2 In kjærsten

Datenight (med forviklinger)

Endelig kom eftermiddagen hvor min søde kusine skulle overtage Spunken i en håndfuld timer, og jeg skulle ind til Tivoli og mødes med Kjærsten.

Vi kunne måske ha sagt os selv at der var mange mennesker, på en fredag – og også fredagsrock, men vi skulle blive endnu mere overraskede over aftenen.

De mange 50+ damer med to-farvet hår, fyldte godt i landskabet, og vi tænkte det nok var publikum til Lis Sørensen der skulle spille senere.
Derudover var der proppet med grønlandske flag og også grønlændere. Der var nemlig grønlandske dage, så Tivoli havde strøet et par håndfulde grønlandske flag ud i haven, og sat nogle billige plastiktelte op til de der havde boder med grønlandske specialiteter. Det ærgrede mig faktisk lidt at der ikke var gjort mere ud af det, for det fik det hele til at se lidt billigt ud sådan som de havde gjort det, og jeg tænker at det bestemt ikke var hensigten.

Vi ventede med at spise aftensmad, og startede med at snuppe en pandekage. Nu hvor vi endelig var børnefri, var der jo ingen grund til at spise klokken 18.
Så vi gik rundt ved de forskellige boder, og brugte 20’er på andespil, skydespil og så slog jeg Kjærsten i “muldvarp” (og så taler vi ikke om at han gav mig prygl henne ved bjørnene, inden da).

Da så vi var sultne, gik vi en runde inden vi bestemte os. Der var dog begyndt at komme kø, så vi droppede “Price”, og gik videre til “Færgerkroen” hvor der også var lang kø….og sådan fortsatte det. Alle steder var så proppede at vi først kunne få bord ved 21.30-22.00 tiden – og da var klokken 20, og jeg var sulten.
Siden vi havde Årskort, gik vi ud af haven og kiggede på en nærliggende ny restaurant. Den var ikke særlig spændende, så vi gik ind i Tivoli igen og tænkte at vi så ville hente Kjærstens taske og så evt. ta’ en taxa ind til en restaurant et andet sted.

….kvitteringen til skabet var væk….og Kjærsten løb rundt for at finde en Tivoli-mand der kunne hjælpe. Jeg sad på en bænk, og var træt/sulten – samt fandt det hele en smule komisk på den tragiske måde.

Der kom en mand, og ville hjælpe, men systemet til skabene var gået ned pga. overbelastning så det tog LANG tid og flere medarbejdere måtte til. Maskinen kørte Windows på den gamle måde, og på et tidspunkt overvejede de at slukke for hele møjet – men med omkring 200 låste, fyldte skabe, kom de vist frem til at det ikke var den bedste løsning, i tilfælde af at alle skabene sprang op og skulle aktiveres igen….
Efter meget frem og tilbage, fik Kjærsten endelig sin taske og vi gik afsted.

Jeg tænkte vi kunne gå ned på Frederiksberg og på “Brasserie Degas”. Der er ALDRIG fyldt, så jeg var meget håbefuld. Ganske rigtigt kom vi derind, og der sad 4-5 borde med et par ved hver. Så vi spottede 7-8 ledige borde, og jeg kunne allerede smage forretten.
“Vi har desværre ikke et bord. Der er kommet en del her for nylig, og for at køkkenet kan følge med så…..kom tilbage om en time” – DET ER L Ø G N, nærmest råbte jeg til pigen, og sagde at vi absolut ikke havde tænkt os at komme tilbage. Da vi kom ud, var jeg tudeklar og nu var klokken lidt over ni.

Vi endte på “Maharaja”. En dejlig indisk restaurant, der ligger ved siden af butikken. Der var masser af plads, masser af mad og vi endte med at spise et dejligt måltid og trods alt nyde vores datenight.

Da vi var hjemme kl 23, fik jeg en briefing af barnepigen som havde haft en dejlig aften sammen med Spunken.

 

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Catarina
    lørdag 2. august 2014 at 15:36

    Ha ha sikke en aften, men jeg er sikker på at du/I i dag kan grine lidt af den udvikling den tog. 🙂

    • Reply
      Therese
      søndag 3. august 2014 at 10:22

      Nu griner vi af det, men der var ikke mange smil at finde i mit ansigt, da vi stod i Tivoli 😀

    Leave a Reply