Hurtig hindbærmarmelade

Indeholder reklamelink

Hurtig hindbærmarmelade

En onsdag er gået. Først med lidt jobsøgning, derefter en lille times onlinekursus og siden nydning i haven. Der var mange hindbær derude. Hindbær der burde være plukket for nogle dage siden, så i stedet for at lade drengene blive helt splattet ind i dem, kogte jeg dem til en hurtig hindbærmarmelade i lidt sukker og god vanilje. Enkelt, hurtigt og dejligt på et stykke friskbagt brød i aften, som en lille luksus på en helt almindelig onsdag.

Hurtig Hindbærmarmelade

Super hurtig marmelade
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 7 minutter
Samlet tid 17 minutter
Antal 1 lille glas

Ingredienser
  

  • 250 g Hindbær
  • 150 g Rørsukker
  • 1/2 tsk Vaniljepulver eller vaniljestang (god kvalitet, se link ovenover)
  • 1/2 tsk Melatin øko
  • 2 spsk Vand

Sådan gør du
 

  • Hindbær plukkes, vejes af og sættes til side. Sukker vejes af og hældes i en lille kasserolle. Sørg for at have det skoldede glas klar, så marmeladen ikke køler for meget ned inden den hældes over på glasset. 
  • Start med at koge sukkeret op, med vandet. Når sukkeret er smeltet, tilsættes bær. 
  • Nu koges bærrene sammen med sukkeret, i ca. 5 minutter. Derefter tilsættes en halv tsk "Øko Melatin" for konsistensens skyld. Dette kan udelades, men så kan marmeladen blive en smule tynd. Nu hvor man kan få tykningsmiddel økologisk, vil jeg gerne tilsætte dette. 
  • Marmeladen koges igennem 2-3 minutter mere og hældes derefter på et skoldet glas. 
    Super nemt til en lille portion bær fra haven. 

Nu er drengene hentet fra skole og børnehave. Spunken er allerede smuttet igen. Onsdag er spejderdag. Han er sulten når han kommer hjem lidt i syv, så der skal vi spise restemad fra i går og nok supplere med et par madder. Han spiser meget for tiden. Før var der ofte rester i madkassen, der er der aldrig længere så i morgen putter jeg en ekstra skive rugbrød i for at se om den også bli’r spist. Jeg tror det.

Vi har stiftet bekendtskab med “EAT”. København Kommunes skolemadsordning. Spunken elsker det, og glæder sig til fredage hvor han får skolemad. Nu overvejer jeg om jeg også skal føre mandag på … Det koster 22 kr pr. måltid, og ærlig talt tror jeg der er for samme beløb i madkassen, hvis ikke mere. Så er der lidt mere tid til samvær om morgenen, når drengene spiser morgenmad. Den del klarer de selv nu, hvor jeg imens står i køkkenet og smører på livet løs 😉

– tak fordi du læser med

Kig endelig forbi Instagram. Der bliver dagligt lagt nye Stories op. Du kan også holde øje med nye indlæg på Facebook eller Bloglovin’ . Videoer bliver lagt op ind på min YouTube-kanal.

5 comments
  1. Lækkker, lækker hindbærmarmelade. Mine bær var desværre fraværende i år.
    Jeg husker godt madpakketiden og ville gerne have haft mulighed for at vælge sund købemad til, bare nogle af dagene.

    1. Øv hvor træls med manglende hindbær. Aldrig har mine bugnet som i år, så jeg troede faktisk det var et eminent hindbærår. Er det sommer eller efterårshindbær du har? 🙂

      1. Det er slet ikke hindbær, jeg har – med “bær” mente jeg faktisk brombær og solbær. Jeg fik 160 g solbær og måske 10 brombær til hygge i haven. Jeg ville gerne have haft din overflod af hindbær.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om

Lørdagsbolleri

Jeg klager ikke over at fastelavsbollerne er at få hos bageren, længe før fastelavn. Især ikke når de…
Læs mere