Søndag, sidste dag i bededagsferien. Foråret er fuld af disse helligdage og ekstra lange weekender.
Denne gang er vi blevet hjemme. Når vi når Kristi Himmelfart, smutter vi i sommerhus. Det bliver altså meget rart, for vi har en 3-årig på matriklen der er lidt af en håndfuld.
Hylende til Ålholm Plads
I går var vi til min søsters fødselsdag inde i Tøndergade. Turen derind gik ok. Begge drenge var glade for busturen, lige til Spunken blev køresyg. Vi stod af ved Frederiksberg Rådhus og gik mod Vesterbro. Det var dejligt vejr, og jeg bestak begge drenge med en minimuffin aka benzin. Så var jeg sikker på at bentøjet ville holde hele vejen. Jeg selv fik en god stærk kaffe. Den var godt givet ud, for jeg vidste ikke hvad jeg ville stå med blot halvanden time efter.
Fødselsdagen var i hyggelige rammer, med sol ind af vinduerne på fjerde sal. På bordet stod lækre brød, dejlige oste, tunsalat, pølser og andet godt. Der var naturligvis også et par lækre kager og snacks.
Drengene fik en rugbrødsmad hver – og besked på at spise den inden de kunne få kage. Den store lystrede og spiste (lidt modvilligt da han ikke bryder sig om rugbrød) derefter fik han et stort stykke citrontærte med marengs.
Den lille…..jamen hvor skal jeg starte. Tossede rundt, slikkede på sin bror, sparkede til sin bror, kastede med sofapuder, løb frem og tilbage og prikkede mig i siden.
Efter 3 advarsler (ud på gangen, ned i øjenhøjde, indtil drengen sagde “ja ja mor”) tog jeg drengene med mig. Vi sagde pænt farvel. Den lille hyyyylede. “Jeg loooooooover jeg ikke laver ballaaaaaaaaade moaaaaaaaar”. Der var ingen kære mor. “Jeg har ikke fået kaaaaaaageeeeee”. Stadig ingen kære mor.
Han hylede hele vejen fra Tøndergade til Ålholm Plads. Der samlede Kjærsten os op, søde mand, for jeg kunne ikke orke flere busser med flere mennesker der irriteret kiggede ned til os og al den larm der kom ud af drengen med den røde kasket.
Det er en fase. Jeg ved det, men for hylan jeg er træt af det. Jeg er dog ikke et sekund i tvivl om at det jeg gjorde var det rigtige. Der må konsekvens til, ellers løber det løbsk. Selv om han kun er 3,5.
Søndagen er god ved os
Dagen er startet godt. Begge drenge sov til 7.30. Spunken hostede så meget da jeg gik i seng, at jeg tog ham med ind i dobbeltsengen. Senere kom Gajolen trippende. Heldigvis havde jeg redt op til Kjærsten under Spunkens køjeseng, så han ligger stadig og nyder søndagsfreden under dynen.
Vi er gået ned i stuen, hvor drengene spiser morgenmad i sofaen. Luksus for dem, dejligt nemt for mig. Jeg får min kaffe og radio ved spisebordet. De spiller Playstation sammen, så nu går den næste halve time nok med det.
Om halvanden time skal den store og jeg til Valby Hallen. Der er gymnastikopvisning, hvor Spunkens hold skal afslutte sæsonen. Så er der pause frem til september, hvor næste hold starter op.
– tak fordi du læser med
Kig endelig forbi Instagram. Der bliver dagligt lagt nye Stories op. Du kan også holde øje med nye indlæg på Facebook eller Bloglovin’ . Videoer bliver lagt op ind på min YouTube-kanal.
Du må også meget gerne tilmelde dig mit nyhedsbrev. Fra det nye år, sender jeg en gang om ugen et nyhedsbrev ud med ugen der gik på bloggen, links til ældre indlæg eller særlige nyheder kun til modtagere af nyhedsbrevet. Du tilmelder dig herude i sidebaren ——–>
2 comments
Haha, åh, det lyder som lidt et cirkus – godt en rolig søndag er i vente (;
– A
Alt i alt en dejlige Bededagsferie, trods en 3 årig der forsøger at finde de rette grænser for hvor langt han kan strække den.
Hos min yngstedatter er det godt det er højt til loftet. Otto den 3 årige der både vil være en kærlig storbror samtidig med han elsker at drille, og Frida der har mødt 2 år og trods, ikke vil kysset og krammes af storbror, ikke vil have det tøj på men noget andet, og bare er blevet Elsa fan, eller My little Pony, og ja, tyl masser af tyl.
Så godt det kun er en fase, og ja, øjeblikket efter sender de så disse vidunderlige uskyldige øjne til en. Så er alt “glemt”
God hverdagsuge med hele 5 arbejdsdage.