Tanker om struktur

0 delinger
0
0
0

Nyt år, nye planer for hverdagen….eller dvs. jeg har en masse tanker om hvordan jeg kan få mest muligt ud af dagen, og efterhånden som Gajolen bli’r ældre, er tankerne og planerne måske også ved at være realistiske.

Begge drenge kan have gode dage i institution, men jeg henter dem ofte omkring kl. 15. Det gir’ mig 5 timer fra de er afleveret (og jeg er hjemme igen) til jeg skal ud af døren og hente dem. Fem timer, som jeg ofte bruger på huslige pligter, indkøb, arbejde og hvis natten har været hård, så en lille lur.
Jeg må dog indse at tiden jeg bruger på butikken, er alt for lille. Jeg får simpelthen ikke rykket nok, og lageret fylder stadig meget, fordi jeg ikke er kommet af med nær så meget som jeg håbede i 2015. Et lagersalg orker jeg ikke lige med det samme, efter sidste års skybrudslagersalg, så jeg er ude i noget udsalg samt mere effektivitet på de sociale medier samt nyhedsbreve.

Webshoppen skal også ha’ en overhaling, men det skal gøres når tiden er til det, for det vil ta’ tid – mange aftener, hvor Kjærsten og jeg sidder og arbejder.

Mest af alt, tænker jeg det kunne være fedt at lave en “pop up shop”, bare i en måned eller to – det er jo blevet så modeeerne. Komme af med lageret, og starte lidt på en frisk – men der er ingen små (eller ledige) lokaler her i Brønshøj eller Vanløse.

Så det er på med arbejdshandskerne, og i gang, på mandag.

Nu tænker jeg så om jeg bør lave et “skoleskema”. Et struktureret skema for hvilke dage jeg gør hvad, så det ikke er for let at overspringshandle med tøjvask, opvask, en tur i Netto eller middagslure….Jeg tror det er vejen frem, for sådan en som mig.

– men nu er det lørdag, og jeg vil ta’ Gajolen under armen og gå op og få en middagslur.

0 delinger
3 comments
  1. Lige pludselig – wupti – så har du en hverdag med Sikka, laver vi et tilbageblik, er det forståeligt du føler som du gør.
    Krydser fingre for sygdomme kan holde sig væk, så du/i alle kan få gode rutiner, det er skønt med et afbræk her og der, men hverdagen er nu at foretrække.
    God fornøjelse med i morgen, og velkommen til hverdagen 2016.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Måske du også vil synes om
default_featured_image.jpg

Mormorslik

Er på arbejde. Line har taget mormorslik med. Jeg har fået kvalme, jeg kan simpelthen ikke holde mig…
Læs mere