Klokken var lidt over 6, da Gajolen vågnede. Jeg trak den 30 minutter med morgenamning og finsovning under samme dyne, men til sidst gik den ikke længere. Spunken var også kommet ind til os i løbet af natten, så han trissede også med ud af soveværelset. Søvndrukne gik vi alle ned i stuen i nattøj, og nu har vi indtaget lidt hurtig morgenmad. Spunken ovre i sofaen, for der er ikke noget bedre end at spise morgenmad på en lang morgen, med tid til tegnefilm.
Billedet er fra en tidligere morgen, med klar himmel. Sådan ser der desværre ikke ud her til morgen, hvor der er gråt og vådt udenfor.
Gajolen kravler rundt, og er lige dér hvor han er næsten hys. Hver gang han ser mig, bli’r der klynket. Seriøs seperationsangst …. som har stået på et par uger nu, og ikke lader til at slippe taget foreløbig. “Det er en fase, det er en fase, det er en fase”, messer jeg til mig selv, mens jeg samler ham op for 130. gang, og bærer ham lidt på hoften, inden han igen vil ned og lege i fem minutter.
Dagen i dag har vi ingen planer. Måske ta’r husets ældste drenge en tur i svømmehallen. Gajolen og jeg skal med sikkerhed ha’ os en middagslur, og så vil jeg finde “kreabogen” frem og se om der er noget Spunken og jeg kan hygge med en times tid. Julen nærmer sig, og i år har jeg købt ind til både pakkekalender og “nissedør”. Den sidste skal dog males, så i den kommende uge tænker jeg at søde Sidsel fra mødregruppen, skal lokkes til en lille malehyggedag (med indbygget kaffe og hyggesnak).
Du ønskes en rigtig god lørdag, omend den føles trist ovenpå situationen i byernes by <3
1 comments
Det var med gråd og tårer. Heldigvis er det begyndt at aftage nu, men det har holdt hårdt i nogle uger. Når han bli’r hentet, har han heldigvis haft rigtig gode dage.