Pæn opdækning

IMG_9547Indlægget er sponsoreret, men ord og meninger er mine egne.

For et par uger siden, blev jeg spurgt om jeg ville teste Lene Bjerres nye skærebræt. Med tanke på at vi skulle ha nyt køkken, sagde jeg straks ja, for intet er så lækkert som nyt gear i et nyt køkken.

Materialet er marmor, så de er tunge. Det største har dog en kerne af træ, så det er godt stabilt og rart at skære på. Jeg må dog sige at jeg ikke bli’r fan af at skære ting med kniv på det, men det er noget så pænt at anrette på.

Til mødregruppe serverede jeg ost på det ene, og pølse på det andet. Den slags er de oplagte til, for størrelsen er god og de pifter lige borddækningen op.
Hvis læseren undrer sig over det mødregruppe-overskud jeg lige flasher her, skal det siges at bollerne er af den koldthævede slags som man lige “slasker” sammen om morgenen. Resten er pålæg fra køledisken – og marmeladen er hældt i en skål 😉 Vi er ret stille og rolige i min mødregruppe, så der er ikke de store forventninger. Bare kaffen er varm, og snakken rigelig. Det er dejligt!

Jeg tænker at man også kan servere tapas og den slags på skærebrættene, men man skal passe lidt på med pletter på marmoren. Det kan være lidt svært at få væk, især de røde farver. Jeg skar fx. en peberfrugt ud på det, og det kan man stadig se, men selvfølgelig må man ta’ den slags med. Køkkenudstyr skal jo bruges.

I det hele taget så kører det for mig i det nye køkken. Jeg har fået pakket alt ud, på en overskuelig måde, og er efterhånden ved at vænne mig til hvor alting er. Hver aften bli’r komfur og bordplade tørret nøje af. Sjovt så øm man bli’r over nye sager.
Snart kommer der nogle billeder fra køkkenet som I kan se 🙂skaerebraet

 

2 comments
  1. Det glæder mig at din mødregruppe mødes privat. Der er change for det vil give et tættere bånd.
    Yngste der er første gangs fødende er jo med i Familie med hjerte – 8 pers. De mødes i Sundhedshuset, der er forsøgt med et tiltag hjemme hos 1, og andre tiltag, da har det ikke været muligt for yngste at komme, da hun er i gang med det 3. praktikforløb i hendes uddannelse..
    Jeg har fået en lille ny nabo, det er nr. 2, nabo konen savner det at mødes privat, det er blevet et hit at mødes til arrangementer fremfor den hjemlige hygge ved formiddagsbordet med boller ost og pølse 🙂
    Jeg husker disse hyggestunder, så dejligt.

    1. Jeg er SÅ glad for at vi primært mødes hjemme. Jeg er ikke meget til altid at mødes på caféer, som jeg kan se at mange mødregrupper gør. Det er nemmere at få snakket ordentligt, og mere roligt for babyerne, at mødes hjemme hos os 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om
default_featured_image.jpg

Næsten klar

I morgen kl 10, kommer flyttefolkene. Skal lige pakke nogle småting, fragte Katten til den nye adresse og…
Læs mere