Den første af 366 gode dage

nytaars-tur
Man kunne starte med at liste listen over nytårsforsætter op…eller lave en gennemgang af året 2015, måned for måned. Jeg gider ikke må jeg indrømme, for udover barnedåb og familiebesøg fra Norge – samt familiebesøg til Norge – har 2015 været fuld af “øv”.

Kriser, sygdom, reparationer, børnehavelukning/flytning, udgifter, reklamationer  – ja, hvis et år havde bytteret, ville jeg gerne ha lov til at få 2015 en gang mere, og det skulle ikke være en mandagsmodel.

Men i stedet, tager vi hul på 2016.

BANG …. VRÆÆl!!!!

Sådan startede dagen, 6.45. Gajolen røg ud af dobbeltsengen, som er temmelig høj. Der skete ikke noget, men så var vi i gang. Efter små fem timers søvn, var jeg temmelig groggy, men med et par kopper stærk kaffe, blev det en hyggelig morgen.

IMG_8598Resten af januardagen blev fin, med hygge, kransekagespisning og en god lang trilletur nede i mosen, krydret med dejlig venindesnak. Det er en god måde at starte året på, med frisk luft i lungerne og kulde på kinderne. Der var mange ude at gå tur nede ved mosen, trods lidt støvregn og tåge.

Hjemme havde Spunken og Kjærsten en dejlig dag, mest på langs i sofaen, med dejlig animationsfilm i tv og kransekage i hånden. Jeg tror vi alle har nydt den første januar på bedste vis.

IMG_8589
Nytårsaften var dejlig. Det var kun os fire – og Max. Der var sushi i læssevis og lige så meget dessert og kransekage. I de store glas, var der champagne, og i de små var det cola. Gajolen blev puttet til almindelig tid, mens Spunken holdt ud til kl 23.20 – vi vækkede ham så han kunne komme med ud. Raketterne var nemlig det han havde glædet sig mest til.

IMG_8635Gajolen vågnede ti minutter i tolv, så han var også med. Han sad i klapvognen, med hænderne fulde af glowsticks og med beskyttelsesbriller på.
Mest af alt lignede han en der tænkte: “jeg sover ALDRIG igen hvis det er det hér I foretager jer efter jeg er gået i seng!”, og jeg frygtede at jeg fremover ville få svært ved at putte ham. IMG_8637

Kjærsten tændte op i grillen, og for tredje år i træk blev der grillet hotdogs for naboer og tilstødende folk. Det er et hit, og jeg glæder mig over de mennesker der kommer og skåler med os, og får en snak. Der er høflig selvbetjening, så Kjærsten samtidig kan ryge sin nytårscigar og skyde lidt krudt af.
Så kan folk samle deres hotdogs, snakke sammen og nyde vores og deres eget fyrværkeri.  Det er en god tradition – vi gør det igen næste år, så kom bare forbi 😉

Nu er et nyt år i gang. Lad os gøre det til det bedste år man kunne ønske sig! Jeg glæder mig i hvertfald til at tage fat på det, og ikke mindst til sommer hvor vi skal holde en fantastisk kærlighedsfest.

3 comments
  1. Rigtig godt nytår til dig, Therese – og din familie. Det er nogle skønne drenge på dine billeder. Og sikken god tradition med grillede hot dogs. Det er naboskab!

  2. Ønsker dig og din familie et godt Nytår 2016.
    En dejlig sidste aften i 2015 og et skønt kig på 2016.
    Dejlig tradition i der har fået gang i, altså den med hotdogs til dem der kommer forbi, når batterier og raketter er fyret af, en god begyndelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om

Fodboldglæde

Ja…en overskrift jeg aldrig troede jeg ville have på bloggen. Ude på frederikssundsvejen kører en masse højt dyttende…
Læs mere

Kære Krop!

Undskyld at jeg fik drukket alt alt alt for meget rødvin i går! Jeg gør det (måske) aldrig…
Læs mere

Panik !?

Nanoblogging on da’body! 3 dage på massiv druk…. Nu skal der vist detox’es eller noget. Plejer min hjertebanken…
Læs mere

Lux i Lux

Jeg er skam kommet hjem fra Luxembourg, men efter at komme hjem søndag aften og så direkte ind…
Læs mere