Mens kirkeklokkerne bimler og grillen syder

En skøn dag er næsten omme. Vi venter på aftensmaden, som er en rundtosset kylling – rundtosset fordi den lige nu snurrer lystigt på grillen.

Jeg sidder ved mit nye grønne havebord, og nyder duften af mad og kan mærke maven knurre. Det kunne også være Gajolen der blopper rundt derinde.

20140608-183249-66769244.jpg

Spunken og jeg, havde en skøn dag til havemarked. Dog undrer det mig at så mange ikke tog dankort, og heldigvis fik vi frokost ved at en stand tog i mod “mobilepay”. Jeg kunne selvfølgelig også bare ha kontanter med, men så er jeg klogere til næste år.

Vi kom da derfra med lidt poser. Jeg fandt de hvide lavendler jeg havde håbet på, et par pelargoner, en citronverbena (genial krydderurt) og lidt småtterier.

20140608-183339-66819653.jpg
Først is og så frokost – sådan skal det være i ferien 😉

Spunken faldt omkuld i bussen, men vågnede da vi kom hjem. Siden har han været i hopla, og vi har leget i haven og hygget os en masse. Jeg tror der er nogen der let kommer til at falde i søvn i aften.

Nu vil jeg tá mig sammen, og enten få plantet de nye lavendler eller vandet haven. Jeg ved godt hvad Max foretrækker 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om