
Vi har haft sådan en skøn dag. Gajolen har leget med sin fætter Elias. Der er 3 måneder imellem dem, og man kan tydeligt se at de er interesserede i hinanden – og så er det lidt sjovt at de har samme frisure.

Spunken har været med sin morfar og morbror ude i skoven. Der har han været så heldig at prøve en KÆÆÆÆÆMPE maskine – spørg lige om han var stolt. For at det ikke var nok, så kørte min lillebror ham hele vejen hjem igen i en traktor – og for at dét ikke var nok, så har han kørt rundt sammen med min anden lillebror i en stor havetraktor den sidste time. Han bli’r forkælet med chips, gele og motoriserede køretøjer. Jeg tvivler på at vi får ham med hjem igen 😉

Midt ude på græsplænen, står et fint gammelt legehus. Det byggede min farfar for 60 år siden. Nu er fasters mand og farfar i fuld gang med at lægge nyt gulv derinde. 92 år er ingen alder, så man kan nemt save planker til og slå søm i med en hammer.
Vi hygger.

2 comments
Dejligt billed af de 2 fætre, de skal nok få nogle dejlige stunder sammen 🙂
Det er da lige drenge (hørm) – Jeg tror det bliver svært at få drengene med hjem, når turen igen går mod DK. Og næste gang turen går til det nordlige, har du lokkemidler i ærmet 😉
Det blir intet problem at få lokket drengene herop igen 😀