Familietur til Knuthenborg

Indlægget indeholder reklame, da vi var inviteret til pressedag af Knuthenborg.

Familietur til Knuthenborg

I Kristi Himmelfartsferien, var vi blevet inviteret til Knuthenborg. De skulle åbne en ny rutchebane – Kampala Express.
Begge drenge så frem til en dejlig tur, for jeg havde fortalt både om legepladsen, rutchebanen og alle de vilde dyr.

Legeplads, mad og rutchebanetur

Vi ved fra de tidligere gange vi har været dernede, at det især er legepladsen der ender med at være et hit. Der bruger vi omkring 3 timer og så en time til halvanden på at se på dyr. Det er helt ok, for det ér virkelig en fed legeplads. Både store og små kan finde på en masse ting at lave. I år var Gajolen især vild med at lege med vandbaner i det ene hjørne, mens Spunken havde en fest på “Kilimanjaro”.

Da vi ankom, spiste vi lækker frokost. Der var en smule kaotisk, så drengene måtte finde tålmodigheden frem. De blev dog spist af efterhånden som tiden gik, med små pauser ude på legepladsen. Der er kommet nye menuer dernede, så det ikke kun er pølser og fritter det hele. Nu kan man købe små sliders med lækkert kød og en pølsebrødstallerken til børnene (hvis de da ikke hellere vil sætte tænderne i de lækre sliders). Der står ikke så meget på Knuthenborgs egen side, omkring det nye madkoncept. Så det er svært at finde ud af om slidersene var lavet for os, og normalt er store burgers, eller om alle kan få de små hapsere. Uanset, så bli’r man ikke skuffet af smagen.

Spunken var heldigvis stor nok til at prøve “Kampala Express”. Han kørte et par ture sammen med sin far. Den går rigtig hurtigt så han var fint tilfreds. Det er fedt at han er så stor nu, og det kan heller ikke vare længe før vi skal et smut i Tivoli.

Et besøg hos dyrene

Efter en masse leg, satte vi os ind i bilen. Ulvene fik et besøg, tigrene og savannen også. Spunken ville gerne en tur med abebussen, så den nuppede vi også. Det var Gajolen ret glad for, han hujede af glæde over de skøre aber der hoppede op og ned af bussen/traktoren.
Sidste år havde de fået en ordentlig én på opleveren, da aberne valgte at parre sig på vognen 😉 Spunken havde dog ikke helt opdaget hvad det gik ud på….men de voksne fik sig et godt grin.

Vi kørte hjem fra Knuthenborg henad eftermiddagen. Trætte og glade efter en skøn dag.

Knuthenborg skal også ha en vurdering. Ud af seks stjerner, får Knuthenborg fem. Det er helt klart et sted vi anbefaler, og et sted der gerne besøges igen og igen.

 

6 comments
  1. En dejlig tur med drengene.
    Vi var i Jyllands Park Zoo 1. maj. Det var dyrene der fangede Otto´s interesse, og den traditionelle legeplads, al det betalende karrusel var han ikke interesseret i, godt vi ikke havde købt hele parken, men kun prisen for at færdes i parken.

    1. Der har jeg aldrig været.
      Nej det er ikke altid det hele fænger de små, og derfor er det dejligt de steder hvor man kan nøjes med at købe billet til udvalgte dele af stedet.
      Vi skal i Tivoli på Spunkens fødselsdag. Der er det heller ikke os alle der skal prøve karuseller og den slags, så der sparer vi på det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om