Jo større, jo nemmere

Spunken er hjemme i dag. Nu er det hans tur til at være lidt sløj, efter at lillebror har været hjemme to dage. Gajolen er i vuggestue, og Spunken ligger på sofaen. Han fik næseblod i nat (nok fordi han havde pillet sig i næsen i søvne) og havde lidt kvalme i morges. Nu har han det egentlig fint nok, men han er træt. Det skulle lige passe at han når at falde i søvn en halv time inden vi skal ned at hente lillebror. Der er desværre ikke andet for så, end at skrabe ham op fra sofaen og komme ud af døren – der går lige nogle år endnu før han kan være hjemme alene i en halv time 🙂

Ellers er det nemt at ha’ en 4 årig hjemme, i forhold til en 1 årig. Spunken passer sig selv, beder om hvad han vil ha’ og hygger sig godt med tegnefilm. Det er en fornøjelse – forstå mig ret – og jeg nyder lidt ro inden mindsten kommer hjem igen. Der er tid og ro til at Spunken kan fortælle historier ikke blive afbrudt af en lillebror der kræver opmærksomhed.

Snart får Spunken en rigtig fridag, hvor han og jeg ta’r en tur ind til byen på opdagelse. Jeg vil gerne ha’ ham med ind på “Sporvejen”, efter vi i går læste en bog hvor der var billeder af sporvogne. Mon ikke han vil elske det.

IMG_7266

1 comment
  1. Øv, sygdom er noget træls noget, men forstår dine tanker omkring det at være 4 og 1 år, på den måde bliver det hele nemmere. God bedring.
    God ide med denne tur. Du kan nyde at have disse udflugtsmål tæt omkring dig/jer. Altså det med sporveje, tænkte på min den yngste (i dag 27 år) så hendes første sporvej da hun studerede i Bukarest i Rumænien 2013/2014. De har sporvejene stadigvæk 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om