest det, jeg bruger som kriterier for min søgning. Er spændt på at høre, hvordan det kommer til at fungere for jer.

    kh Ditte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om
default_featured_image.jpg

Næsten klar

I morgen kl 10, kommer flyttefolkene. Skal lige pakke nogle småting, fragte Katten til den nye adresse og…
Læs mere

Muuuh ?

Hvis nu der var nogen der undrede sig over hvad/hvem Koen var, som beskrevet i dagens tidligere indlæg,…
Læs mere